ComputerViews: Det kan være, at de offentlige it-systemer egentlig kører fint, men det ved den almindelige dansker ikke.
Han har tværtimod rigelig grund til at tro, at en del af de offentlige systemer kører rigtigt dårligt, selv om det offentliges problem egentlig ligger et helt andet sted.
Den almindelige dansker har nemlig normalt ingen anledning til at tænde sin computer og forsøge at logge ind på en offentlig tjeneste.
Det sker kun en gang imellem, og når det sker, forventer han, at alting fungerer lige efter bogen.
Den almindelige dansker forventer, at det er nemt at logge ind, at tjenesten svarer hurtigt og effektivt, at alle de relevante og rigtige data fremkommer uden ventetid og klumper i systemet, samt at han på intet tidspunkt bliver smidt af systemet eller på nogen som helst måde oplever problemer.
Når danskerne presser det offentlige i knæ
Den forventning har flere instanser haft svært ved at leve op til i den seneste tid.
Det gælder både Skat, ATP og Undervisningsministeriets nye hjemmeside optagelse.dk. Ingen af dem har leveret glidende og behagelige net-oplevelser, men derimod ujævne data-leveringer med tykke klumper i sovsen.
Problemet har i alle tilfældene været overbelastning:
ATP blev bestormet af danskere, der ville se, hvor mange penge, de havde stående på deres SP-opsparing. Skat blev bestormet af danskere, der ville se, hvor mange penge, de skulle have tilbage i skat. Optagelse.dk blev bestormet af unge, der ville se, om de var kommet ind på en uddannelse.
For alle de pågældende instanser gælder det, at der er tale om helt ekstraordinære begivenheder med et trafik-pres, som systemerne slet ikke er gearet til.
De er nemlig - som det er tilfældet med alle systemer - indrettet efter et normalt gennemsnits-behov med mulighed for en vis grad af opskalering i tilfælde af 'almindelige' peaks. Som altså ikke er vilde peaks med en mangedobling af kapaciteten.
Det skyldes, at det koster mange penge at have alle disse ekstra - men passive - hestekræfter stående i stalden og vente på de enkelte gange, hvor behovet eksploderer.
Denne ressource-bevidste holdning kan måske nok forsvares internt i en organisation, der drives fornuftigt og stabilt, som dagene skrider frem.
Anderledes ser det ud for den almindelige dansker, der kun sjældent har behov for at komme i net-kontakt med en offentlig instans. Der så til gengæld går i knæ, når behovet endelig er der.
Branding på den ufede måde
Mange virksomheder arbejder i dag målrettet med at brande sig selv på den en strategisk lukrativ måde.
Branding er en disciplin for sig selv, der sigter efter at blæse visse kulører, temaer, fordele og positive sider ved virksomheden op, så de overskygger andre sider, der er knapt så fordelagtige.
Det betyder selvfølgelig ikke, at de negative sider ikke er tilstede, men alene, at de overskygges af andre sider, der er blevet fremhævet.
Det samme kan utilsigtet ske med omvendte fortegn: At visse negative sider blæses op, så de overskygger de ubestrideligt gode ting ved en given virksomhed.
Og det er, hvad der i disse dage sker med disse offentlige instanser, der slet ikke har været gearet til at tage imod den helt enestående (og enkeltstående) efterspørgsel, der har været på grund af en enkeltstående begivenheder.
Resultatet er, at den enkelte dansker sidder tilbage med et indtryk af, at både Skat, ATP samt Undervisningsministeriet ikke har været opgaven voksen. Og det indtryk vil blive siddende i lang tid.
Vi ved nemlig, at det ikke hjælper stort, at et system kommer på højkant og bliver justeret, når først skaden er sket - uanset hvor god forklaringen på skaden er.
Det er således kun under ekstrem belastning, at indtrykket af et offentligt it-system grundfæstes for andre end de relativt professionelle - men også relativt få - daglige brugere.
Får dette indtryk først sidevægt mod det negative, er det netop, at kravene om handling, justering, korrektion kan opstå i det ofte uforudsigelige politiske rum.
Og det kan ske, selv om systemerne egentlig fungerer godt i den daglige trummerum i de perioder, hvor det ikke vælter ind med ti-tusindvis af danskere på ekstra-ordinær jagt efter ekstra-ordinære oplysninger.
