På bare 10 måneder har leverandøren af virksomhedssystemer Guideix tabt egenkapitalen. Selskabet kom ud af 2008 med et underskud på 5,6 millioner kroner.
"Guideix går faktisk udmærket, men selvfølgelig tager det lidt tid at vende skuden. Jeg ser med stor fortrøstning på selskabet og regner helt givet med, at det giver overskud på driften i år," siger hovedaktionær Ib Kunøe, der også retablerer egenkapitalen ved at forvandle et lån til egenkapital.
Guideix har en broget fortid plettet af retssager og en planlagt konkurs, siden it-investoren Ib Kunøe overtog virksomheden via sit selskab Consolidated Holdings i efteråret 2007.
"Et så lille selskab skal ikke have mere end tre-fire nye kunder, så er det 'up and running', og det er det, de har fået, så det er jeg vældig godt tilfreds med," siger Ib Kunøe.
Fra MBS til Guideix
Ib Kunøe ansatte hurtigt Lillian Jensen, der kom fra en stilling som salgschef for Microsoft Business Solutions, til stillingen som administrerende direktør i Guideix.
Det næste, der skete, var, at en truende retssag fik Ib Kunøe til at flytte samtlige aktiver, medarbejdere og kunder til et nyt selskab for at slippe for retssagen anlagt af en norsk kunde.
Den truende retssag med NorEngros i Norge var ikke den eneste mørke sky på himlen over Guideix. Herhjemme var selskabet Anders Andersen Rengøring tosset over, at det ERP-system (Enterprise Resource Planning), som selskabet havde indgået kontrakt om tilbage i 2003, aldrig var kommet til at virke.
Anders Andersen havde fået medhold i stort set alle sine anklager, men da Kunøe flyttede alle Guideix-aktiver over i et andet selskab og efterlod gælden i det gamle, kunne Anders Andersen ikke fortsætte. En godt sur direktør Anders Andersen sagde dengang til Computerworld:
"Ib Kunøe har moral efter den danske lovgivning, ikke efter hvad vores forældre har opdraget os til."
Ib Kunøe på sin side mente, at Anders Andersen ikke havde "forstået noget som helst", og at det i øvrigt slet ikke var ham, der var problemet.
"Det var de der nordmænd, som tog fusen på os. Den sag tror jeg ikke, vi skal bore for meget i. Det er en lang og kompliceret sag, som har kørt længe," siger Kunøe.
To konkurser
Næste kapitel i historien om Guideix omfatter to konkurser. Først gik Guideix' norske datterselskab konkurs og efterfølgende afsagde Sø- og Handelsretten konkursdekret over det stærkt forgældede Guideix, der inden konkursen havde skiftet navn til afviklingsselskabet Ringager 2 af 1. april 2008 A/S.
Så reelt var det Guideix, der gik konkurs, men under et andet navn for at sikre, at varemærket Guideix ikke forsvandt i konkursen.
På den måde rystede Guideix gæld og truende retssager af sig og genopstod som en anden fugl Fønix, kun iklædt sit gamle navn i et nyt og ubesmittet Guideix-selskab den 1. marts 2008. Derfor omfatter 2008-regnskabet kun perioden fra marts og året ud, altså 10 måneder.
Betalte for lidt
Nu var der kun en mulighed tilbage for de utilfredse, og det var at forsøge at omstøde den handel, hvor Ib Kunøe købte aktiverne ud af Guideix og efterlod gæld og truende retssager.
Kurator mente, at Kunøe skulle have betalt mindst halvanden million kroner mere for aktiverne i konkursboet Guideix, og hvis ikke aktiverne er korrekt værdisat, så kan kreditorerne forsøge at omstøde handlen, hvor Ib Kunøe købte aktiverne ud af Guideix.
At få ret i den sag er bare ikke det samme som at få penge, hvis ikke der er penge i selskabet at komme efter. Kurator vurderede, at det ville være at "smide gode penge efter dårlige" at køre på med juraen, så det er her sagen står nu.
Omvendt mener Kunøe ikke overraskende, at sagen er stoppet, fordi "der har åbenbart ikke været noget at komme efter, ellers tror jeg ikke de ville have ladet syv og fem være lige."
Sidder i bestyrelsen
Direktør i Guideix, Lillian Jensen, sidder også i selskabets bestyrelse, hvilket ifølge reglerne for Good Governance ikke er god selskabsskik.
"Guideix er jo et lillebitte selskab, og det er derfor, direktøren også sidder i bestyrelsen. Et selskab i den størrelse behøver strengt taget slet ikke have en bestyrelse," siger Kunøe.
I USA er det meget almindeligt, at den administrerende direktør også er formand for bestyrelsen, hvilket eksempelvis er tilfældet i IBM, Oracle og Intel.
Herhjemme er det først ,når selskaberne bliver store og typisk børsnoterede, at det ikke længere er kutyme, at den øverste chef også sidder i bestyrelsen.
For eksempel sad den netop bedrageridømte Stein Bagger i IT Factorys bestyrelse samtidig med, at han var direktør for forehavendet.
