Artikel top billede

EU-politikere vil have åbne antipirat-forhandlinger

Danske medlemmer af EU-parlamentet tæppebomber nu EU med spørgsmål om den omstridte antipirat-aftale ACTA. De er utilfredse med manglende åbenhed.

To danske medlemmer af EU-parlamentet er ikke tilfredse med den manglende åbenhed omkring forhandlingerne af den internationale antipirat-aftale ACTA, hvor en hollandsk læk i sidste uge udpegede Danmark som "mindst fleksibel" i forhold til at efterkomme offentlighedens krav om at få mere at vide om de hemmelige forhandlinger.

Chokerende

"Det er nyt for mig, at Danmark er så tæt på forhandlingerne. Og det er temmelig chokerende, at Danmark skulle have indtaget den position, at man ligefrem ønsker at prioritere hemmeligholdelsen," siger Morten Messerschmidt, der er medlem af EU-parlamentet for Dansk Folkeparti, og som it- og EU-ordfører tidligere har stillet spørgsmål til sagen i Folketinget.

Ifølge Morten Messerchmidt er det bekymrende, at forhandlingerne foregår uden interessenternes, borgernes og brugernes deltagelse eller orientering.

"Jeg mener, at det principielt er temmelig tvivlsomt, at have sådanne forhandlinger på et hemmeligt niveau. Det handler jo helt grundlæggende om den enkeltes sikkerhed ved at bruge internettet og om, hvilke foranstaltninger som de enkelte stater kan bruge overfor både lovlig og ulovlig aktivitet på nettet," siger Morten Messerschmidt.

Skal frem i lyset

Derfor vil han nu stille en række nye spørgsmål til ministerrådet om sagen, fortæller han.

"Det må vi jo have frem i lyset. Det er jo ikke rimeligt, at borgernes retssikkerhed skal afgøres af sådan en eller anden hemmelig gruppe, som så bare offentliggør resultatet, når de en gang er kommet frem til det. Det er jo fuldstændig at kortslutte hele den demokratiske proces," siger Morten Messerschmidt.

Underer sig over DK's holdning

Også EU-parlamentarikeren Britta Thomsen (S) er utilfreds med den manglende åbenhed omkring ACTA-forhandlingerne.

"For mig er det meget vigtigt, at der er mere åbenhed og gennemsigtighed om processen med ACTA-forhandlingerne. Derfor undrer det mig også meget, at Danmark efter sigende skulle være det land, der var mindst indstillet på at sikre en åben og gennemsigtig proces. Det er ekstremt skuffende, at den danske regering er så bagstræberisk på dette område," siger hun i en pressemeddelelse.

Britta Thomsen bad allerede i januar EU-kommisionen forklare, "hvordan Parlamentet vil blive hørt om resultaterne af ACTA-forhandlingerne, således at det kan overvåge og deltage i godkendelsen af aftalen."

Hertil har EU-kommissionen svaret, at man løbende har holdt og fremover vil holde parlamentet orienteret om status på forhandlingerne. Desuden skal der ifølge Kommissionens svar "laves yderligere ordninger mellem Kommissionen og Parlamentet", står der i svaret.

Har stemt andet ned

Britta Thomsen spurgte i januar også til risikoen for, at ACTA-forhandlingerne underminerer sidste års hårdtforhandlede telepakke:

"Kommissionen bedes endvidere fortælle, hvordan den vil sikre, at de bestemmelser […] som forhindrer internet-udbydere i at overvåge deres kunders forbindelser, ikke foregribes eller på anden måde udvandes af bestemmelserne i ACTA-aftalen."

Hertil svarede Kommissionen, at "overholdelse af gældende EU-ret vil blive sikret, hvad angår enhver fremtidig ACTA-bestemmelse, der regulerer de ansvarsfritagelser for internetudbydere og princippet om, at medlemsstaterne ikke kan pålægge tjenesteyderne overvågningsforpligtelser, som fremgår af direktivet om elektronisk handel."

