Eksperter: Ulovligt at udlevere gamle logningsdata

Eksperter i persondatabeskyttelse og overvågning kalder opbevaring og udlevering af gamle logningsdata "kritisabelt" og "ulovligt."

Artikel top billede

Det er kritisabelt og endda ulovligt, når politiet i forbindelse med logningsbekendtgørelsen i en lang række tilfælde har fået udleveret data om danskernes telefoni- og surf-vaner, som for længst burde være slettet.

Det mener Charlotte Bagger Tranberg, som er forsker ved Aalborg Universitet og ekspert i privatlivsbeskyttelse og overvågning.

"Hele bestemmelsen er lavet, for at vi ikke skal få dataophobning, altså at der ikke skal være lagre af oplysninger om folk, som man lige gemmer, til hvis nu man en dag får brug for dem."

Derfor er teleselskabernes udlevering af logningsdata, som burde være slettet, et problem, mener hun.

"Retssikkerhedsmæssigt er det uheldigt, at vi laver en retstilstand, som siger, at disse oplysninger maksimalt skal lagres i et år, og det så viser det sig, at vi faktisk lagrer dem i længere tid," siger Charlotte Bagger Tranberg.

Hun bakkes op af Oluf Jørgensen, som blandt andet forsker i ytringsfrihed og persondatabeskyttelse ved journalisthøjskolen i Århus.

Han fortæller, at hele regelsættet om logning og krav om opbevaring af data i et år hviler på en balance mellem hensynet til efterforskning og hensynet til folks ret til at kunne kommunikere uden at blive overvåget af statslige myndigheder.

"Og der har man så fundet frem til regelsættet; et år, men ikke længere. Der er en mening med reglerne, og de skal overholdes. Derfor er det jo kritisabelt, at politiet ser bort fra det, og at nogle teleselskaber ikke overholder det," siger Oluf Jørgensen.

Espersens regel

Danske tele- og internetudbydere har på grund af den omdiskuterede logningsbekendtgørelse siden den 15. september 2007 været pålagt at gemme oplysninger om danske borgere, virksomheder og myndigheders elektroniske kommunikation på tele- og internettet i mindst 12 måneder.

Samtidig har tidligere justitsminister Lene Espersen (K) under den stormomsuste offentlige debat før, under og efter lognings-starten slået fast, at de indsamlede oplysninger om tele- og internetkundernes gøren og laden kun må gemmes i 12 måneder.

Alligevel viser en afrapportering om brugen af logningsbekendtgørelsen til EU Kommissionen, at politiet i 37 tilfælde har forespurgt på og fået udleveret data som burde være slettet.

Kritik af teleselskaber og politiet

Ifølge Oluf Jørgensen bryder tilstedeværelsen og udleveringen af de mere end 12 måneder gamle logningsdata en bekendtgørelse, som bygger på en lov.

Derfor er der for ham at se tale om lovbrud, når politiet i flere tilfælde har modtaget data fra teleselskaberne, som burde være slettet.

"Det er ulovligt, idet det strider mod paragraf 28 i Udbudsbekendtgørelsen," siger Oluf Jørgensen.

Og den mening er Oluf Jørgensen ikke alene om. Synspunktet støttes af kollegaen i Aalborg, Charlotte Bagger Tranberg.

"Paragraf 28 i Udbudsbekendtgørelsen skal i de her tilfælde fortolkes sådan, at data kun må opbevares i et år.

"I og med at teleselskaberne udleverer oplysninger som er mere end et år gamle, handler de i strid med bekendtgørelsen," siger Charlotte Bagger.

Oluf Jørgensen fortæller, at det i sagen om de udleverede, gamle logningsdata i overvejende grad er teleselskaberne, som må være de skyldige.

Sagen om udleveringen af logningsdataene, som burde være slettet, har foreløbig to spillere; Politiet og teleselskaberne. Spørgsmålet er, hvem der har gjort noget galt.

"Kan man sige noget om, hvem der gør noget forkert?"
"Ja, det er jo primært teleselskaberne som gør noget forkert, fordi den bekendtgørelse, hvor paragraf 28 står, er rettet til teleselskaberne. Så det er primært dem, som gør noget forkert."

Er det ulovligt?
"Ja, det tyder på, at der i en række tilfælde er udleveret oplysninger som er over et år gamle. Og det ser ud til at være i strid med den pågældende bekendtgørelses paragraf 28. Det er primært teleselskaberne, som skal overholde denne bekendtgørelse."

Men teleselskaberne er ikke alene om at modtage kritik fra Oluf Jørgensen på grund af udleveringen af logningsdata, som burde være slettet.

"Det jo virker besynderligt, at politiet, som har en særlig opgave med at overholde love og regler, aktivt anmoder om oplysninger, som skulle være slettet," siger Oluf Jørgensen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Digital suverænitet kræver mere end strategier

    Danmark vil mindske afhængigheden af globale techgiganter, men det kræver mere end politiske formuleringer og strategier, understreger PROSA’s formand Niels Bertelsen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse