Krisen kradser på konsulent-priserne

Konsulentpriserne er under stærkt pres såvel i udlandet som herhjemme. "Vores gæt er, at priserne bliver presset endnu mere i den kommende tid," siger Hans Andersen fra SCR Gruppen.

Artikel top billede

Der findes mange typer it-konsulenter, men fælles for dem alle er, at der er færre job og kunderne forsøger at presse prisen.

It-branchens specialister - konsulenterne - er under stærkt pres. Mange virksomheder er tvunget til at skære i budgetterne, og det går blandt andet ud over konsulenterne.

I Sverige arbejder bilproducenten Volvos it-afdeling, Volvo IT, benhårdt for at reducere omkostninger, og det går blandt andet ud over koncernens op mod 1.500 eksterne konsulenter.

"Vi arbejder intensivt med at reducere omkostningerne, og akkurat nu sidder vi i alle vores selskaber verden rundt og sænker budgetterne. Vi vender og vrider på alt," siger Magnus Charlander, administrerende direktør for Volvo IT og it-direktør i Volvo, til Computer Sweden.

Gå 15 procent ned i løn

Volvo IT beder sine underleverandør om at sænke priserne med 15 procent, hvilket rammer 1.500 Volvo-konsulenter verden over. Indtil videre gælder beslutningen om at bede konsulenterne gå ned i løn frem til sommeren 2009.

"Herhjemme bliver konsulentpriserne absolut også presset, og vores gæt er, at de bliver presset endnu mere i den kommende tid," siger Hans Andersen, chefkonsulent, SCR Gruppen, der både formidler freelance-konsulenter og rekrutterer.

SCR Gruppen oplever, at der er meget færre freelance konsulentjob i dag, end for bare et halvt år siden.

"Og dem, der har noget at rive i, bliver presset af deres arbejdsgivere: 'Du kan fortsat arbejde her, men det bliver til en lavere pris', er den besked, mange af freelancerne får," fortæller Hans Andersen.

Finans slår bremsen i

Der er ifølge Hans Andersen ingen tvivl om, at freelancerne tjener flere penge end fastansatte konsulenter, når de vel at mærke er i arbejde.

"Til gengæld går indkomsten som regel i nul, når de ikke er i arbejde," siger Hans Andersen.

En af de brancher, der helt klart er ramt af afmatningen, er finanssektoren, hvor de fleste freelance-konsulenter beskæftiger sig med systemudvikling.

"Finanssektoren har i den grad slået bremsen i, og faktisk startede nedturen lige efter sommerferien sidste år, da IBM sagde farvel til en masse freelance-konsulenter," siger SCR Gruppens chefkonsulent.

"Vi lader os ikke presse"

Interim Competence, der repræsenterer omkring 2.500 freelance it-konsulenter herhjemme, mærker nok et marked under pres, men holder indtil videre fast i sine priser.

"Et par af vore større kunder har forsøgt at få priserne ned, men det er ikke lykkedes," siger Poul Prindahl, direktør og partner, Interim Competence.

Med 2.500 konsulenter i stald sidder Interim ifølge egne opgørelser på cirka to femtedele af samtlige freelance it-konsulenter i Danmark.

"Der er stadig masser af arbejde derude, men man skal nok have en forholdsvis stor markedsandel for at kunne holde den samme omsætning som sidste år. Markedet er blevet mindre, det er der ingen tvivl om," siger Poul Prindahl, der hverken synes at vækstpilen peger op eller ned, men snarere "ligeud".

Prindahl mener nok, at mange konsulenter har fået en fyreseddel, men virksomheder afskediger også mange forlods, og det kan trække konsulenter til, fordi det er ikke sikkert, at virksomhederne kan finde den rigtige til en fastansættelse, når en udviklingsopgave står for døren.

"I stedet kan de så hyre en konsulent, som de let og elegant kan komme af med igen, når opgaven er løst," siger Poul Prindahl.

Annonce

Annonceindlæg fra Admin By Request

Sikkerhedspolitikken skal følge brugeren - ikke virksomhedens firewall

Med det nye produkt - Web Access Management - vil danske Admin By Request flytte IT-sikkerheden frem i processen.

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S