Intel: Parallelberegning hurtigere på GPU end CPU

Grafikprocessorer er hurtigere end CPU'er til parallelberegning, fastslår Intel efter ny stor undersøgelse. Se her hvorfor..

Artikel top billede

Computerworld News Service: Forskere fra Intel har offentliggjort resultaterne af en sammenligning af ydeevne mellem Intels nyeste quad-core Core i7-processor og et to år gammelt grafikkort fra Nvidia, som viser, at Intels processor kommer til kort over for grafikprocessorens evne til parallelberegning.

Nvidia-kortet GeForce GTX 280 - der udkom i juni 2008 - er gennemsnitligt 2,5 gange hurtigere end Intels 3,2 gigahertz Core i7 960-processor og under visse omstændigheder mere end 14 gange så hurtig, skriver forskerne fra Intel i den videnskabelige artikel ved navn "Debunking the 100x GPU vs. CPU myth: An evaluation of throughput computing on CPU and GPU."

I et forsøg på at afvise påstande om, at GPU'er er 100 gange hurtigere end CPU'er, sammenlignede forskerne quad-core Core i7-processorens ydeevne med det halvandet år ældre grafikkort fra Nvidia. Testen var designet til at sammenligne chippenes egenskaber for parallelberegning.

Parallelberegning involverer behandling af adskillige samtidige opgaver i modsætning til serielberegning, som håndterer beregningsopgaverne i sekventiel orden.

Serielberegning

Grafikprocessorer, der med deres mange kerner bruges til at tegne polygoner og teksturer, som bliver til realistisk udseende billeder på en computerskærm, er velegnede til parallelberegning, mens centralprocessorer med færre, men kraftigere kerner såsom Core i7 er bedre egnede til serielberegning.

Dermed ikke sagt, at quad-core processorer som Core i7 ikke kan håndtere parallelberegning; det kan de godt, bare ikke lige så godt som GPU'er som GTX 280, bekræfter undersøgelsen fra Intel.

"Det sker sjældent i teknologiens verden, at en konkurrerende virksomhed stiller sig op til en vigtig konference og erklærer, at din teknologi kun er op til 14 gange hurtigere end deres egen," skriver Nividias funktionschef for GPU computing, Andy Keane, på virksomhedens blog, hvor han også linker til Intels artikel.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Politiets Efterretningstjeneste

    Fullstack softwareudvikler i PET

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Garderkasernen i Høvelte

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration