Tirsdagens aviser om IT

Direktør for TDC Mobil fyret. Ex-Siebel mand får toppost i PeopleSoft. Strid mellem Orange-aktionærer om 750 mio. kr. IT-fusion i Århus krakket. Israelere leder efter danske IT-folk.

Direktør for TDC Mobil fyret

Søren Bostrup, direktør for TDC Mobil, er blevet fyret med øjeblikkelig virkning. Ifølge Børsens kilder blev fyringen foretaget af koncernchef Henning Dyremose selv. Fyringen kommer samtidig med, at Konkurrencestyrelsen undersøger materialet fra razziaer hos de fire mobilselskaber for at se, om der er indgået ulovlige aftaler med forhandlerne. Det var netop kontakten til forhandlerne, som Søren Bostrup stod for. (Børsen)

Ex-Siebel mand får toppost i PeopleSoft

I april blev Niels Molzen fyret som administrerende direktør for giganten inden for kundestyringssystemer Siebel Systems' nordiske forretninger. Det skete blot halvandet år efter, at han forlod SAP for at bygge Siebel op i Norden. Nu får han chancen igen, denne gang hos PeopleSoft, der især ser sig som konkurrent til SAP inden for salg af økonomisstyringssystemer. Her skal han være administrerende direktør. I øjeblikket har PeopleSoft kun seks personer ansat i Danmark. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Strid mellem Orange-aktionærer om 750 mio. kr.

Hovedindehaveren af aktierne i den danske del af Orange, France Telecoms internetselskab Wanadoo, skal i en dansk voldgift ? og kravet kommer fra en række mindretalsaktionærer, herunder Banestyrelsen, der ejer 14 procent af aktierne. De mener, at Wanadoo skylder dem den nette sum af 750 millioner kroner, fordi det franske internetselskab sidste år lovede at udskille internetaktiviteterne i et selvstændigt selskab. Den aftale vil Wanadoo gerne ud af, da værdien af internetselskaber er styrtdykket. Modsat vil mindretalsaktionærer have en del af internetdelen af Oranges værdi udbetalt, når der var en aftale. (Børsen)

IT-fusion i Århus krakket

Der blev ikke noget ud af at fusionere de århusianske selskaber M3 Multi-Media Management og den lokale del af reklamebureauet Grey. Fusionen fandt sted i januar ? og førte til Grey Direct & Interactive A/S. Selskabet skulle især satse på at sælge e-handelsløsninger og content management. Men nu er det slut. Selskabet eksisterer ikke mere, og de sidste af i starten 35 ansatte er afskediget. (Børsen)

Israelere leder efter danske IT-folk

I næste måned den 3. og 4. december besøger 23 israelske IT-virksomheder Danmark for at lede efter partnere og IT-folk forud for mulige etableringer af kontorer her. Danmark og Norden er interessante på grund af en frontposition inden for mobilteknologi, hvilket israelerne især satser på. Virksomhederne deltager i en konference arrangeret af Copenhagen Capacity. (Børsen)

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S