Microsoft: Åbenhed er godt for forretningen

Med flere initiativer rettet mod open source og åbne standarder forsøger Microsoft at profilere sig som et selskab med en åben tilgang til it. Åbenheden er snusfornuftig, mener open source-ekspert.

Artikel top billede

Craig Shank fra Microsofts to år gamle interoperabilitetsgruppe mener, at åbne kildekoder kan være godt for forretningen.

Software-kæmpen Microsoft er ved at skifte ham. Det siger selskabet i hvert fald selv.

Fra at være et firma, der har holdt koderne tæt til kroppen i mange år, er Microsoft i den senere tid langsomt begyndt at spille med mere åbne kort.

Først igangsatte selskabet ECMA-standardiseringen af dokumentstandarden OOXML i 2005. Siden kom det meget omdiskuterede samarbejde med open source-firmaet Novell.

Og for et års tid siden gjorde Microsoft det meget nemmere for udviklere at få adgang til de før så hermetisk lukkede protokoller og API'er til produkter som Windows og Office.

Siden har selskabet søsat et hav af mindre projekter med det formål at sikre interoperabiliteten mellem Microsoft-applikationer og konkurrerende produkter.

Åbenheden skyldes dels, at selskabet har haft EU på nakken i årevis på grund af beskyldninger om, at Microsoft har strikket sine produkter sammen, så de fremstår konkurrenceforvridende.

Kunderne viser vejen

Men Microsoft fremhæver selv en helt anden årsag til, at firmaet har løsnet sit knugende greb om koderne.

"Åbenhed er rigtig godt for forretningen. Vi har hørt, at vores kunder efterspørger muligheden for et mikset miljø i deres datacentre. Kunderne vil have os til at sameksistere med open source, og der derfor ville det være unaturligt for os ikke at gå ind på open source-domænet," siger Craig Shank, der er leder af Microsofts interoperabilitetsgruppe.

"Ingen kunder ønsker at skifte hele deres datacenter ud. Derfor er det vigtigt, at vi kan tilbyde muligheden for at sameksistere via vores dokumentationer," fortsætter han.

Craig Shank understreger dog, at man ikke skal forvente at se masse open source-produkter rulle af samlebåndene på Windows-fabrikken i den nærmeste fremtid.

"Vi oplever ikke den store efterspørgsel på open source-produkter," siger Craig Shank som begrundelse for, at Microsoft ikke åbner hele godteposen og sælger kronjuveler som Office-pakken og styresystemet Windows som open source-produkter.

Kunder uden præferencer

Kunderne har med Microsofts ord drevet selskabet ind på det åbne marked, hvor det ifølge Craig Shank befinder sig godt.

Åbenhed ved kasse 1

Han erkender dog, at selv om selskabet har taget beslutningen om at åbne for koderne, så går der nok et stykke tid endnu, inden arbejdet med åbne standarder, protokol-dokumentation og den teknologiske strategi om åbenhed slår igennem uden for Microsofts mure.

Craig Shank understreger også flere gange i samtalen, at Microsoft samarbejder med selskaber som blandt andre Sun, Red Hat og Novell. Det ville nærmest have været utænkeligt at udarbejde strategiske samarbejder med de virksomheder for blot tre år siden.

Undervejs i processen med at blive mere åben for omverdenen har Microsoft lært meget. Især dybden af samarbejdet med selskaberne fra open source-miljøet har gjort stort indtryk på Craig Shank.

"Udviklere og ikke mindst kunderne vil jo bare have tingene til at fungere, og derfor har de fleste nok ikke de store præferencer for det ene eller andet selskab," siger Craig Shank, som siger, at internt hos Microsoft har der ikke været modstand mod den åbne linje.

Selektiv åbenhed

Set fra et forretningsmæssigt synspunkt er der ifølge en open source-forsker god ræson i strategien.

"Jeg tolker Microsofts åbenhedsstrategi således, at selskabet åbner sig, hvor det kan betale sig for forretningen. Alt andet ville også være dumt," vurderer Jens Hørlück fra Aarhus Universitet, forretningskonsulent ved it-staben.

Jens Hørlück fortæller, at parallelt med åbenhedsstrategien er der en lang række områder, hvor Microsoft næppe vil dele kildekoden med andre.

Det skyldes, at selskabet er så stort inden for eksempelvis serversoftware, at Microsoft ikke behøver at åbne sig, fordi kunderne kan køre server-installationer udelukkende med software fra Redmond-firmaet.

"Når Microsoft nu kæmper for åbne standarder, betyder det samtidigt, at selskabet kan sælge til kunder, der har blandede software-miljøer. Derved undgår Microsoft at blive fravalgt, fordi selskabets tidligere lukkede software ikke kunne arbejde sammen med den øvrige software i datacentret," forklarer Jens Hørlück.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S