Finanskrise: Vinderen er outsourcing

Hardwaresalg og it-projekter over en bred kam er hårdt ramt i hele Skandinavien. Kun outsourcing ser ud til at komme styrket ud af krisen.

Artikel top billede

Markedet for it-tjenester mærker nu den voksende økonomiske krise, og især er project services og hardwaresalget ramt.

"Når krisen kradser, skærer virksomhederne typisk ned på hardware og 'nice to have'-projekter. Vi forventer det samme sker i denne omgang," lyder det fra Nils Molin, analysehuset IDC's administrerende direktør for Norge og Sverige, i en pressemeddelelse.

IDC vurderer, at væksten i det kommende år er halveret i forhold til 2008.

"Vi vil nok ikke se leverandørerne fyre så meget eller ligefrem lukke virksomheder. Først sker der det, at de eksterne konsulenter skæres væk, og det tæller ikke som fyringer," siger Brian Troelsen, der er chefanalytiker i det danske IDC-selskab.

Det vender i 2012

Analysehuset forventer, at de drøje tider for Norge og Sverige så småt slutter i 2010 og 2011, og at branchen genvinder sit normale præstationsniveau i 2012.

For det danske marked regner chefanalytiker Brian Troelsen med, at tingene vil normalisere sig hurtigere end i vores skandinaviske broderlande.

"Jeg tror, at vi kommer hurtigere til hægterne i Danmark i forhold til i hvert fald Sverige, der har mange store industrivirksomheder som eksempelvis ABB og Scania," lyder det.

Norge anser IDC-analytikeren derimod for at være lidt speciel.

"Jeg tror, at nordmændene skruer lidt op for oliehanerne, hvis det går helt galt. Det virker ikke, som om man fra det offentliges side vil gøre noget for at støtte it-branchen hverken her eller i Sverige og Norge," siger Brian Troelsen.

Transport og detailhandel

Også de mere konjunkturfølsomme brancher som transport og retail er ramt, men et forretningsområde som Business Intelligence og Information Management kan hjælpe på trængslerne, mener IDC.

"Hele det flow af data vil kunne hjælpe virksomhederne med at få styr på deres kundedata og på den måde hurtigere opdage advarselslamper, der blinker," siger Brian Troelsen.

Outsourcing er vinderen

Vinderen bliver ifølge IDC outsourcing og det gælder for hele Skandinavien.

"Jeg regner med, at den nogenlunde gode vækst i de senere år fortsætter. Virksomheder bliver tiltrukket af de omkostningsbesparelser, der som regel er i outsourcing," siger Brian Troelsen.

Markedet for outsourcing vil vokse med omkring seks procent i år, mens markedet for supportservices går den modsatte vej med et fald i den samlede omsætning på minus tre procent i forhold til 2008, mener IDC.

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks