Apple holder svenske skoler i et jerngreb

Mere end 40 procent af samtlige skolecomputere i Sverige kommer fra Apple, og andelen er voksende. De store tabere er HP og Dell.

Artikel top billede

Apples satsning på at få foden inden for i de svenske skoler har båret frugt. Mere end 40 procent af computere, som sælges til det svenske skolevæsen, er fra Apple. Det skriver nyhedstjenesten it24.idg.se.

Samtidig med at Apple øger sin andel af markedet, går det tilbage for konkurrenterne. I særdeleshed HP og Dell.

For de skoler, som skal købe nye computere, står valget som regel mellem en pc og en Macintosh. Hidtil har pc'en stået klart stærkest, men nu nærmer fordelingen sig 50/50.

Gartner-tal afslører fordelingen

Fordelingen afsløres i en Gartner-udersøgelse, som it24.idg.se har fået fingrene i.

"Bærbare computere står bag næsten hele væksten. Apple vokser generelt i Sverige, men i særdeleshed inden for undervisningssektoren, som er et vigtigt marked for Apple," siger Gartner-analytikeren Bruno Lakehal til it24.idg.se.

I statistikken indgår indkøb fra gymnasier, folkeskoler, højskoler samt den kommunale voksenuddannelse. Disse institutioner tilbydes rabatter, hvis de vælger en Mac frem for en pc. Rabatten fås hos særlige skole-forhandlere, men også i Apple Store, skriver it24.idg.se.

Apples succes i undervisningssektoren begrænser sig ikke til Sverige, men gælder hele Europa.

"Det er en klar tendens og en kraftig vækst. Mere end 20 procent på et år og kraftigst i Sverige, Spanien, Tyskland og Rusland," siger Bruno Lakehal.

Både Unix og Windows

Ann Edström der arbejder it-afdelingen på Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm, er bisidder, når der forhandles om it-indkøb, og hun har en idé om, hvorfor Apple har overtaget førertrøjen.

For det første vokser andelen af bærbare ualmindeligt meget, hvilket kan hænge sammen med, at undervisningen i det hele taget er blevet mere mobil.

Hvorfor skolerne foretrækker Apple er lidt mere usikkert, men det kan ifølge Ann Edström hænge sammen med, at man kan køre både Windows og Unix på en bærbar Macintosh.

"Mac'en er også lidt venligere mod Unix end en pc er. Derudover er der mange, som arbejder med grafik, og der er Mac'en i en klasse for sig selv," siger Ann Edström til it24.idg.se.

Apple i Sverige har ingen kommentarer til omfanget af og væksten i skolesalget.

Salg til det svenske skolevæsen og efteruddannelsesområdet fjerde kvartal 2008 (Q4 2007)

Apple - 42 procent (26)
Hewlett-Packard - 24 procent (28)
Fujitsu Siemens - 10 procent (9)
Dell - 9 procent (14)
Acer - 5 procent (9)
Lenovo - 5 procent (5)
Andre - 5 procent (8)

Forventet salg første kvartal 2009 (Q1 2008)

Apple - 43 procent (24)
Hewlett-Packard - 23 procent (27)
Dell - 9 procent (13)
Acer - 9 procent (11)
Fujitsu Siemens - 8 procent (13)
Lenovo - 2 procent (5)
Andre - 5 procent (7)

Kilde: EMEIA Market Intelligence Team, Gartner

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job