Dansk IT har haft sit navn siden maj 2002, da dotcom-boblen brast, og investorerne brækkede halsen i aktierævesaksen hos de overvurderede internetvirksomheder.
Men historiens vinger har suset over Dansk IT, siden den opstod som Dansk Dataforening netop i dag for et halvt århundrede siden.
Dengang mødtes 36 mænd i Håndværkerforeningens lokaler i København og stiftede den uafhængige organisation.
Det skete som en direkte reaktion på, at de store EDB-virksomheder ikke altid arbejdede i brugernes interesser.
De store EDB-virksomheder var i denne forbindelse primært IBM, mente stifterne.
"IBM var slem til at underdimensionere sine databehandlingsanlæg for at få dem ned i pris. Som hulkortchefer stod vi med alle problemerne. Det hjalp meget, at vi begyndte at snakke sammen - og at IBM vidste, at vi snakkede sammen," fortalte en af stifterne, Erik Bruhn, til Computerworld i forbindelse med foreningens 40-års jubilæum.
Han begyndte at arbejde med hulkort og databehandling i 1951 i Statsanstalten for Livsforsikring.
"Vi var ikke mange, der arbejdede med databehandling dengang, så vi var meget afhængige af informationer fra leverandørerne," husker Erik Bruhn, der efter Statsanstalten blev hulkortchef hos Rockwool 1. januar 1959.
Den vigtige uafhængighed
Foreningens 50-års jubilæum skulle Erik Bruhn ikke komme til at opleve. Han døde i september i år, 82 år gammel, men efterlader sig en organisation i stadig udvikling og med 5.600 it-professionelle som medlemmer.
Uafhængigheden af leverandørinteresser blev der lagt vægt på fra Databehandlingsforeningens stiftelse, som navnet i kort tid var.
Et menneske fra en leverandørvirksomhed kunne godt være medlem, men havde ikke stemmeret i foreningen. Sådan var det i de første par år af foreningens levetid.
Formålsparagraffen lød i 1958: "Gennem forelæsninger, demonstrationer, virksomhedsbesøg og kurser at virke for effektivt og formålstjenligt oplysningsarbejde til fremme af kendskabet til enhver form for rationel databehandling og databehandlingsanlæg."
De vigtige kompetencer
Den mission er uforandret, og Dansk IT arbejder stadig på at fremme kendskabet til it på et uafhængigt grundlag, på kompetenceudvikling og på at præge samfundets brug af it.
"Vi har altid været optaget af at skabe leverandør-uafhængige konferencer for at fremme it-kompetencerne. Vi skaber et rum mellem bruger og bruger, eller kunde og kunde, og laver landets største leverandøruafhængige konferencer på it-området," siger siger Tony Franke, direktør i Dansk IT.
Foreningen Dansk IT's historie falder sammen med selve it-fagets historie i Danmark, pointerer han.
"I halvtredserne og tresserne var der ikke formelle it-uddannelser. Folk, der arbejdede med it, var overladt til selv at finde ud af det. De havde behov for en organisation, der kunne fremme kompetenceudviklingen. Vi koncentrerer os stadig om it-uddannelserne, og har for eksempel flere projekter kørende i folkeskoleregi," siger Tony Franke.
Han peger på pc-kørekortet som foreningens helt store uddannelsesmæssige succes.
"Lige nu arbejder vi på certificeringer - for eksempel inden for ITIL," siger han.
CRT, LISP og DASK
Der er løbet meget vand i åen siden 1958, da den første computer med skærm, CRT-display, blev en realitet. LISP var et sprog til kunstig intelligens, og Seymour Cray byggede den første transistoriserede supercomputer.
Jack St. Clair Kilby fra Texas Instruments beviste, at det er muligt at integrere transistorer med modstande og kondensatorer på en enkelt halvlederchip.
I Danmark stod den første danske datamaskine, DASK - Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator - færdig. Forsvarsministeriet stod for finansieringen med 900.000 kroner fra Marshall-hjælpen og kunne overdrage DASK til Regnecentralen, som havde bygget den.
Web 2.0 vil ændre foreningen
Den it-virkelighed ligner et tintet fotografi fra en anden tid, når man hører Dansk IT's nuværende formand, Nykredits direktør for Koncernudvikling og -IT (CIO) Lars Mathiesen, forudse tendenserne inden for de kommende få år.
"Med Web 2.0 og de nye teknologiske midler til kommunikation, kan vi ikke længere tale om databehandling. Se på online video. De nye samarbejdsformer og måder at kommunikere på, vil blive et hverdagsmiddel, der kommer til at gælde overalt," siger han.
Om 10 år vil Dansk IT også være en del af den virtuelle verden.
"Den gruppe mennesker, vi repræsenterer og arbejder for, vil blive bredere og mere sammensat. I fremtiden bliver medlemsprofilen lidt anderledes," siger han.
En af Dansk IT's hovedvirksomheder er netværk mellem it-folk.
"Og måske vil man opleve, at man ikke har brug for et to-dages kursus, men at man kan få det samme ud af at netværke i 20 minutter ad gangen nogle flere gange."
Ingen flasker, men OLPC'er
Dansk IT har valgt at fejre den store dag med et ekstra fremstød for OLPC'en, One Laptop Per Child. Projektet er et samarbejde med UNICEF, der skal udbrede it til 3.-verdenslande.
Derfor vil der ikke være reception med champagne og pindemadder. Skulle nogen have lyst til at begave 50-års fødselaren, ser Dansk IT helst, at flasker og chokolade erstattes af en donation til det arbejde.
Beløb kan indbetales på Reg. 9541 Konto: 342 0000. Mærk indbetalingen: "Dansk IT's fødselsdag".
