Google-telefonen er på vej til Danmark

Til sommer vil den første telefon med Google Android skylle ind over de danske kyster. Prisen kommer til at ligge på 3.500 kroner.

Artikel top billede

Mobilproducenten HTC bliver det første, der kan præsentere en telefon i Danmark med Googles mobilplatform Google Android.

HTC Magic er navnet på den HTC-telefon med Android, der ud over Danmark bliver sendt ud på det svenske og norske marked, efter den har været at finde på det spanske og tyske marked i de seneste par måneder.

HTC ønsker ikke at løfte sløret for en specifik lanceringsdato, men fortæller til Computerworld, at HTC Magic forventes at være i de danske telebutikker til sommer, hvis alt går efter planen.

Det forventes, at den vejledende udsalgspris for Android-telefonen kommer til at ligge på omkring 3.500 kroner uden abonnement.

Indbyggede Google-produkter

HTC-telefonen bliver med en 3,2 tommer LCD touchskærm og kan kun fås i en hvid udgave i Danmark.

Derudover kommer Android til at blive pakket ind i en 118,5 gram tung telefon, der har en 528 megahertz processor og hukommelse på 192 megabyte RAM og 500 megabyte ROM (read-only memory).

Telefonen kan downloade fra nettet med op til 7,2 megabit i sekundet og har et 3,2 megapixel-kamera indbygget.

HTC oplyser i sin pressemeddelelse, at brugerne kan tilpasse tre forskellige hovedskærmbilleder samt får Googles velkendte søgemaskine og Google Maps med på brugergrænsefladen, hvilket kan benyttes med telefonens indbyggede GPS-antenne.

Google-marked medfølger

I lighed med iPhonen følger der en markedsplads med, hvor HTC-kunderne kan købe programmer efter behov og nysgerrighed.

Android Market giver blandt andet mulighed for at benytte ActiveSync, der gør det muligt at synkronisere sin Outlook-kalender, e-mail og kontaktpersoner direkte fra Outlook til HTC Magic.

HTC var først ude med en Android-telefon G1 også kendt som HTC Dream, hvor HTC Magic nu bliver nummer to i rækken.

HTC er dog blot et af flere mobilselskaber i Open Handset Alliance, som blev startet af Google i november 2007 med henblik på udvikling af Google Android.

Derfor kan det forventes, at der med tiden vil komme flere Android-telefoner fra producenter som Motorola, Samsung og LG.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S