Danskerne skal have lynhurtigt bredbånd. En kommende bredbåndskomité nedsat af videnskabsminister Helge Sander (V) skal komme med forslag til, hvordan det danske samfund får disse forbindelser.
Komiteen, som ministeren formentlig nedsætter inden for en uges tid, har indtil årets udgang til at komme med forslag. Det er for sent, lyder kritikken.
"Vi skal have løbeskoene på for at indhente de andre lande, hvis der først går syv til otte måneder, inden den politiske proces bliver sat i gang," siger konsulent Thomas Woldiderich fra Dansk Energi, som repræsenterer fiberselskaberne.
Han så gerne, at det gik noget hurtigere med at komme frem til noget konkret. Allerede nu har Tyskland præsenteret en konkret plan, fremhæver han.
"Hvis det tager syv til otte måneder, inden denne bredbåndskomité kommer frem til noget, så minder det lidt om en syltekrukke. Det må gerne gå væsentligt stærkere, og det kan gå stærkere," siger Thomas Woldiderich.
Telebranchen har tidligere været på banen med ønsket om en hurtig afklaring, fordi staten sender licenserne til LTE-mobilnetværket på auktion i årets fjerde kvartal.
"Jeg har det håb, at hvis man går ud og laver den her auktion i slutningen af 2009, så er man (bredbåndskomitéen, red.) afklaret inden da," fortalte administrerende direktør Jesper Brøckner, Telia, for to uger siden til Computerworld.
Professor: Det tager tid
Fiberselskaberne er ikke repræsenteret blandt IKT-Rådets 16 medlemmer, mens teleselskaberne har en enkelt repræsentant i form af Jesper Brøckner.
Et andet af medlemmerne i IKT-Rådet er professor Knud Erik Skouby fra Aalborg Universitets institut kaldet Center for Kommunikation, Medier og Informationsteknologi.
Ifølge ham er det nødvendigt at give komitéen god tid, inden den kommer med konkrete forslag.
"Hvis der skal være bund i det, så tager det noget tid. Der er umiddelbart noget, som kan påpeges ret hurtigt, og så er der nogle ting, der lige kræver, at man tænker sig om," siger Knud Erik Skouby to timer før, at mødet i IKT-Rådet går i gang.
Han har en idé til, hvordan der kan komme lidt på bordet, inden komitéen kommer med de endelig forslag sidst på året.
"Man kunne godt komme med en arbejdsplan i nogle faser, hvor man allerede forholdsvist hurtigt spillede ud med at sige, hvor der skal sættes ind. Men de konkrete ting, hvor man skal pege på, hvordan ressourcerne skal afsættes, der bliver man lige nødt til at tænke sig om," siger professoren.
Han synes derfor, at det er alt for tidligt at beslutte, om det skal være 1. oktober eller i december, at forslagene skal på bordet.
Uklare mål
Anden del af dagens møde i IKT-Rådet hedder "På vej mod højhastighedssamfundet," og her er der tre spørgsmål, som skal drøftes. Det første er, hvad de største udfordringer er, hvis Danmark skal opnå status som højhastighedssamfund inden for fem år.
Thomas Woldiderich savner, at ministeren og politikeren definerer konkret, hvad målene er. Ellers er det en svær opgave for komitéen, påpeger han.
"Det nytter ikke noget, at man vender den rundt og siger, hvilke barrierer der er. Vi skal først have en målsætning, inden vi kan finde barriererne," siger Thomas Woldiderich.
Han så derfor gerne, at politikerne hurtigt fik sat sig sammen og fik defineret målene.
"Det er vigtigt for os, at der kommer en krog, vi kan hænge det op på. Den overordnede krog for os er, at politikerne får sat ambitiøse mål for, hvor vi skal være henne. Det er politikerne ansvar at sige, hvor vi skal være om fem til 10 år, det er ikke aktørernes," siger Thomas Woldiderich.
Hønen eller ægget?
IKT-Rådet skal også tage stilling til, hvordan der kan opstå de rigtige rammer, så der opstår udbud og efterspørgsel.
"Det er som med hønen og ægget. Skal man bygge infrastrukturen først, og så kommer indholdet, eller er det omvendt? Vi mener, at infrastrukturen skal drive det. Det kan sammenlignes med elbiler. Her kører der ikke nogen på vejene, hvis ikke der er utrolig mange ladestationer først. Indholdet skal nok komme, hvis infrastrukturen er på plads," siger Thomas Woldiderich.
Knud Erik Skouby vender det den anden vej rundt.
"Grundlæggende skal vi have en ordentlig prisstruktur på de tjenester, der er, og det har der også været, men det skal vi fortsat holde øje med. Samtidig skal vi udvikle nogle tjenester, så der kommer noget indhold, der gør den her infrastruktur relevant," siger Knud Erik Skouby.
Det offentlige som lokomotiv
Begge parter er dog enige om, at det offentlige bør spille en stor rolle i udviklingen fra dagens bredbånd til det, som Helge Sander for nylig døbte "lynhurtigt bredbånd".
"Det offentlige skal på banen og efterspørge indhold og tjenester, som udnytter de digitale muligheder ved høj båndbredde. Det kunne eksempelvis ske ved at fremme videokonferencer i det offentlige, telemedicin og digital ældrepleje eller ske ved, at mulighederne for at følge forelæsninger på universiteterne over internettet blive udvidet," fremhæver Thomas Woldiderich.
Han mener, at det offentlige de seneste år har været lidt fraværende i rollen som lokomotivet, der skal fremme teknologi. Knud Erik Skouby understreger også vigtigheden af det offentliges deltagelse.
"Hvis man ønsker, at Danmark skal være et højhastighedssamfund, så er det klart, at den offentlige sektor spiller en stor rolle. Den spiller en stor rolle i samfundsøkonomien, og det er trods alt der, vi lægger vores politik," siger Knud Erik Skouby.
Han mener, at der er politisk enighed om, at den offentlige sektor skal spille en stor rolle, men hvilken rolle kan der være forskellige meninger om, tilføjer han.
Sammensætningen i IKT-Rådet kan ses på rådets hjemmeside.
