Nyt grønt it-fundament til københavnske sygehuse

Klima-it: En voldsom vækst i mængden af data tvinger hovedstadens sygehuse til at modernisere it-infrastrukturen. Samtidig bliver Region Hovedstadens sygehuse mere klima-ansvarlige.

Artikel top billede

(Foto: Hans Juhl)


Region Hovedstaden er gået i gang med en omfattende it-modernisering af de københavnske hospitaler, hvor 14 datacentre bliver til tre.

Med den ny informationsinfrastruktur er det planen, at Regionens Koncern IT blandt andet bliver i stand til at håndtere en årlig datavækst på mellem 40 og 60 procent.

En tilsigtet sidegevinst er en højere grad af miljøhensyn og en besparelse på elregningen for hovedstadens sygehuse.

"I Koncern IT ønsker vi, at Region Hovedstaden skal være foregangsvirksomhed inden for grøn it. Derfor investerer vi i energieffektive it-systemer," siger driftschef i Koncern IT, Region Hovedstaden, Martin Wood.

Omkalfatringen af it-systemerne foretager regionen i samarbejde med it-virksomheden EMC, der blandt andet leverer storage i form af flashdiske (SSD, Solid State Drive), som har et meget lavt energiforbrug i forhold til de traditionelle, mekaniske harddiske.

Strøm til 600 parcelhuse

Beregninger for projektet viser, at der er betragtelige besparelser at hente.

"Vi sparer, hvad der svarer til 600 parcelhuses årsforbrug af strøm med de nye storagesystemer og ved at virtualisere cirka 1.400 servere," siger Martin Wood.

Aftalen mellem EMC og Region Hovedstaden strækker sig over flere år og er et tocifret millionbeløb værd. På ordresedlen har EMC forpligtet sig til at sørge for hurtigere svartider, bedre it-services og høj datasikkerhed for de 36.000 ansatte på hospitalerne og de øvrige tilknyttede enheder i Region Hovedstaden.

I alt kommer Regionens nye datacentre til at rumme 600 terabyte information. Det svarer til cirka syv gang den mængde information, som opbevares på verdens største bibliotek, Library of Congress i Washington DC i USA, har EMC regnet sig frem til.

Hospitalerne får ILM

Ud over at sænke energiforbruget til it og køling i datacentrene, så skal regionens nye løsning skabe ét centralt knudepunkt for alle data, der vedrører både patientbehandling og administrative systemer.

Her vil man opnå en bedre udnyttelse af diskkapacitet, da data let kan flyttes mellem forskellige lagringsmedier, afhængig af, hvor vigtige data er for behandlingen.

"Fremover kan vi klassificere indholdet på vores storagesystemer på både system- og dataniveau, endda på tværs af alle Regionens hospitaler. Så kan vi skelne vigtige, aktuelle data fra de mindre vigtige og på den måde spare mange penge på diskkapacitet, når ældre data flyttes til billige diske eller helt ud i vores online-arkiv. I virkeligheden introducerer vi Information Lifecycle Management på hospitalerne i Region Hovedstaden," forklarer Martin Wood.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Offentlig digitalisering

    Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S