Sådan skal vores børns it-skole strikkes sammen

Det Digitale Råd har kastet sig ud i flere scenarier for, hvordan fremtidens folkeskole kan og bør se ud. Rådet peger på fire omdrejningspunkter for at få en digital folkeskole i verdensklasse.

Artikel top billede

Foto: Mikael Rieck. (Foto: Mikael Rieck)

Folkeskoleeleverne skal i fremtiden lære mere effektivt med en robust og landsdækkende it-infrastruktur i fremtidens globaliserede informationssamfund, hvor der givetvis vil mangle små 6.000 skolelærere til at indpode viden til vores poder.

Det mener Det Digitale Råd, som har fulgt op på sin rapport fra november 2009 "På sporet af den digitale velfærd" med en ny rapport.

Den nye rapport indeholder business cases for, hvordan fremtidens danske folkeskole kan/skal/bør udvikle sig med it som et væsentligt bidrag til forbedringerne af landets PISA-score, der er et internationalt vurderingstal for 15-åriges evner udi læsning, matematik og naturvidenskab.

Milliardpotentiale i hortisonten

Det Digitale Råd hævder med udgangspunkt i OECD-tal, at reformer, der over 20 år kan hæve den gennemsnitlige PISA-score i Danmark med 25 PISA-point, vil det give en tilbagediskonteret samfundsøkonomisk gevinst på omkring 5.000 milliarder kroner over en 80-årig periode - det svarer til 62,5 milliarder kroner om året.

"Hvis man kan hæve den gennemsnitlige PISA-score til samme niveau som i Finland - svarende til omkring 47 PISA-point mere - er gevinsten op mod dobbelt så stor, lyder det blandt andet fra Det Digitale Råd i den nye rapport "Den digitale skole - en business case for fremtiden".

Rådet peger ligeledes på, at når den danske arbejdsstyrke om 60 år udelukkende består af personer fra "new school"-undervisningsformen med it, så vil den årlige mervækst i samfundet svare til 0,4 procent eller 0,8 procent alt afhængig af, om PISA-scoren hæves med 25 eller 47 points.

Fire omdrejningspunkter

Og hvordan vil Det Digitale Råd så høste de samfundsmæssige gevinster ved en digitaliseret og forbedret folkeskole?

Først og fremmest skal skolerne til at benytte digitale værktøjer i alt fra administrationen til, hvordan elevernes undervisning er skruet sammen. Her er det alfa omega, at eksempelvis den digitale renovering med højhastighedsnetværk på landets folkeskoler bliver gennemført.

Rådet opfordrer også skolerne til at inddrage elevernes teknologier som eksempelvis mobiltelefoner med GPS, videokamera og internetadgang i langt højere grad end tidligere.

Fire vigtige indsatsområder

Men den digitale infrastruktur skal blot sørge for, at rammerne er på plads. For Rådet peger på fire indsatsområder, der skal sikre Danmark en digital folkeskole i verdensklasse:

1. Målrettet brug af blandet læring og intelligente værktøjer

Inden for en kommune skal eksempelvis alle 7. klasseelever fra forskellige skoler kunne fjernundervises i engelsk samtidigt via videokonferencer af én lærer fra en af kommune-skolerne.

Samtidig skal eleverne kunne færdighedstræne matematik-kundskaber, retstavning og grammatik individuelt på digitale værktøjer, så den enkelte elev med det samme kan se sine resultater og reflektere over disse.

På den måde kan eleven og læreren få øjeblikkelig feedback på indsatsen, uden det koster triviel rettetid for læreren, der derimod med retteresultaterne i hånden bedre kan tilrettelægge den fremtidige undervisning for hele klassen.

2. Nytænkning af specialundervisningen

De knap 50.000 elever, der i skoleåret 2008-2009 modtog specialundervisning, skal have bedre muligheder for at lære ved hjælp af individuelt tilpasset undervisningsværktøjer.

Det skyldes, at det er en broget flok elever, der på nuværende tidspunkt får specialundervisning og erfaringer viser, at lydoptagelser, videoklip og interaktive spil er godt med hensyn til at give eleverne flere indgange til læringen.

Derudover skal eleverne i specialklasserne også kunne tilgå et virtuelt lærerkorps, som via nettet følger med "over skulderen" på specialklasseeleverne i deres opgaveløsning på de digitale værktøjer, og læreren kan desuden kontaktes igennem en chat.

3. Vidensdeling og fælles faglighed

Det Digitale Råd hæfter sig ved, at der i fremtidens digitale skole bør være en langt højere grad af videndeling mellem lærerne frem for den enkelte lærers individuelle forberedelse.

Den forudsætning er nødvendig, når eleverne undervises på tværs af fysiske skoler.

Samtidig skal lærernes generelle it-komptenceniveau hæves, så de kan bruge smartboards, internetsøgninger og anden teknologi på en tilfredsstillende måde, selv om der givetvis vil være elever i enhver klasse, der ved mere om it end læreren.

4. Professionelt it-miljø for elever og lærere

"Mange lærere nævner, at det ikke er ualmindeligt med et tidstab på 15-20 minutter i starten af timen som følge af opstartsproblemer med it-udstyret," lyder det i rapporten.

Derfor peger Det Digitale Råd på, at alle elever og lærere skal have deres egne bærbare computere. Hvis de ikke selv har en, så må skolen stille en til rådighed.

Derudover skal der på alle skoler være højhastighedsnetværk, så internettet kan inddrages og bruges til undervisning på tværs af fysiske skoleskel.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Infrastruktur | København

    Cloud & infrastruktur 2026: AI, afhængighed og digital handlefrihed

    Cloud er strategisk infrastruktur og fundament for AI, drift og innovation. Geopolitik og regulering ændrer leverandørvalg og dataplacering. Computerworld samler beslutningstagere om afhængighed, europæiske alternativer og digital handlefrihed.

    Digital transformation | København

    Executive Conversations: Kina, Trump og AI-ledelse

    Kina, USA og AI flytter magt og markeder. Geopolitik rammer leverandørkæder, chips, data og standarder. Lær at koble global risiko med konkret it-ledelse. Få styr på governance, sikkerhed og compliance i AI. Deltag og styrk din handlekraft.

    Digital transformation | Aarhus C

    Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    Se alle vores events inden for it

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Teamleder til AI, Modellering og Simulering ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Netværksteknikere til design, drift og vedligehold ved Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg

    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job