Dansker i software-topstilling hos HP

Danskeren Steen Lomholt-Thomsen er ny øverste chef for HP's softwaredivision i EMEA.

Artikel top billede

Den 47-årige dansker Steen Lomholt-Thomsen bliver ny mand i spidsen for it-giganten HP's softwaredivision i hele Europa, Mellemøsten og Afrika, i fagsproget også kendt som EMEA-området.

Han kommer fra en stilling hos konkurrenten IBM, hvor han var vice president i firmaets nordiske softwareafdeling.

Steen Lomholt-Thomsen var dog ikke i tvivl, da HP bankede på døren med et jobtilbud.

"Jeg har valgt at blive en del af lederteamet, fordi jeg ser et utrolig stort potentiale i softwareforretningen. Det er en yngre forretning i vækst, så jeg så det som en spændende mulighed for at blive en del af den vækst, og være med til at drive den del af virksomheden frem," siger han.

Optimisme trods hårde tider

Selvom Steen Lomholt-Thomsen overtager roret i turbulente tider med høj bølgegang på alverdens aktiemarkeder, er han fortrøstningsfuld på HP's vegne. Han mener, at HP ligger fornuftigt placeret til at tackle den økonomiske krise.

"Jeg tror, vi har en stærk position. Dels som virksomhed, fordi HP finansielt er stærk, og dels fordi vores software netop hjælper mange kunder med at reducere deres omkostninger og gøre dem mere effektive i deres drift," siger han.

Steen Lomholt-Thomsen forventer heller ikke, at HP's hold af opkøbere ligger stille. Der er nemlig mulighed for at drage fordel af de mange virksomheder, der har mistet store dele af markedsværdien i krisen.

"Det er en fristende tanke at opkøbe. Det er jeg sikker på, at vores akkvisitions-team sidder og kigger på med henblik på at købe den rigtige type virksomhed for at fortsætte vores vækst. HP's strategi har dels været at vokse organisk, men også via opkøb. Det forventer jeg ikke forandrer sig i fremtiden," siger han.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks