Nu er de store fyringsrunders tid oprunden

ComputerViews: Med et tungt suk skramler en nærmest enig it-branche ned i et lavere gear. Tusinder og atter tusinder skal fyres. Er det nu så alvorligt, som man skulle tro?

Artikel top billede

ComputerViews: I én stor samlet bevægelse træder it-branchen tungt et trin ned på stigen og sætter sig uroligt til rette. Branchens toneangivende selskaber drosler ned i en stor pludselig bevægelse, der vil give dønninger langt ud i periferien.

I de seneste par uger er det væltet ind med fyringsmeddelelser fra mange store it-selskaber.

De tæller TeliaSonera, Lenovo, Dell, Unisys, OLPC, Motorola, Seagate og EMC.

Rygter vil vide, at også Microsoft og IBM er på vej med massefyringer. Forskellige bloggere mener tillige, at Oracle også arbejder med tilpasninger. Hertil kommer, at Google har besluttet at skære en stor del af sine kontraktsansatte væk i USA.

Alt i alt taler vi altså om mere end 20.000 it-stillinger, som det er blevet bekræftet, skal skæres væk hos nogle af it-branchens største og toneangivende spillere. Hertil kommer yderligere mere end 30.000 ubekræftede.

At de mange fyringer kommer netop nu er ingen tilfældighed. Det meste af 2008 er gået med gradvist at skære løst-hængende flæsk væk - altså hakke af på de udgifter, som er gået til rejser, print, planlagte investeringer, pc'er, frokoster, biler, repræsentation og så videre.

Dette er sket i håbet om, at tiderne vil skifte, og der igen vil komme gang i forretningen, altså at vejrudsigten ville skifte fra diset og uklart til en form for opklaring.

Dette er ikke sket. Det seneste kvartal har været en total katastrofe for de fleste selskaber med nedjustering af nedjusteringerne og bekymrede økonomidirektører bøjet over regneark med stribe efter stribe af røde tal.

Endda er udsigterne blevet endnu mørkere, i det finansmarkedernes kollaps er kommet til, siden de første dystre varslinger dukkede op for et års siden.

Der er med andre ord ingen tegn på opklaring i den kommende tid. Og dermed er firmaerne nødt til at tilpasse deres virksomheder til den størrelse, som de mener er fremtidssikker.

Er det så godt eller skidt?

Ingen virksomheder bryder sig om fyringsrunder og vil derfor altid forsøge at skære en smule dybere, end den nuværende situation tilsiger for på denne måde at være i stand til at vise væksttegn hurtigt igen.

Betyder de mange fyringsrunder så, at bunden er nået, og at vi ikke kommer længere ned?

Nej, det er langt fra sikkert. Men sikkert er det, at virksomhederne har en tro på, at de har tilpasset medarbejderstaben til et nogenlunde fremtidssikret niveau. Som dog sagtens kan vise sig ikke at passe længere om et halvt år.

Virksomheder disponerer altid ud fra deres forventninger, som de med varierende træfsikkerhed formulerer dels ud fra erfaring i direktion og bestyrelse, dels ud fra reelle indikatorer og signaler fra de markeder, som de opererer i.

Disse ugers mange tusinder fyringer i it-industrien tegner derfor et billede af det niveau, som it-industrien mener er det gældende i i hvert fald det næste halve års tid - og som altså er markant lavere end niveauet for et år siden.

Vigtigst netop nu er det at få lånemarkedet stablet på benene igen. Det er nødvendigt for kunder at kunne finansiere deres investeringer med lån for at få gang i handlen igen.

Når det sker, er det fortsat branchens håb, at it kan være blandt de første områder, som der igen investeres i, når de økonomiske gevinster skal hentes hjem, og konkurrencefordelene høstes.

Ingen nævner dog vækst. Men flere vil gerne tale om nulvækst - altså status quo - som et mål at stræbe efter i 2008. Og det er ud fra dette billede, at hele it-branchen nu sænkes ned på et lavere niveau.

Der er således al mulig grund til at rebe sejlene netop nu. Men samtidig gøre sig klar til at løsne knuderne, så snart lånemarkedet igen bliver normaliseret.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Hele Danmark øver

    Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank