TDC opgiver ikke kampen mod gratis internet

TDC opgiver ikke at stoppe Høje Taastrup-borgernes gratis adgang til internettet. "Vi er på vagt, når kommunerne bevæger sig ind på vores forretningsområder," siger TDC.

Artikel top billede

Fra centrale steder i Høje-Taastrup kan borgerne via hotzones få gratis adgang til internettet.

I Høje-Taastrup Kommune kan borgerne sætte sig på en bænk i bymidten med den bærbare på skødet og surfe på internettet. Ganske gratis.

TDC, der tjener penge på at tilbyde sine kunder internetadgang, er ikke overraskende utilfreds med den praksis.

"Nu skal vi ikke overdrive den kommercielle betydning, men vi er på vagt rent principielt, når kommunerne bevæger sig ind på vores forretningsområder," siger Anders Thomsen, afdelingsdirektør for TDC Jura & Regulering.

På TDC's side står juraprofessor Steen Rønsholdt fra Københavns Universitet, der vurderer, at tilbuddet er i strid med kommunalfuldmagten.

"Det er min vurdering, at det vil være i strid med kommunalfuldmagtens regler, der siger, at man ikke må kaste sig ud i virksomhed, som er konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv, og jeg kan ikke se nogen særlig kommunal interesse i den ydelse, der købes," sagde professoren sidste år til Politiken.

Gratis er ok

Sagen om gratis internetadgang blev omtalt i Computerworld i december sidste år.

Dengang fastslog Statsforvaltningen, at Høje-Taastrup Kommune, lige som alle andre kommuner, gerne må tilbyde borgerne gratis internet i konkurrence med private firmaer.

Spørgsmålet var og er, om den gratis adgang til internettet via en stribe såkaldte 'hotzones', er i strid med de rammer, som Kommunalfuldmagten udstikker for kommunernes gøren og laden.

"Høje-Taastrup Kommune gør brug af en aftale indgået med Gratis Danmark, der stiller en informationsportal til rådighed, hvor de besøgende blandt andet kan finde oplysninger og tilbud fra kommunen," siger Jean Rygaard, it-chef i Høje-Taastrup Kommune.

Fortsætter i Cyberspace

At borgerne så via informationsportalen kan fortsætte på andre eventyr ud i Cyberspace, ser Jean Rygaard ikke noget problem i.

"Det svarer lidt til, at vi annoncerer i avisen, og at læserne så ikke nøjes med at læse vores annonce, men benytter lejligheden til at kigge hele avisen igennem," siger han.

På den portal, som Gratis Danmark stiller til rådighed, annoncerer Høje-Taastrup Kommune mod betaling. Via siden kan brugerne fortsætte til andre internetsider.

"Hele diskussionen går på, at TDC mener, at Høje-Taastrup Kommune stiller gratis internet til rådighed for brugerne, mens vi mener, at udbyderen stiller en informationsportal til rådighed som kan benyttes til at surfe videre fra portalens side," siger Jean Rygaard.

Han tilføjer, at portalen ikke kan benyttes til at hente musik eller downloade fra.

"Så vi føler ikke, at vi går i bedene på de private udbydere af ADSL-forbindelser og lignende internetopkoblinger," siger Jean Rygaard.

Han ser i øvrigt frem til at få en 100 procent klokkeklar afgørelse fra Statsforvaltningen, fordi kommunen "absolut ingen interesse har i at gøre noget ulovligt."

TDC mener på sin side ikke, at sagen er belyst tilstrækkeligt til at opgive al videre modstand. Ikke mindst fordi mange andre kommuner lufter interesse for at følge i Høje-Taastrups fodspor med lignende tilbud.

Og så længe sagen ikke er endelig afgjort, klapper kommunerne lige hesten, inden også de bevæger sig ind på (et af) TDC's forretningsområder.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger Business Relationship Manager

    Københavnsområdet

    Zealand – Sjællands Erhvervsakademi S/I

    Erfaren IT-projektleder med stærk teknisk indsigt

    Region Sjælland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job