Og det svar ser Britta Thomsen som en garanti for, at ACTA-aftalen holder sig indenfor telepakkens rammer. Hun henviser til, at det i sidste ende er Parlamentet, som skal godkende traktaten (ACTA, red.)

"Hvis telekom-pakken undermineres, er jeg ret sikker på, at Europaparlamentet ikke vil tøve med at stemme traktaten ned. Afstemningen om SWIFT viser ganske tydeligt, at parlamentet mener det alvorligt, når det gælder om at forsvare borgernes frihedsrettigheder, "siger hun i en pressemeddelelse.

Læs spørgsmål og svar


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0090/10
af Britta Thomsen (S&D)
til Kommissionen

Om: ACTA-forhandlingerne

Kommissionen bedes oplyse Parlamentet, hvorvidt EU's holdning i de igangværende ACTA-forhandlinger, særlig vedrørende kapitlerne om ophavsret på internettet, tager behørigt hensyn til den nyligt vedtagne reviderede telekommunikationspakke 2009/136/EF, navnlig Europa-Parlamentets ændringer (betragtning 29) med henblik på at sikre borgernes ret til ikke at blive frakoblet internettet, blot fordi der er rettighedsindehavere, der påstår, at der er sket overtrædelser af ophavsret.

Kommissionen bedes endvidere fortælle, hvordan den vil sikre, at de bestemmelser (betragtning 30 og 31) i den reviderede telekommunikationspakke, som forhindrer internet-udbydere i at overvåge deres kunders forbindelser, ikke foregribes eller på anden måde udvandes af bestemmelserne i ACTA-aftalen.

Kommissionen bedes endelig forklare, hvordan Parlamentet vil blive hørt om resultaterne af ACTA-forhandlingerne, således at det kan overvåge og deltage i godkendelsen af aftalen.

Kommissionens svar:


P-0090/09DA
Svar afgivet på Kommissionens vegne
af Karel De Gucht
(25.02.2010)

1. Drøftelser inden for rammerne af forhandlingerne om handelsaftalen om bekæmpelse af varemærkeforfalskning (ACTA), der vedrører håndhævelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder i det digitale miljø, pågår stadigvæk. EU's holdning til krænkelse af den intellektuelle ejendomsret på internettet vil afspejle sig i de eksisterende EU-regler og særligt i direktiv 2000/31/EF om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel") og de lovgivningsmæssige rammer for teleområdet, herunder revisionen vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i 2009. Kommissionen kan derfor garantere, at det endelige resultat af ACTA fuldt ud vil respektere de grundlæggende rettigheder, frihedsrettigheder samt de borgerlige frihedsrettigheder.

2. Overholdelse af gældende EU-ret vil blive sikret, hvad angår enhver fremtidig ACTA-bestemmelse, der regulerer de ansvarsfritagelser for internetudbydere og princippet om, at medlemsstaterne ikke kan pålægge tjenesteyderne overvågningsforpligtelser, som fremgår af direktivet om elektronisk handel.

3. Med Lissabontraktatens ikrafttræden falder handelspolitik ind under den almindelige lovgivningsprocedure, og handelsrelaterede aftaler, såsom ACTA, vil kræve godkendelse fra Europa-Parlamentet. Kommissionen har holdt, og vil løbende holde, Europa-Parlamentet informeret om forhandlingernes status, særligt gennem Udvalget om International Handel, selv inden ACTA-forhandlingerne indledtes. Kommissær Peter Mandelson og kommissær Catherine Ashton såvel som generaldirektøren i GD for Handel har adskillige gange de seneste to år forsøgt at tage hånd om dette. Lissabontraktatens ikrafttræden har styrket Europa-Parlamentets beføjelser, hvad angår handelspolitik. For at sikre, at Parlamentet vil blive grundigt oplyst om udviklingen af alle handelsforhandlingernes stadier, skal der laves yderligere ordninger mellem Kommissionen og Parlamentet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere