I slutningen af 2006 kunne Computerworld afsløre en hemmelige jobkartel-aftale mellem it-giganten IBM og Danmarks største virksomhed A. P. Møller - Mærsk.
I kølvandet på det, og efter en længere debat i medierne om aftalerne, hvor to virksomheder - uden medarbejderne ved det - aftaler ikke at ansætte hinandens medarbejdere, beslutter Claus Bobjerg Juul sig for at sagsøge sin arbejdsgiver, IBM.
Claus Bobjerg Juul var sikkerhedskonsulent hos IBM, men kritiserede IBM's politik om de hemmelige jobkarteller.
Det fik IBM til at fyre ham for illoyalitet. Efterfølgende vandt han dog en sag om uberettiget fyring og fik fuld erstatning.
Men dommen i retssagen i morgen, hvor IBM's administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen blandt andet har vidnet, handler om, hvorvidt Claus Bobjerg Juul var underlagt aftalen med A. P. Møller - Mærsk eller ej.
Sikkerhedskonsulenten forlanger omkring 200.000 kroner i erstatning, mens IBM kræver pure frifindelse.
Ansættelsesbevisloven
Hos Prosa, der fører sagen for Claus Bobjerg Juul, forklarer Hanne Lykke Jespersen, at der er tale om et brud på ansættelsesbevisloven.
Loven siger, at alle "væsentlige forhold" skal fremgå af ansættelsesbeviset, hvilket altså ikke har været tilfældet omkring de hemmelige aftaler mellem arbejdsgivere.
Men det springende punkt i denne sag er, om Claus Bobjerg Juul har været underlagt den hemmelige aftale, vurderer Prosa.
"Bevisbyrden på det punkt bliver helt afgørende," siger fagligsekretær Hanne Lykke Jespersen fra Prosa.
IBM ønsker ikke at udtale sig om verserende retssager.
Det er ifølge Prosa den første civile retssag, som tager stilling til de hemmelige jobkarteller.
Men arbejdsretten har tidligere afgjort, at aftalerne er i strid med overenskomsthovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO.
Den principielle dom kan få stor betydning
Dommen kan få stor betydning for it-branchen.
For selv om Claus Bobjerg Juul ikke skulle få udbetalt 200.000 kroner, men blot et væsentligt mindre beløb, vil mange andre ansatte i it-branchen efterfølgende kunne kræve erstatning.
Computerworld og andre medier har nemlig afsløret, at de hemmelige jobkarteller var meget udbredte i it-branchen.
WM Data erkendte, at virksomheden havde 300 aftaler med kunder og partnere.
Også Statsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Skat og en række andre myndigheder blev afsløret i at indgå aftalerne, der stavnsbandt it-medarbejdere til deres job.
Politisk fokus
Sagen har også haft massiv politisk bevågenhed.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har været indkaldt til flere samråd, og et lovforslag er blevet trukket tilbage, fordi fagforeninger og oppositionen kritiserede det.
I år lykkes det imidlertid at få vedtaget en lov mod hemmelige jobkarteller.
I loven står, at hvis det viser sig, at ansættelsesbevisloven ikke dæmmer op for aftalerne, og Claus Bobjerg Juul dermed taber sagen, så vil politikerne skulle tage loven op til revision igen.
