Masser af pirat-kopierede iPhone-apps på nettet

De prisbillige små-programmer til iPhonen - de såkaldte apps - masse-kopieres i tusindvis og lægges gratis ud på nettet.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Hackede iPhone-applikationer, der kan findes gratis på nettet, lægger en dæmper på væksten og potentialet for de små udviklere, der kæmper for at overleve i de økonomisk svære tider.

Det konkluderer Macworld efter i de sidste få uger at have talt med flere udviklere, hvoraf nogle oplever kun et enkelt legitimt salg for hver 10 gange, deres software piratkopieres.

Ben Gotow fra Gotow.net er datalogi-studerende på Vanderbilt University og manden bag den meget roste applikation Layers til iPhone og iPod Touch.

Mere end 9.000 gratis versioner

Layers gør det muligt for kunstnere, designere, illustratorer og amatører at tegne og male på deres iPhone med op til fem lag, otte pensler i høj kvalitet og en komplet vifte af farver og gennemsigtigheds-værktøjer samt fuld understøttelse af fortryd-funktion.

Når man er færdig med at tegne og male, kan man e-maile sit værk som en pdf-fil, der stadig indeholder lagene.

Applikationen til knap 25 kroner har solgt relativt godt, men efter en søgning og en Google Alert for "Layers for iPhone" samt en sludder med en it-journalist fandt Gotow ud af, at frugten af hans hårde arbejde ligger gratis tilgængelig på et website sammen med tusindvis af andre crackede applikationer.

Databasen viser, at hackede kopier af både version 1.0, 1.1 og 1.3 af Layers er blevet downloadet over 9.000 gange.

"Jeg blev temmelig chokeret. Jeg regnede med, at piratkopiering ikke ville være noget stort problem, da jailbreaking-miljøet vurderes til højst at bestå af nogle få millioner telefoner, forklarer han.

"Jeg overvejede nogle forskellige metoder til at låse de crackede udgaver af app'en, men til sidst besluttede jeg mig for at gøre processen med at 'ringe hjem' diskret og at give pirat-brugerne fuld adgang til app'en."

Apple får skældud

Efter Layers for nylig er begyndt at "ringe hjem," har det været muligt for Gotow at afgøre antallet af legetime salg hver måned sammenlignet med antallet af piratkopier, der er installeret på iPhones og iPod Touch.

Den unge udvikler mener at være gået glip af godt 100.000 kroner i tabt salg på grund af hackede kopier af Layers, selvom det måske kun ville være 10 procent af piraterne, der faktisk ville købe applikationen.

Kritik af Apple: I gør da ikke nok
Det er tydeligt, at pirateriet ikke er godt for forretningen for Gotow og andre små udviklere i samme situation, og at det faktisk lægger en dæmper på alt andet end applikationer til kun en femmer på Apple iTunes App Store.

"Jeg synes ikke, at Apple gør nok for at begrænse app-pirateriet. Indtil for nyligt var iPhone-butikken meget tilbøjelig til at lægge vægt på applikationerne til 99 cent, og det gjorde det svært at retfærdiggøre at udvikle en kompleks applikation. Selv om de har rettet op på det ved at tilføje en liste over de bedst sælgende apps, så gør piratkopiering det stadig svært for udviklerne at skrive dyre apps."

"Piratkopiering påvirker bundlinjen. Det var et stort arbejde at udvikle Layers, og det er svært at retfærdiggøre komplekse apps med den store andel af piratkopiering. Markedet for male-værktøjer til iPhone er ret småt, og hvert salg hjælper til at retfærdiggøre omkostningerne til udvikling," insisterer han.

"Jeg nyder virkelig at skrive apps til iPhone, og jeg har overvejet at gøre det fuld tid, når jeg er færdig på uddannelsen til foråret. En nedgang i piratkopieringen ville sandsynligvis øge salget og ville hjælpe til at retfærdiggøre en karriere i den retning."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S