Tænk sociale faktorer når du implementerer

Columbus IT vil bruge tre år og et ph.d.-projekt på at tænke sociale og forretningsmæssige faktorer ind i en standard system-implementering.

Artikel top billede

De færreste it-selskaber gør noget ud fra en filantropisk synsvinkel, og Columbus IT håber da også, at deres forskning i en 'anderledes implementering' i sidste ende rammer bundlinjen positivt.

"Vi er nået frem til den erkendelse, at en velfungerende it-løsning udover det rent tekniske i lige så høj grad er et socialt fænomen," siger Morten Jensen Øllgaard, forretningskonsulent og erhvervs-ph.d.-stipendiat, Columbus IT.

Med 'socialt fænomen' mener Morten, at folk med en mere socialt orienteret implementeringsmetode bedre vil kunne håndtere både "at finde ud af at bruge systemet samtidig med, at de skal kunne finde ud af at arbejde sammen og ofte på nye måder."

Tre-årigt forskningsprojekt

For at blive klogere på det emne lægger Columbus IT hus og ressourcer til et tre-årigt forskningsprojekt med fokus på at udvikle en forretningsorienteret implementeringsmetode.

Formålet med forskningsprojektet er at udvikle en implementeringsmetode, der skal sikre kunderne et bedre produkt og et hurtigere afkast af deres it-investeringer.

"Nu er vi et halvt år inde i projektet og regner med at køre en case igennem med en af vores kunder omkring nytår," siger Morten Jensen Øllgaard.

Columbus vil gerne anskue verden på en anden måde. I stedet for en rationel forståelse gælder det om at se verden, som noget der hele tiden er i bevægelse, og det gælder også et it-system.

Det er der egentlig ikke noget nyt i som sådan, men konsekvensen bliver, at der skal udvikles nogle egentlige modeller for en sådan lidt anderledes implementering.

Drop salgsgassen

At tage udgangspunkt i forretningen eller organisationen, det har man snakket om længe, men kun få gør det. Som regel ender en implementering med at blive på teknologiens præmisser, erkender Morten Jensen Øllgaard.

"Hvis vi skal ud over det, så bliver vi nødt til art sætte et længerevarende forskningsprojekt i søen. Ellers risikerer vi, at det ikke bliver til andet end salgsgas," siger han.

I en normal projektcyklus tjener virksomheder som Columbus IT en del penge de første år, hvorefter indtjeningen skifter til supportmode, som ikke er så indbringende.

Udvikler det her projekt sig som forventet, bliver det muligt at sprede omsætningen over en længere periode.

"Samtidig skulle den nye måde at gennemføre en implementering på også tilføre vores kunder mere forretningsmæssigt værdi, hvilket i sidste ende gerne skulle give os et bedre dækningsbidrag," siger Morten Jensen Øllgaard.

Divisionschef Kim Hagelskjær er Mortens vejleder på ph.d.-projektet, og han mener, at man som leverandør og rådgivningsvirksomhed er forpligtet til at se projektet med kundens øjne:

"Vi forsker i implementeringsmetoder, fordi vi gerne vil udfordre os selv. Vi afsætter ressourcerne, og prøver at se it-projektet fra kundens synspunkt, samtidig med, at vi stiller spørgsmålet: 'Hvad kan der gøres bedre?'. Det er vi nødt til, hvis vi vil skabe værdi for kunderne på den lange bane."

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S