Grøn it har topprioritet - også i krisetider

Klima-it: It-cheferne prioriterer klimavenligt it-udstyr og grønne løsninger uforandret højt, selvom krisen strammer i budgetterne.

Artikel top billede

Især europæiske virksomheder undlader at benytte recessionen til at skære i de grønne it-budgetter.


Grøn it har endegyldigt skiftet status fra nice to have til need to have.

Analysehuset Gartner viser i en ny undersøgelse, at it-cheferne i de fleste virksomheder og organisationer prioriterer grøn it lige så højt i dag som for fire måneder siden, da de kommende konsekvenser af den globale finanskrise kun lige var begyndt at dæmre for erhvervslivet.

Flere end hver tredje virksomhed forventer at bruge mere end 15 procent af it-budgettet direkte på grønne it-projekter, viser undersøgelsen Impact of Recession on Green IT, der omfatter 620 virksomheder.

"Hvad angår grøn it, forventer vi fortsat fokus på projekter, der kan forbedre udnyttelsen af energien og spare penge, udtaler Simon Mingay, research vice president hos Gartner.

Et større antal virksomheder i især USA og Brasilien planlægger ganske vist at spare de grønne it-investreringer væk.

Men sådan ser billedet slet ikke ud i Europa og Asien. Her ændrer recessionen ikke på de grønne planer.

Bryd siloerne ned

Gartner har spurgt de virksomheder, der har afsat penge i budgettet specifikt til grøn it, om hvor meget de grønne penge udgør af deres samlede it-budget.

Her svarer næsten halvdelen, 46 procent, af de europæiske virksomheder, at mere end 15 procent af it-midlerne er grønne. I USA er tallet noget mindre, nemlig 36 procent.

10 procent af virksomhederne, i alt 60, har slet ikke grønne it-projekter, men overvejer at gå i gang. Og meget få oplyser, at fraværet af grønne projekter har noget med recessionen at gøre.

"Hele paletten af grøn it vil i de kommende 10 år spille en afgørende rolle i it-strategi og -arkitektur. Klimaforandringer får politiske og videnskabelige kræfter til at skubbe på den udvikling, fordi de fokuserer på miljømæssig bæredygtighed," mener Rakesh Kumar, research vice president hos Gartner.

Han opfordrer it-cheferne til at bryde budget-siloerne ned og anskue gevinsterne ved grøn it i et bredere perspektiv, så de kan hjælpe deres virksomheder med at få økonomisk udbytte af grønne it-projekter.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S