Han mener, at elbilerne i første omgang skal ud og køre i de store byer, hvor kørselsbehovet kan dækkes af opladninger, der ikke kræver en infrastruktur af batteriskiftestationer, som Better Place-projektet, med den tidligere direktør i Microsoft Jens Moberg, lægger op til.
"Lad os vente med elbiler på landevejene og fokusere på byerne først. Der sker meget inden for batteriteknologi i øjeblikket, så lad os se, hvilken vej udviklingen går, inden man bygger batteriskiftestationer overalt," siger Henrik Madsen.
En af tankerne bag det stort anlagte elbilprojekt er, at elbilernes batterier skal være en del af hele energiforsyningsystemet og fungere som lager for den elektricitet, der produceres af vindmøller. Den lagrede strøm i bilerne kan sendes tilbage i nettet, hvis behovet opstår.
Lavthængende frugter først
Den løsning ser Henrik Madsen ikke som den optimale løsning at satse på her og nu.
"Det er for meget spild i den løsning. Vi bør i stedet satse på at gøre forsyningsnettet intelligent og styre det med it.
I stedet for at bruge ressourcerne på en infrastruktur med batteriladestationer til elbiler, bør man fokusere på at en multistrenget varmeforsyning, hvor forbrugeren får lov til at slå over på elopvarmning med vindmøllestrøm engang imellem.
"Vi bør kunne skifte opvarmningsform, som vinden blæser, og det kan kun løses ved at ændre tarifferne og styre det med en it-løsning, der kan skifte til vindenergi, når den er billig og tilgængelig. Den løsning er let at implementere rent teknisk," siger Henrik Madsen.
Positiv styrelse
Energistyrelsen er mere positiv overfor Jens Mobergs elbilprojekt, og ser et muligt fremtidsscenarie med elbiler som lagringsmedie.
"Strømmen skal også gå den anden vej og kunne aflade bilbatteriet, når strømprisen er god. Det vil kunne være med til at løse udfordringen med at få integreret store mængder vindmølle-strøm i nettet i fremtiden," mener kontorchef i Energistyrelsen, Flemming G. Nielsen.
I 2011 skal Danmark være dækket af vedvarende energi for 20 procents vedkommende, oplyser han.
"Målet er 100 procents dækning, men det ligger længere ude i fremtiden at blive helt fri for fossile brændsler," siger Flemming G. Nielsen.
Stabilitet med svinghjul i jern
Elbilprojektet er ifølge DTU-professoren ikke det eneste projekt i Danmark, der ikke udnytter de mest oplagte muligheder med it. Han peger på det 100 millioner kroner dyre Celleprojekt i Sønderjylland.
Det projekt handler om at skabe stabilitet i et el-net med med mange vindmøller. Det bruger man store svinghjul af jern til. Stabiliteten opnås ved, at hjulene holdes i konstant rotation, men kører videre ved egen kraft, når vinden i perioder blæser mindre og møllerne derved producerer mindre strøm.
"Inden for rammerne af det afgiftssystem, som politikerne og Energistyrelsen har vedtaget, gør Celleprojektet og Energinet.dk, der står bag projektet, et godt stykke arbejde med at integrere vindkraften bedre.
Men også her kunne man bruge it-løsninger og variable tariffer til at opnå det samme, bare billigere og mere effektivt," siger Henrik Madsen.
El og varme skal kobles
Henrik Madsen efterlyser et energisystem, der kobler el og varme sammen.
"Vi skal bruge it til at finde ud af, hvornår det er optimalt at veksle mellem forskellige opvarmningsformer i en multistrenget løsning, hvor der skiftes mellem forsyningskilderne," siger Henrik Madsen.
Han mener, at danske politikere, rådgivere og Energistyrelsen tænker for klassisk, og glemmer at tænke it ind.
Energistyrelsen er i denne sammenhæng et problem, mener han, på grund af styrelsens uvilje til at bruge el til opvarmning.
I Energistyrelsen oplyser kontorchef Flemming G. Nielsen dog, at der findes en lov, der giver mulighed for at bruge el til varme.
"Afgifterne er blevet justeret, så de ikke forhindrer, at man kan bruge el til opvarmning af vand i fjernvarmeværker. Loven trådte i kraft for et år siden, men ordningen er midlertidig for en fireårig periode," siger han.
