IFPI jubler over salget af digitale musik-downloads

Salget af digitale downloads stiger markant på det danske musikmarked, der samtidig oplever mere end en halvering i omsætningen i forhold til i 2000.

Artikel top billede

Pladeselskabernes brancheorganisation IFPI har armene i vejret på grund af salget af de digitale downloads. Jublen skyldes, at salget rundede de magiske 100 millioner kroner, til et samlet salg på 104,1 millioner kroner, i 2008.

Det viser IFPI's årsopgørelse Pladebranchen.08.

Dermed holdt IFPI's egen prognose fra januar nogenlunde stik. I starten af året havde brancheforeningen nemlig spået, at de digitale downloads i 2008 ville ende på 107 millioner kroner.

Et totalsalg på 104 millioner kroner er næsten en fordobling i forhold til 2007, da musikdownloads stod for et salg på 54 millioner kroner.

Nye vinde i Danmark

Nu udgør de digitale downloads 18,6 procent af omsætningen af musiksalget, hvilket er en markant fremgang fra 8,8 procent i 2007.

IFPI's marketingchef, Jesper Bay, peger med de faktiske salgstal på, at nye vinde blæser ind over det danske musikmarked. Han fremhæver især TDC's Play-tjeneste som et lokomotiv, der har trukket læsset.

Samtidig venter han, at både andelen og salget af digitale downloads vil stige yderligere i 2009, hvor tallene fra Telias "Fri Musik"-tjeneste og Touchdiva-produktet tæller med i statistikken.

Kunder med international smag

Lidt malurt i bægeret er der dog. Online-salget har betydet et dyk i købet af danske musik, som for første gang i det nye årtusinde må notere et fald i den samlede andel af musiksalget.

"Vi følger udviklingen nøje. Det er en høj prioritet for os at sikre, at den digitale vækst også bliver til fordel for dansk musik og de mindre/danske producenter," lyder det fra IFPI's formand Henrik Daldorph i en pressemeddelelse.

På verdensplan steg omsætningen af den digitale musikforretning med 24,1 procent i 2008.

Musiksalget svinder ind

Mens der er glæde over øget salg af de digitale downloads, kan IFPI næppe være tilfreds med, at det samlede musiksalg stadig bevæger sig nedad.

Den samlede omsætning lå i 2008 på 557 millioner kroner, hvorimod den lå på 616 millioner kroner i 2007, og var helt oppe og toppe på 1,15 milliarder kroner i 2000.

Især salget af CD'er styrtdykker, og det presser priserne på de små runde skiver, der ifølge IFPI nu ligger på 50 procent bagefter udviklingen på det almindelige forbrugerindeks.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Thales

    AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

    Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg

    Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Henrik Vittrup Zoega

    Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland