Software-kæmpen Microsoft er ved at skifte ham. Det siger selskabet i hvert fald selv.
Fra at være et firma, der har holdt koderne tæt til kroppen i mange år, er Microsoft i den senere tid langsomt begyndt at spille med mere åbne kort.
Først igangsatte selskabet ECMA-standardiseringen af dokumentstandarden OOXML i 2005. Siden kom det meget omdiskuterede samarbejde med open source-firmaet Novell.
Og for et års tid siden gjorde Microsoft det meget nemmere for udviklere at få adgang til de før så hermetisk lukkede protokoller og API'er til produkter som Windows og Office.
Siden har selskabet søsat et hav af mindre projekter med det formål at sikre interoperabiliteten mellem Microsoft-applikationer og konkurrerende produkter.
Åbenheden skyldes dels, at selskabet har haft EU på nakken i årevis på grund af beskyldninger om, at Microsoft har strikket sine produkter sammen, så de fremstår konkurrenceforvridende.
Kunderne viser vejen
Men Microsoft fremhæver selv en helt anden årsag til, at firmaet har løsnet sit knugende greb om koderne.
"Åbenhed er rigtig godt for forretningen. Vi har hørt, at vores kunder efterspørger muligheden for et mikset miljø i deres datacentre. Kunderne vil have os til at sameksistere med open source, og der derfor ville det være unaturligt for os ikke at gå ind på open source-domænet," siger Craig Shank, der er leder af Microsofts interoperabilitetsgruppe.
"Ingen kunder ønsker at skifte hele deres datacenter ud. Derfor er det vigtigt, at vi kan tilbyde muligheden for at sameksistere via vores dokumentationer," fortsætter han.
Craig Shank understreger dog, at man ikke skal forvente at se masse open source-produkter rulle af samlebåndene på Windows-fabrikken i den nærmeste fremtid.
"Vi oplever ikke den store efterspørgsel på open source-produkter," siger Craig Shank som begrundelse for, at Microsoft ikke åbner hele godteposen og sælger kronjuveler som Office-pakken og styresystemet Windows som open source-produkter.
Kunder uden præferencer
Kunderne har med Microsofts ord drevet selskabet ind på det åbne marked, hvor det ifølge Craig Shank befinder sig godt.
Åbenhed ved kasse 1
Han erkender dog, at selv om selskabet har taget beslutningen om at åbne for koderne, så går der nok et stykke tid endnu, inden arbejdet med åbne standarder, protokol-dokumentation og den teknologiske strategi om åbenhed slår igennem uden for Microsofts mure.
Craig Shank understreger også flere gange i samtalen, at Microsoft samarbejder med selskaber som blandt andre Sun, Red Hat og Novell. Det ville nærmest have været utænkeligt at udarbejde strategiske samarbejder med de virksomheder for blot tre år siden.
Undervejs i processen med at blive mere åben for omverdenen har Microsoft lært meget. Især dybden af samarbejdet med selskaberne fra open source-miljøet har gjort stort indtryk på Craig Shank.
"Udviklere og ikke mindst kunderne vil jo bare have tingene til at fungere, og derfor har de fleste nok ikke de store præferencer for det ene eller andet selskab," siger Craig Shank, som siger, at internt hos Microsoft har der ikke været modstand mod den åbne linje.
Selektiv åbenhed
Set fra et forretningsmæssigt synspunkt er der ifølge en open source-forsker god ræson i strategien.
"Jeg tolker Microsofts åbenhedsstrategi således, at selskabet åbner sig, hvor det kan betale sig for forretningen. Alt andet ville også være dumt," vurderer Jens Hørlück fra Aarhus Universitet, forretningskonsulent ved it-staben.
Jens Hørlück fortæller, at parallelt med åbenhedsstrategien er der en lang række områder, hvor Microsoft næppe vil dele kildekoden med andre.
Det skyldes, at selskabet er så stort inden for eksempelvis serversoftware, at Microsoft ikke behøver at åbne sig, fordi kunderne kan køre server-installationer udelukkende med software fra Redmond-firmaet.
"Når Microsoft nu kæmper for åbne standarder, betyder det samtidigt, at selskabet kan sælge til kunder, der har blandede software-miljøer. Derved undgår Microsoft at blive fravalgt, fordi selskabets tidligere lukkede software ikke kunne arbejde sammen med den øvrige software i datacentret," forklarer Jens Hørlück.
