Retten til fremtidens mobile bredbånd er på spil i disse dage, når landets fire mobiloperatører byder på 4G-licenser. Med sådanne licenser i hånden kan teleselskaberne tilbyde mobilt bredbånd via LTE-teknologien, som hæver hastighed og kapacitet i nettet.
Allerede nu står det klart, at kampen om sendetilladelser kommer til at stå mellem Telenor, Telia, TDC og 3, som er de eneste, der har meldt sig til auktionen. En auktion, der er afsluttet i næste uge.
Der er dog en detalje i auktionen. Det er kun tre af de fire auktionsdeltagere, der kan få et bredt sendespektrum i 2,5 gigahertz-frekvensbåndet, som er velegnet til 4G- eller LTE-teknologien.
I dette frekvensbånd er der 70 megahertz til rådighed, og tre af selskaberne ender formentlig med 20 megahertz hver, mens det fjerde står tilbage med 10 megahertz.
Er 3 til salg?
Aktieanalytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Markets følger den danske telebranche, og han spår, at de tre store - TDC, Telia og Telenor - alle går efter 20 megahertz. Og prisen for nye licenser kan blive lav, hvis 3 ikke melder sig ind i den kamp.
"Drømmescenariet for de tre store vil være, at 3 stiller sig tilfreds med de 10 megahertz," siger Poul Ernst Jessen.
Mobiloperatøren 3 har tidligere meldt ud, at selskabet i første omgang satser på HSPA-teknologien, mens LTE kan være en mulighed på sigt. HSPA-teknologien har den fordel, at 3 kan opgradere hastigheden i sit net til 84 megabit per sekund uden at koste så meget, som en investering i LTE-teknologien vil beløbe sig til.
Telenor, Telia og TDC har derimod alle meldt ud, at de er klar med LTE, når de har sikret sig en 4G-licens.
"Jokeren for 3 er, om de er til salg. Jeg lægger mærke til, at konkurrenterne alle siger, at de vil lancere LTE, mens 3 i første omgang går efter HSPA+, som de vil køre op på 84 megabit og så senere udrulle LTE," siger Poul Ernst Jessen.
Han tilføjer, at det er spekulation, men i så fald 3 er til salg, vil selskabet formentlig forsøge at øge sin kundebase hurtigst muligt med den billigere HSPA-teknologi. Og så er selskabet inden for en overskuelig fremtid klar til et salg.
"3 kan tilbyde det, at de eksempelvis har 800.000 kunder, og så har de 10 megahertz til LTE til salg. Dermed vil en køber kunne få 30 megahertz totalt set, hvis køberen må beholde frekvensen," siger Poul Ernst Jessen.
Derfor er det ifølge ham afgørende for priserne på 4G-auktionen, hvilken strategi 3 har i Danmark.
"Prisen bliver høj, hvis 3 kaster sig ind i kampen og vil have 20 megahertz. Derimod bliver prisen meget lav, hvis 3 stiller sig tilfreds med 10 megahertz og har en strategi om at sikre sig kunder, som selskabet kan sælge sammen med den eksisterende infrastruktur for derefter at forlade Danmark," forklarer Poul Ernst Jessen.
Kamp om at kunne håndtere mange kunder
På den forrige auktion i 2001 røg prisen i vejret, da der var fem selskaber i kamp om fire licenser til at tilbyde 3G-telefoni og mobilt bredbånd i Danmark. Dengang betalte TDC, Telia, Orange og 3 hver en lille milliard kroner for en licens, mens Sonofon - i dag Telenor - først senere købte Orange-licensen for cirka det halve.
De licenser, som mobiloperatørerne køber, giver selskaberne ret til at udbyde mobiltelefoni og mobilt bredbånd i et frekvensspektrum.
I dette tilfælde er der tale om såkaldte parrede frekvenser i 2,5 gigahertz-frekvensbåndet - 2.500 til 2.570 megahertz. Her må selskaberne højest sikre sig 20 megahertz parrede frekvenser hver, fremgår det af auktionsmaterialet.
"Den maksimale størrelse for en tilladelse med parrede frekvenser er 2×20 MHz svarende til fire frekvensportioner," står der i IT- og Telestyrelsens Informationsmemorandum fra februar 2010.
Fordele ved 20 megahertz frem for 10 megahertz
Der er ifølge teleanalytiker Torben Rune fra Netplan fordele ved at få et bredt frekvensspektrum som 20 megahertz i stedet for 10 megahertz.
"Jo mere spektrum et selskab har, jo flere kunder kan selskabet betjene. Samtidig er det også et spørgsmål om, hvilken øvre hastighedsgrænse en operatør kan tilbyde sine kunder," forklarer han.
Problematikken er, at mobilt bredbånd er en delt ressource. Det vil sige, at jo flere kunder, der kommer ind i nettet, jo mere belaster de båndbredden hos den enkelte bruger. Et bredere spektrum kan dog øge kapaciteten i nettet og dermed imødegå problematikken.
5. eller 6. maj offentliggør IT- og Telestyrelsen, hvilke selskaber der sikrer sig frekvenserne.
