Mandagens aviser om it

Topadvokat ignorede Bagger-fup. Ingen JMI-penge til overs. Baggers svenske ven får lang snor af politiet. Nye tider på vej hos Jubii. Mindre bøvl med e-handel.

Topadvokat ignorede Bagger-fup

Advokat Michael Ziegler ignorerede oplysninger, som kunne have afsløret Stein Baggers fup. Allerede i efteråret 2006 blev topadvokaten skriftligt orienteret om, at Stein Bagger ikke som hævdet ejede en halvpart i IT Factory. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Ingen JMI-penge til overs

Investeringsselskabet JMI Invest, der var storaktionær i IT Factory, har solgt sin ejerandel af guldægget Fullrate for omkring 110 millioner kroner. Frasalget viser, at der næppe bliver penge til overs til de fire oprindelige aktionærer i JMI Invest. (Berlingske Tidende)

Baggers svenske ven får lang snor af politiet

Mikael Ljungman er endnu ikke mødt op til afhøring, selvom han har været efterlyst i sagen siden januar. Bagmandspolitiet tøver med at efterlyse ham. (Berlingske Tidende)

Nye tider på vej hos Jubii

Efter flere års stilstand og manglende udvikling forsøger søgemaskinen Jubii nu at komme tilbage til tidligere tiders storhed. Nye ejere, ny direktør, ny strategi - og en dynge nye projekter skal hjælpe Jubii tilbage på sporet. (Berlingske Tidende)

Mindre bøvl med e-handel

Post Danmark har netop indgået et samarbejde med DanDomain, som sparer internetbutikker for en bunke arbejde, når pakker skal sendes. "De får en meget forenklet løsning i relation til at kunne sende pakker," siger Kurt Madsen, salgs- og markedschef for kurer- og eksprespakker hos Post Danmark. (Erhvervsbladet)

Dagens aviser:
Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.

Annonce

Annonceindlæg fra gavdi

AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job