Artikel top billede

Ib Kunøe, der sidste år overtog ERP-leverandøren Guideix, flyttede i foråret samtlige aktiver, medarbejdere og kunder til et nyt selskab.

Kurator: Kunøe betalte for lidt for Guideix

It-investoren Ib Kunøe skulle have betalt mindst halvanden million kroner mere for aktiverne i konkursboet Guideix, skriver kurator til kreditorerne i boet.

Kurator i boet efter ERP-leverandøren Guideix vurderer, at køberen, Ib Kunøe, har betalt mindst halvanden million kroner for lidt for aktiverne.

Ib Kunøe, der sidste år overtog ERP-leverandøren Guideix, flyttede i foråret samtlige aktiver, medarbejdere og kunder til et nyt selskab for at slippe for en truende retssag med en norsk kunde, NorEngros.

Kunøe selv understregede dengang overfor Computerworld, at der ikke er noget ulovligt i at flytte aktiverne over i et andet selskab og efterlade kunder og kreditorer i et konkurstruet selskab, og at alt i sagen er "foregået efter bogen", og at aktiverne er det værd, som han har betalt for dem.

Mangler omkostninger

Den holdning er kurator i sagen, advokat Steen Witthøft, ikke enig i.

"Det fremgår af købskontrakten, at køberen har overtaget aktiver for 3,9 millioner kroner. Værdien er beregnet i forhold til nærmere anførte aktiver, men udviklings-omkostningerne indgår ikke i beregningerne. Den korrekte købssum burde netto have været 8,4 millioner kroner fratrukket tre millioner altså i alt 4,5 millioner kroner," siger Steen Witthøft til Børsen.

Advokaten mener derudover, at man bør "drøfte den øvrige værdiansættelse i forbindelse med overdragelsen, idet det fremgår af årsrapporten, at der alt i alt var værdier for 19,6 millioner kroner."

Udviklingsomkostningerne er en af de store knaster i uenighederne, hvor den norske grossistkæde NorEngros mener at have 15 millioner kroner til gode og derfor har anmeldt et krav mod boet. Et krav der altså bestrides fra Kunøes side.

Handlen kan omstødes

Kurator Steen Witthøft har tidligere givet udtryk for, at hvis ikke aktiverne er korrekt værdisat, så kan kreditorerne forsøge at omstøde handlen, hvor Guideix blev købt af Ib Kunøe.

Udover den norske sag slås Guideix også på den hjemlige front mod Anders Andersen Rengøring. Siden 2003 har Anders Andersen kæmpet mod Guideix i retten og fået medhold i stort set alle sine krav, fordi Guideix leverede et ERP-system, der aldrig kom til at virke efter hensigten.

Kontrakten med Guideix blev ophævet, kontraktbeløbet er blevet tilbagebetalt, og rengøringsselskabet har fået medhold i, at Guideix skrev for store fakturaer. Derudover faldt der i foråret dom i Østre Landsret om, at Guideix yderligere skal betale Anders Andersen Rengøring en erstatning på 100.000 kroner plus omkostninger.

Det beløb har Anders Andersens advokat, Steen Witthøft, tænkt sig at anke, fordi erstatningen ifølge Witthøft "slet ikke står i forhold til de reelle tab, selskabet har lidt."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere