Myndigheder går iTunes efter i sømmene

Apples online musikforrenting undersøges nærmere af myndighederne.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Det amerikanske justitsministerium har ifølge flere unavngivne kilder indledt en monopol-undersøgelse af Apples digitale musik-forretning.

Undersøgelsen er stadig i sit indledende stadie, skriver New York Times på sin hjemmeside, men repræsentanter for ministeriet har allerede talt med flere større pladeselskaber og virksomheder, der beskæftiger sig med salg af musik på nettet, om Apples forretningsmetoder.

Wall Street Journal og CNET fortæller, at unavngivne kilder i branchen har samarbejdet med New York Times om historien.

Ifølge alle tre nyhedsmedier er det ikke sikkert, at justitsministeriets spørgsmål vil føre til en formel undersøgelse, men meningen er at fastslå, hvorvidt yderligere tiltag er nødvendige.

Anklagerne handler om det pres, som Apple angiveligt at lagt på musikindustrien for at tilbagetrække støtten til Amazon.coms nye tiltag, hvor virksomheden - som også sælger musik online - får eksklusiv ret til nye numre.

Aftalen, som har fået betegnelsen 'MP3 Daily Deal', kom i stand i marts og har været et stridspunkt mellem Apple og de store pladeselskaber, står der i en historie fra samme måned i Billboard, som er musikindustriens branchemagasin.

Hverken Apple eller justitsministeriet har haft kommentarer til sagen.

Flere monopolsager mod Apple

Apple er allerede under undersøgelse i en anden monopol-sag.

Tidligere i denne måned fortalte New York Times, at justitsministeriet sammen med den amerikanske handelskommission er ved at kigge nærmere på Adobes klage over Apples beslutning i april om at forbyde brugen af de såkaldte 'cross platform compilers' (hvormed man kan skabe kode, der kan bruges på tværs af platforme), heriblandt den der findes i Adobes Flash Professional CS5, til udvikling af software på iPad og iPhone.

Både justitsministeriet og handelskommissionen afviste dengang at kommentere på sagen.

Forskellige monopol-eksperter mener dog at en eventuel sag bragt i stand af en af de to instanser med sikkerhed vil fejle, eftersom Apple ikke er altdominerende på mobil-markedet.

Situationen er dog anderledes, når det handler om musik. På det område er Apples iTunes den største spiller og står for næsten 70 procent af det digitale salg, kan man se i den nyeste markedsundersøgelse fra analysevirksomheden NPD Group.

Apple har måttet forsvaret sig selv i adskillige civile monopol-retssager, først og fremmest i 2008 da det mislykkedes for den Florida-baserede Mac klon-producent Psystar at overbevise en dommer om, at Apple har monopol på hardware, der kan køre Mac OS X.

Virksomheden har desuden været udsat for monopol-anklager i Europa, hvor myndighederne tvang Apple til at sænke priserne i iTunes i Storbritannien, så de matchede dem i 16 andre EU-lande.

Monopol-sagen blev til gengæld droppet.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job