Det handler med andre ord ikke længere om, at det er god stil at kunne fortælle omverdenen, at isbjørnene får det bedre, når virksomheden ikke slipper så meget CO2 ud, men helt konkret om at spare penge ved at spare på strømmen.
Og det bliver blandt andet it-chefens opgave at sørge for, at det sker.
"It-chefen bør sætte en strømmåler på serverrummet med der samme, og gøres ansvarlig for den strøm, der bruges til at køre virksomhedens it-systemer."
Sådan lyder det fra Elsparefondens direktør Göran Wilke, som deltager i i Computerworlds paneldebat på it-messen ICT Internet Expo i Bella Center.
Sammen med administrerende direktør for HP, Kjeld Jersild Olsen, der også er formand for IT-Branchens Grøn IT-kampagne, country manager Thomas Nielsen fra Tandberg, der udvikler løsninger til videokonferencer og administrerende direktør for datacenter-værten Interxion, Peder Bank, er opfordringen til landets it-folk klar:
Spar på energien i jeres it-løsninger nu.
Grøn it dominerer
I dag er kun fem procent af de danske it-chefer budgetansvarlige overfor deres strømforbrug. Det tal vil snart stige betragteligt, mener Keld Jersild Olsen.
"Regeringens nye grønne afgifter kommer til at blive båret af erhvervslivet, og CO2-afgifterne bliver større. Erhvervet og det offentliges omkostninger til strøm vil stige, så flere it-chefer end de fem procent, der allerede har det i dag, får lagt strømforbrug ind i deres budget. Det skal it-cheferne forholde sig til nu, for det kommer til dem," siger han.
Keld Jersild Olsen kalder grøn it for en megatrend, som slet ikke er toppet endnu.
"Den vil dominere i tiden fremover. Alle vores kunder spørger til grøn it, og jeg har konkret indgået millionstore aftaler alene baseret på argumentet om grøn it," fortæller han.
Politikerne er klar
Klima-it er altså ikke tom snak eller varm luft, om man vil: Det er helt konkrete løsninger, der sparer virksomheden både 40 og 50 procent i udgifter til strøm.
Når en tommelfingerregel samtidig siger, at strømforbruget udgør halvdelen af TCO'en (Total Cost of Ownerhip) på it-udstyr, er behovet for at reducere forbruget ikke til at komme uden om.
Derfor er it-produkters strømforbrug også kommet højt op på politikernes prioriteringsliste.
"For et halvt år siden var der ikke mange politikere, der forstod, hvad grøn it handler om. I dag ved klimaordførerne præcis, hvad det drejer sig om," siger Keld Jersild Olsen med henvisning til det debatmøde, som IT-Branchen for nylig holdt med ordførerne for folketingets partier.
Handler ikke kun om strøm
Men klima-it handler ikke kun om at reducere strømforbruget, mener Thomas Nielsen fra udbyderen af udstyr til videokonferencer, Tandberg.
"Vi har et pendlerproblem, hvor alle folk møder klokken 8 og kører hjem klokken 16. Det kunne man godt kigge på, om man kan gøre anderledes," siger han, og påpeger de muligheder, der ligger i at arbejde hjemme og erstatte rejser med videokonferencer.
"For eksempel kunne virksomhederne offentliggøre de besparelser, de har, når en medarbejder har erstattet en flyrejse til Ålborg med en videokonference," siger han.
Han glæder sig desuden over, at den visuelle, digitale kommunikation er kraftigt forøget de seneste fem år, og at den unge generation tænker mere i løsninger, der kan give et bedre miljø.
Kolde poter på Nordpolen
Peder Bank fra datahosting-firmaet Interxion, der bruger masser af strøm til it-infrastruktur i ni lande og tusindvis af kvadratmeter datacenter, har længe været i gang med at tænke grønt, siger han.
"Den gode økonomi i strømbesparelse går glimrende hånd i hånd med at sørge for, at isbjørnene fortsat har kolde poter på Nordpolen," siger han.
"Vi producerer it-ydelser ved brug af mindst mulig energi. Der sker noget omkring afgifter lige om lidt, og så er det ikke uinteressant, om strømmen koster et par øre mere per kilowatttime," siger Peder Bank.
Interxion tilbyder deres kunder, hvis udstyr de hoster, at købe grøn strøm. Det er strøm, der med garanti er produceret af vedvarende energi. Det koster lidt mere i afgifter, og han erkender, at det ikke går som varmt brød.
"Men interessen i at producerer mere effektivt mærker vi dagligt."
Knæk kurven
40 procent af landets kommuner har i dag indgået en såkaldt kurveknæk-aftale.
Det er en aftale mellem offentlige eller private virksomheder, der indgås med Elsparefonden om at nedbringe strømforbuget med en bestemt procentsats over tre år.
Resultaterne af sparebestræbelserne offentliggøres løbende på Elsparefondens hjemmeside, og Elsparefondens Göran Wilke opfordrer alle til at vise åbenhed om deres sparetiltag og forbrug.
"Connie Hedegaards ministerium skal spare 15 procent og Sønderborg kommune skal spare 20 procent. Lige om lidt bliver det pinligt for en virksomhed, ikke at have en kurveknæk-aftale," mener han.
