Udvikler finder ny motivation efter fyring

Uffe Overgaard Koch var en af de 260 ansatte, der blev afskediget hos Motorola i Aalborg, men i dag er han godt tilfreds med tilværelsen som selvstændig.

Artikel top billede

Uffe Overgaard Koch udvikler i dag applikationer til iPhone. Han stiftede efter Motorola-lukningen sit eget firma, Huge Lawn Software.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Den floskel er måske meget rammende i tilfældet Uffe Overgaard Koch, der 19. december sidste år blev fritstillet hos Motorola i Aalborg. Sammen med omkring 260 kolleger måtte han se sig om efter et nyt job.

Uffe Overgaard Koch havde dog allerede en idé om, hvad han ville.

"Jeg besluttede i midten af november at stifte mit eget firma. Det var hurtigt, at jeg fandt ud af, at det var den vej, jeg skulle, når det skulle gå sådan med Motorola," beretter han.

Computerworld kunne 3. november sidste år skrive, at samtlige ansatte i Aalborg stod til at miste jobbet, efter at koncernen iværksætte en spareplan. Der havde dog været små tegn på krisen forinden.

"Det kom glidende. Først blev projekterne mere eller mindre uofficielt sat på hold, og så fik vi at vide, at 'fra på mandag skal vores løstansatte ikke komme mere overhovedet', inden der egentlig var annonceret noget som helst. Det kom så i løbet af november," fortæller Uffe Overgaard Koch i dag.

iPhone blev lykken

Uffe Overgaard Koch stiftede sin egen virksomhed med titlen Huge Lawn Software. Inspirationen til at kaste sig ud i projektet fandt han i iPhone, som han nu udvikler applikationer til.

"Jeg havde købt mig en iPhone i februar sidste år, og så snart man kunne udvikle til den, var jeg begyndt at rode lidt med det derhjemme. Det var simpelthen den bedste mobilplatform, jeg nogensinde havde arbejdet med og også bedre end dem, vi selv havde lavet. Det var jeg simpelthen så fascineret af, at det bare skulle være," siger han.

Samtidig tilføjer han, at han også regnede på forretningsmodellen, inden han tog skridtet ud i projektet. Han er glad for den frihed, som han i dag har fået til at lave sine egne projekter.

"Det var supermotiverende at gå i gang. Jeg havde selv hele projektet, og jeg kan selv gøre hele forskellen. Når jeg lægger mine kræfter i et eller andet eller får en idé, så kan jeg implementere den, og jeg kan nogle gange få den på markedet inden for få dage, hvis det er en lille idé," fortæller han.

Fandt niche i iPhone-applikationer

Fordi Uffe Overgaard Koch udvikler applikationerne til iPhone, kan han hurtigt få dem ud til hele verden igennem Apples App Store, hvor iPhone-brugere over hele verden kan købe programmer til deres mobiltelefoner.

Det er anderledes end i et større firma som Motorola, hvor tidshorisonten havde en helt anden længde.

"I løbet af to til tre uger kan jeg se kundernes feedback og salgstal, og det er en enorm tilfredsstillelse over de her kæmpeprojekter, som ofte ikke blev til noget. Det er ikke specielt for Motorola, men det sker i mange store virksomheder," siger Uffe Overgaard Koch, der netop er vendt hjem fra Apples udviklerkonference i San Francisco.

Netop de skrottede projekter kunne være demotiverende, fordi de ansatte selv følte, at de havde ydet en god indsats, uddyber han.

Ifølge ham har godt 75 procent af kollegerne i Motorolas softwareafdeling job i dag, men ikke alle sammen blev i Aalborg.

"Desværre for Aalborg er mange af dem flyttet andre steder hen. Primært Århus, men også nogle til København. Det er synd for byen og regionen på længere sigt, men det er godt for folkene, at de har fundet noget," siger han.

Uffe Overgaard Koch kom til Motorola i 2006, da selskabet overtog virksomheden TTPCom. Han har i dag arbejdet med applikationer til mobiltelefoner i 10 år.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec