Danmark i front med det intelligente hjem

Klima-it: Erhvervslivet står sammen om chip-standarden Z-Wave, der er afgørende for Elsparefondens ambitiøse plan om intelligent styring af alle danske hjem.

Artikel top billede

Danskerne kan spare 30 procent af deres elforbrug, hvis de styrer hjemmet digitalt.


Der er mange penge og ressourcer at spare, hvis vi alle sammen digitaliser vores huse, og lader dem styre af chips og sensorer.

Faktisk kan der spares helt op til 30 procent af den strøm, vi bruger i dag, med en deraf følgende klimagevinst i form af reduktion i CO2-udledningen.

Det er baggrunden for, at Elsparefonden lancerer Min Bolig, der skal være danskernes digitale butler, som sørger for at slukke lyset, hvis vi selv glemmer det.

Min Bolig skal være den platform, hvor boligejere planlægger og styrer boligens elforbrug. Den skal også være en e-boks, hvor samtlige dokumenter om boligen og dens drift samles.

Det gør Elsparefondens plan ganske ambitiøs, da den potentielt inddrager samtlige boligejere i Danmark.

For at realisere de store besparelser, kræver det en intelligent styring af alle husets funktioner. For det virker kun, hvis alle husets strømkrævende apparater spiller sammen.

Det er her, Z-Wave Alliancen kommer ind i billedet.

Enighed om standard

Z-Wave Alliancen står bag den trådløse Z-Wave-teknologi, som forbinder hjemmets apparater og lader dem kontrollere og styre af en pc eller en smart controller.

Alliancen er dannet i 2005, og er et åbent konsortium, der består af 160 internationale producenter af teknologi, blandt andre Danfoss, Logitel, Intel og Panasonic, der alle sælger produkter baseret på Z-Wave-standarden.

Z-Wave er en prisbillig chip med et lavt strømforbrug, der kan bygges ind i hjemmets apparater.

Rækkevidden er på cirka 30 meter, men Z-Wave-chip'en har en repeat-funktion, der videresender kommandoer til den Z-Wave-chip, der måtte være placeret uden for rækkevidder af controlleren, der udsender signalet.

Kommunikationsprotokollen er enkel, standarden er åben for alle, og Elsparefonden forudser et kæmpe marked for producenter og forhandlere af udstyr.

De store strømslugere

Danmark er i forvejen et pionerland, når det handler om at reducere elforbruget i private husholdninger, mener Göran Wilke, som er sekretariatschef for Elsparefonden.

"Når man har skabt sig et komplet overblik over boligens apparater, bliver det lettere at identificere de store strømslugere. På Min Bolig vil boligejerne også kunne hente råd, om hvordan de reducerer forbruget, ud fra deres egne oplysninger om apparater, udstyr og forbrugsvaner" siger han.

Lettere at få tilbud

Min Bolig tilbyder også en slags e-boks, hvor boligejeren kan man lægge sine plantegninger over huset, fotos og adgang til offentlige registre. Det er boligens private arkiv.

Når alle oplysninger er samlet på et sted, vil det blandt andet kunne begrænse kontaktomkostningerne, når en boligejer for eksempel skal indhente tilbud på malearbejde eller andre serviceydelser.

"I stedet for at maleren skal komme forbi og måle op og efterfølgende sende et tilbud, kontakter boligejeren bare maleren online, med alle relevante oplysninger. Der kan indgå billeder af paneler og døre, så maleren kan give et præcist tilbud, helt uden at skulle køre ud og se det selv," forklarer Göran Wilke.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job