Her er vinderne af licenser til 4G-mobilnet i Danmark

Opdateret: IT- og Telestyrelsen har netop sat navne på de selskaber, der løb af med de tre store licenser til at udbyde 4G-mobilt bredbånd i Danmark. Se vinderne her.

Artikel top billede

Foto: Lars Sundström. (Foto: Lars Sundström / Lars Sundström)

Det kræver radiofrekvenser at drive mobilnet i Danmark, og derfor meldte de fire mobiloperatører Telia, Telenor, TDC og 3 sig alle til den såkaldte 2,5 gigahertz-auktion.

Her kæmpede selskaberne om at sikre sig licenser, der giver dem ret til at udbyde mobilt bredbånd i 2,5 gigahertz-frekvensbåndet. Et bånd, som er velegnet til den nye 4G/LTE-teknologi, der kan hæve hastighederne i nettet.

IT- og Telestyrelsen oplyser, at det er mobiloperatørerne TDC, Telia og Telenor, der sikrede sig de tre store frekvensportioner kaldet 2x20 megahertz til at tilbyde mobilt bredbånd, mens 3 fik den lille frekvensportion kaldet 2x10 megahertz.

Glæde hos Telenor og TDC

Henrik Clausen, der er administrerende direktør hos Telenor, fortæller til Computerworld, at dagens licens giver selskabet et godt spillerum fremadrettet.

"Det er et signal om, at vi tager positionen som førende inden for mobilt bredbånd alvorligt, og det giver os optimale muligheder for fremadrettet at udnytte den teknologi, der ligger inden for LTE, og det giver mulighed for at udnytte teknologien i forhold til de max hastigheder, som den giver," siger Henrik Clausen.

TDC's koncernchef, Henrik Poulsen, finder det afgørende for selskabets strategi for det danske mobilmarked, at selskabet sikrede sig en stor frekvensportion

"Det er kritisk for vores fortsatte udrulning af den netværksstrategi, som vi har langt frem til 2020, for LTE er en hjørnesten i den strategi, og derfor er det utrolig vigtigt for os at få den fulde pakke i form af 2x20, fordi det tillader os at bygge vores platform op med den hastighed, som vi ønsker," siger Henrik Poulsen til Computerworld.

Derimod ville det svække selskabet, hvis TDC i stedet stod med 2x10, mener han.

"Alt andet lige betyder det, at vi kommer til at kunne køre med den dobbelte hastighed med 2x20 frem for, hvis vi havde siddet med 2x10, ligesom 3 nu er endt med," fortæller Henrik Poulsen.

3: Størrelsen betyder ikke noget
Mens Telenor og TDC finder det vigtigt at stå med en stor frekvensportion, så afviser 3's administrerende direktør, Morten Christiansen, at det har nogen betydning.

"Vi er meget tilfredse med det foreløbige resultat. Generelt er forskellen mellem de udbudte typer 4G-licenser marginal og uden reel betydning for forbrugerne," udtaler 3-topchefen i en pressemeddelelse.

Ifølge teleanalytiker Torben Rune fra Netplan er der dog fordele ved 2x20 frem for 2x10.

"Jo mere spektrum et selskab har, jo flere kunder kan selskabet betjene. Samtidig er det også et spørgsmål om, hvilken øvre hastighedsgrænse en operatør kan tilbyde sine kunder," sagde han til Computerworld i sidste uge.

Prisen er et mysterium

Det helt store spørgsmål inden auktionen var netop, hvilke selskaber der skulle ende med de store portioner, som kan håndtere flere kunder i nettet. TDC, Telia og Telenor har alle meldt ud, at de satser på LTE, og derfor var det ventet, at de ville byde på de store frekvensportioner.

3 har derimod været mere tilbageholdende i udmeldingerne, og det interessante var derfor, om den mindste operatør ville forsøge at få en af de store frekvensportioner.

Ville 3 det, kunne prisen for frekvensportionerne ryge i vejret, vurderede aktieanalytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Markets.

"Prisen bliver høj, hvis 3 kaster sig ind i kampen og vil have 20 megahertz. Derimod bliver prisen meget lav, hvis 3 stiller sig tilfreds med 10 megahertz og har en strategi om at sikre sig kunder, som selskabet kan sælge sammen med den eksisterende infrastruktur for derefter at forlade Danmark," forklarede Poul Ernst Jessen i sidste uge til Computerworld.

Ukendt pris

Det er endnu usikkert, hvad selskaberne betaler for frekvensportionerne, men analytikere har tvivlet på, at det ville blive i samme størrelsesorden som i 2001. Dengang betalte de fire operatører TDC, Orange, 3 og Telia hver 950 millioner kroner for en 3G-licens.

Senere betalte Sonofon cirka en halv milliard kroner for den licens, som Orange måtte tilbagelevere, da selskabet blev købt af Telia i Danmark.

IT- og Telestyrelsen offentliggør på tirsdag, hvad selskaberne betalte for frekvensportionerne i denne 2,5 gigahertz-auktion. Indtil da forbliver priserne et mysterium.

"Vi har betalt det, der var nødvendigt, og det har ikke været gratis. Men det har været inden for de rammer, som vi vurderede potentialet til," siger Telenors Henrik Clausen.

Telia, TDC, Telenor og 3 gør alle brug af LTE-licenserne i år.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S