Men HP's administrerende direktør, Keld Jersild Olsen, ærgrer sig ikke på informationsteknologiens vegne, for it har aldrig stået skarpere i både politikeres og græsrødders bevidsthed, end det gør nu, siger han.
"Selv blandt NGO'erne har it opnået anerkendelse. Jeg talte med mange Greenpeace-folk og repræsentanter fra Verdensnaturfonden under COP15. De gik alle sammen rundt med deres laptop og mobiltelefon."
"De har accepteret, at it ikke er klima-skurk, men måske den vigtigste vej til at skabe bæredygtighed. De bruger it i kampen for at få deres budskaber igennem," siger Keld Jersild Olsen.
Det manglende resultat til trods fortsætter organisationen IT-Branchen ufortrødent sin grønne kampagne, der fortsat bliver bannerført af netop HP-chefen.
At it er moderdyret for mange af de løsninger, der skal løse klimaproblemerne, er en erkendelse, der er rykket højt op i politikernes bevidsthed, mener han.
"De har indset, at it spiller en helt central rolle i løsningen af klimaproblemerne. Vores nye klima- og energiminister, Lykke Friis, sagde, at it indeholder mange af de elementer, der skal til for at begrænse klimapåvirkningen."
"Teknologi er den eneste løsning. Vi skal jo ikke tilbage til hulerne. Det er voldsom politisk anerkendelse. Det er it-branchens største resultat af COP15," siger Keld Jersild Olsen.
Den klassiske win-win-situation
Verdens lande skal i de kommende måneder melde ud over for FN, hvilke mål de hver især vil sætte sig.
"Når landene kommer med selvstændige klimamålsætninger, forpligter de sig til at leve op til dem, uanset hvad resten af verden gør. Danmark vil forpligte sig højt, så COP15-aftale eller ej, vil vi få nok at gøre med at leve op til de krav," siger HP-direktøren.
Krav om klimahensyn har Lars Frahm, it-direktøren i den store dagligvarekæde Coop, haft inde på livet længe. Han svarer bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt klimadebatten har påvirket hans it-forretning.
"Klima-debatten påvirker os meget, på flere niveauer. Det hænger blandt andet sammen med besparelser og omkostningsreduktioner, og det har vi naturligt nok også stort fokus på."
"Vi kører projekter med udskiftning af vores køleanlæg, hvor vi bruger mindre strøm, og de nye kølemidler er mere miljøvenlige. Det er en såkaldte win-win-situation, som det hedder på nydansk," siger Lars Frahm.
Coop har desuden virtualiseret datacentret, flere end 500 servere kører i et virtuelt miljø.
"Men lad os dog i branchen være ærlige og sige, at det ikke først og fremmest er på grund af miljøet, man virtualiserer, men for at spare omkostninger og for at få et mere fleksibelt driftsmiljø. Meget er blevet pakket ind i grøn it," siger han.
En fordel - uanset motiv
Den opfattelse bekymrer ikke IT-Branchens kampagneleder, Keld Jersild Olsen.
Uanset om man indfører klimarigtige løsninger af idealistiske årsager, eller for at spare penge, er resultatet det samme, mener han.
"Markedsføring, miljøhensyn og besparelser går hånd i hånd. Det er effektivisering og optimering, og for min skyld behøver virksomhederne ikke skelne imellem årsagerne til, at de investerer i grønne løsninger, for resultatet er lige godt. Det er ikke enten-eller, det er både-og," siger HP's grønne direktør.
Klimatopmødet og de manglende resultater har nok skuffet mange danskere, mener Lars Frahm.
"Men man skal ikke undervurdere al den opmærksomhed, der er blevet klimaet til del. Det er kommet meget længere frem i folks bevidsthed," siger han.
Han mener ikke, at en forpligtende aftale ved COP15, havde gjort en direkte forskel for hans it-forretning?
"Vi går i forvejen benhårdt efter at spare, hvor vi kan. Der er hårdt pres på omkostningerne, så kan vi spare strøm, penge og dermed nedbringe CO2-udledningen, så gør vi det. Uden det går ud over oppetid og drift. Det svære spørgsmål opstår først i de situationer, hvor du skal betale lidt mere for at få en mere miljørigtig løsning," siger Lars Frahm.
Ægte ansvarlighed
Da Coop købte et nyt kølesystem, købte man faktisk det anlæg, der var mest miljørigtigt, selvom det betød en - ganske vist beskeden - merudgift, fortæller Coop-it-direktøren.
"Det er i de situationer, man for alvor skal måle ansvarlighed," siger Lars Frahm.
"Men vi kan på ingen måde give køb på vores driftssikkerhed. Hvis vores system står stille en time, og der ikke kommer varer ud til butikkerne, taber koncernen et kæmpe stort beløb," siger han.
Intelligent styring af lys, varme og aircondition i Coop's 1.200 butikker er også et punkt på dagsordenen, selvom det område ikke sorterer under ham, men under facility. Og det bliver det formentlig ved med, vurderer Lars Frahm.
"Det er en variant af det samme. Reduktion af omkostninger og strømforbrug giver CO2-besparelser," siger han.
