"I flere år så mange mobiltelefonen som et supplement til fastnettelefonen, og der skulle gå 10 år, inden den blev betragtet som en substitut. Det kommer til at gå hurtigere denne gang."
Sådan siger teleanalytiker John Strand fra Strand Consult om den udvikling, der er i gang med mobilt bredbånd.
For ham at se er det en stor fejl, hvis teleselskaberne tror, at mobilt bredbånd kun er et supplement.
Et af de selskaber, som traditionelt har siddet solidt på markedet herhjemme, er TDC.
Tidligere har virksomheden siddet på hele markedet inden for både fastnettelefoni og mobiltelefoni, inden der kom andre udfordrere. Med mobilt bredbånd er selskabet startet fra nul.
TDC ser en fremtid i det mobile bredbånd, men 70 procent vil have den mobile løsning som supplement til eksempelvis ADSL, vurderede koncerndirektør Carsten Dilling fra TDC Fastnet Norden ved konferencen Bredbåndsdagene 2008.
"Vi har stor tro på vækst i markedet for mobilt bredbånd, og vi tror, at vi kan ryge ud i markedet, hvor produktet bliver kompletterende," siger Carsten Dilling.
Mulighed for samarbejde på tværs
Carsten Dilling indrømmer gerne, at det mobile bredbånd er fint som et stand-alone produkt hos nogle forbrugere, men kun hos 20 procent.
Det tal er en af de mobile bredbåndsudbydere uenig i.
"Jeg tror, de er lidt optimistiske på deres egne produkters vegne. Det er nok snarere kun 45 til 50 procent, som har et behov for både stationært og mobilt bredbånd," siger administrerende direktør Erik Hornung fra Ice.net, som udbyder mobilt bredbånd.
En af landets andre udbydere af mobilt bredbånd er 3, og virksomhedens topchef er enig med John Strands tro på, at mobilt bredbånd gennemgår samme udvikling som mobiltelefonien.
"Vi vil se det samme, som vi har set på mobilmarkedet. Der er et jordskred i gang i øjeblikket. De unge vil være på hvor som helst og når som helst," siger administrerende direktør Morten Christiansen, 3.
Han erkender dog, at det mobile bredbånd stadig har begrænsninger i forhold til eksempelvis fibernettet, der leverer de højeste hastigheder.
"Der er kunder, vi ikke kan komme i nærheden af, og det er dem, der ønsker de højeste hastigheder. Derfor ser vi over mod elselskaberne, som har det hurtigste ned, mens vi har det hurtigste trådløse," siger Morten Christiansen.
Et af elselskaberne er også åbne over for et samarbejde. Det stod klart, da koncerndirektør Lars Clausen fra DONG Energy fortalte om sin egen virksomheds fremtid ved Bredbåndsdagene 2008.
"Fiber skal selvfølgelig suppleres med mobilt bredbånd, så kunderne kan få det, de vil have," siger Lars Clausen.
ADSL på retur i Østrig
ADSL på retur i Østrig
Spørgsmålet er dog, hvor mange der egentlig har behov for såvel stationært som mobilt bredbånd. Teleanalytiker John Strand fremhæver befolkningssammensætningen som en vigtig faktor.
"Halvdelen af alle husstande herhjemme er singler, og de vil være på farten. Hastighederne er måske ikke så hurtige som fibernettets, men man skal huske på, at den største tekstilbutik herhjemme er Bilka, og så kan det ellers godt være, at der er Armani, Gucci og H&M," siger teleanalytikeren.
Samtidig fremhæver han tal fra Østrig, hvor ADSL-linjerne for første gang er faldende, selvom det mobile bredbånd endnu ikke udgør 10 procent af bredbåndsforbindelserne i Østrig. 66 procent af alle nye østrigske bredbåndsforbindelser er mobile løsninger, understreger han.
Hos Ice.net er direktøren heller ikke så overbevist om, at alle danskere føler et behov for at have en bredbåndsløsning med kabel.
"Jeg tror ikke, at den stationære bredbåndsforbindelse forsvinder, men hvis man ikke har brug for tv-pakkerne, så er bindingen til det stationære internet klippet," siger Erik Hornung, Ice.net.
På konferencen Bredbåndsdagene 2008 meddelte Morten Christiansen fra 3, at selskabet næste år ville lave de første tests med 21 megabit mobilt bredbånd.
