Desperate kinesere: Vi løber tør for IP-adresser

Om 830 dage løber Kina tør for IP-adresser, og dermed kan kineserne få problemer med at komme online. Hjælpen er heldigvis lige om hjørnet.

Artikel top billede

De kinesiske myndigheder opfordrer nu til, at der sættes mere fart på at få indført det nye IP-adressessystem, IPv6.

Det nuværende system, IPv4, understøtter 'kun' 4.294.967.296 unikke adresser. Da IPv4 blev implementeret i 1984, virkede fire milliarder IP-adresser som alt rigeligt, men nu er det globale internetsamfund altså ved at ramme loftet.

Li Kai, leder af China Internet Network Information Center, siger til chinatechnews.com, at skiftet til IPv6 snart skal finde sted i det store land - ellers vil kineserne få problemer med at komme online.

"Vi holder seminarer stort set alle vegne for at fortælle internetudbyderne, at de skal søge om de resterende IP-adresser så hurtigt som muligt og også forberede de nye IP-adresser fra IPv6 til internet-brugerne," siger den kinesiske repræsentant.

Kina skulle efter sigende kun have blot 830 dage tilbage, før problemet med manglende adresser begynder at melde sig.

Når man via en browser eksempvis indtaster www.cw.dk, bliver webadressen omsat til en unik IP-adresse, og det er disse, der hastigt bliver færre og færre af, efterhånden som flere og flere computere tilsluttes internettet.

Fra milliarder til trillioner

Det nuværende IPv4-adressesystem er baseret på 32-bit, og selvom det resulterer i flere end fire milliarder IP-adresser, nærmer grænsen sig altså nu alligevel hastigt.

IPv6-systemet er baseret på 128 bit, og derfor vil den nye IP-version understøtte et helt ubegribeligt stort antal adresser.

Internettets rodservere er derfor ved at blive opgraderet af ICANN, så de kan følge med den hurtige udbredelse af internettet.

Selvom arbejdet med at opgradere allerede er i gang, har blandt andre Vint Cerf, der var med til at opfinde TCP/IP-protokollerne, advaret om, at internetudbyderne ikke er opmærksomme nok på det arbejder, der venter forude.

Han frygter, at man derfor risikerer kaos, når først selve implementeringen af IPv6 skal finde sted.

Mogens Jallberg, som er underdirektør i TDC's erhvervskundesektion, Business Nordic, har tidligere udtalt til Computerworld, at mens et teleselskab som TDC, der ret beset er en stor it-virksomhed, ikke vil have de store vanskeligheder ved at klare overgangen til den nye protokol, ser det straks anderledes ud for kunderne, hjemmesideejerne.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Salesforce

    Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

    Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job