Omstrukturering betyder farvel til dansk Zyxel-chef

Zyxel Communications, der producerer netværksudstyr, omstrukturerer sin nordiske organisation og siger i den forbindelse farvel til sin danske direktør.

Artikel top billede

Peter Max siger farvel til taiwanske Zyxel.

Taiwanske Zyxel har bygget sin organisation om i Norden, hvilket får den danske direktør for Zyxel i Norden, Peter Max, til at takke af.

"Mit job forsvinder i løbet af de næste seks-syv måneder, og jeg har valgt at takke nej til den rolle i den nye organisation, som jeg blev tilbudt," fortæller Peter Max.

Ansvar konsolideres

Ansvaret for den nordiske organisation konsolideres hos Gordon Yang, der er europæisk chef for Zyxel Communication Corporation.

"Vi er meget tilfredse med det arbejde, Peter Max har udført hos Zyxel. Fra at have en række selvstændige salgskontorer, har Zyxel i dag en professionel nordisk organisation, hvor ledelses- og stabsfunktioner hænger sammen på nordisk plan, mens der er dedikerede salgsressourcer i de enkelte lande. Dette arbejde ønsker vi at fortsætte og udbygge på europæisk plan," udtaler Gordon Yang i en pressemeddelelse.

Elendige tal

Zyxel Communications har ikke tjent en krone siden Peter Max trådte til som nordisk direktør i 2004.

Det faktum hænger ifølge Peter Max sammen med, at Zyxel det år ændrede regnskabsprincipper, så det danske datterselskab blev den juridiske ejer af samtlige de europæiske datterselskaber (Finland, Norge, Sverige, Storbritannien, Tyskland og Tjekkiet).

"Faktisk har vi altid tjent penge i Norden. Omsætningen i de nordiske lande udgør rundt regnet halvdelen af den samlede omsætning i Europa, mens resultatet før skat ligger på et par millioner kroner før skat," siger Peter Max.

Til sammenligning havde Zyxel Communications et overskud i 2004 på 19,4 millioner kroner.

Fremgang men minus

Koncernen har oplevet en fremgang i omsætningen på 10 procent fra 623 millioner kroner i 2006 til 687 millioner i 2007, mens resultatet efter skat er på minus syv millioner kroner.

"Jeg blev ansat hos Zyxel Communications for fire år siden med den opgave at konsolidere den nordiske og nordeuropæiske organisation, og styrke Zyxels position. Dette arbejde er nu næsten afsluttet," siger Peter Max, der først endegyldigt forlader Zyxel til januar 2009.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec