Skat-chef: Dobbeltrolle i it-sponsorat er uheldig

En medarbejder fra Skats it-afdeling har spurgt en række af Skats it-leverandører, om de vil sponsorere en håndboldklub i Ølstykke. Uheldigt mener it-direktør i Skat, Preben Bialas.

Artikel top billede

It-direktør i Skat, Preben Bialas, mener, der er uheldigt at Leif Schandorph har spurgt it-leverandører, om de vi sponsorere hans lokale håndboldklub.

Læs også: Chefkonsulent i Skat rodet ind i sag om mystiske it-sponsorater

I tv-programmet Operation X: Med Skat Til Torskegilde, der sendes i aften, kommer det frem, at en chefkonsulent på infrastrukturkontoret hos Skat, Leif Schandorph, har spurgt it-leverandører, om de vil sponsorere en håndboldklub i Ølstykke. En håndboldklub som Leif Schandorph selv har været formand for.

Leif Schandorph selv mener ikke, at der er noget problem i, at han har spurgt de nævnte virksomheder, om de ville sponsorere klubben.

"Jeg har spurgt i mit netværk, om der var nogen, der kunne tænke sig at sponsorere. Det er vel ikke kriminelt. Jeg har ikke talt om noget håndbold samtidig med timeprishævelser eller noget som helst, for jeg taler ikke med leverandører om timepriser," siger Leif Schandorph til Operation X.

Besynderligt sammentræf

It-direktør i Skat, Preben Bialas, benægter i udsendelsen, at han har kendskab til sponsoraterne i klubben.

Han mener desuden ikke, at der er nogen sammenhæng mellem sponsoraterne og det arbejde som Skat har fået udført af de omtalte leverandører.

Han erkender dog i udsendelsen, at det er et besynderligt sammentræf.

"Det at Leif har spurgt til sponsorater, synes vi er meget uheldigt. At spørge leverandøren om, hvorvidt han vil sponsere noget, når man samtidig sidder et sted, hvor vi køber ydelser ind hos konsulenter, det er egnet til at skabe tvivl om Skats upartiskhed," siger Preben Bialas.

Undersøger medarbejderens habilitet

Preben Bialas fortæller videre, at det nu er blevet indskærpet over for medarbejderne, at de ikke må opfordre leverandører til at indgå sponsorater, ligesom Skat i øjeblikket undersøger, om Leif Schandorph skulle have været inhabil i forholdet til Venzo.

Skat ønsker ikke at kommentere yderligere på sagen, før programmet har været sendt i aften.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job