Avatar billede kallekalle Nybegynder
03. februar 2016 - 10:48 Der er 7 kommentarer

Ventilation i etageejendom (Kbh)

Jeg er havnet lidt i en kattepine. Jeg har udvidet mit badeværelse samt sænket lofter i hele lejligheden. Grundet udvidelsen af badeværelset har jeg ikke længere lovpligtig naturlig ventilation af køkkenet, ej heller adgang til denne naturlige ventilationskanal. I flg. Byg & Miljø Kbh kommune må jeg ikke etablere ventilation i hverken vindue eller mur. Jeg må heller ikke forlænge en naturlig ventilationskanal.

De eneste løsninger, som jeg kan komme frem til er:

1. Søge andelsforeningen om tilladelse til at føre emhætte ud af mur.

2. Få etableret mekanisk udsugning på taget af foreningen. Herved kan en emhætte kobles til den naturlige ventilationskanal.

Spørgsmålet er hvorvidt en naturlig ventilationskanal kan erstattes af en recirkulationsemhætte eller er der en smartere løsning på mit problem end ovenstående?
Avatar billede mogensjo Praktikant
03. februar 2016 - 12:05 #1
Jeg havde engang nøjagtig samme udfordring. Jeg fik IKKE lov til at føre ventilation ud af muren, men eftersom det var den eneste løsning jeg umiddelbart kunne komme på, så gjorde jeg det alligevel.

Jeg brugte bare en billig ventilator med fugtsensor, det kunne f.eks. være denne: https://vvspriser.com/produkt/353652130 ... Herfra førte jeg et ventilationsrør til et område på ydermuren hvor jeg havde krattet studsfurerne ud (= ventilationsrist). Jeg havde desuden fuget ventilationsrøret til indersiden af ydermuren, så den fugtige luft ikke trængte ud i hulmuren. Lejligheden var på 5. sal, så det kunne ikke rigtig ses nede fra gården og det blev derfor aldrig påtalt - i hvert fald ikke mens jeg boede der.

Det var en løsning som virkede og kunne forestille mig det stadig er samme løsning som bruges i den pågældende lejlighed (bor der ikke længere).

Det kræver naturligvis at ydermuren er "blank muret", hvis den er pudset eller lignende, så vil det tydeligt kunne ses, at du har krattet studsfugerne ud.
Avatar billede milter Ekspert
03. februar 2016 - 13:12 #2
Uden at kende noget til lige netop dit projekt undrer det mig alligevel, at du tilsyneladende under sænkningen af lofterne ikke har haft mulighed for at bibeholde adgang til den eksisterende, naturlige ventilationskanal. Kan du forklare det lidt nærmere?
Avatar billede kallekalle Nybegynder
03. februar 2016 - 22:22 #3
De to naturlige ventilationskanaler har siddet meget tæt på hinanden umiddelbart under det eksisterende loft. Det gamle Københavnertoilet er så blevet udvidet i dybden og i bredden. Herved er den naturlige ventilation til køkkenet blevet pakket ind i det nye badeværelse (i dybden). Da jeg står og skal sælge min andelsbolig skal jeg have bragt det i orden inden for lovens rammer.
Avatar billede milter Ekspert
03. februar 2016 - 22:50 #4
Er der stadig ventilation i det udvidede badeværelse?

Du skriver, at du ikke må forlænge den eksisterende ventilationskanal. Hvilken lov begrunder kommunen det med?
Avatar billede kallekalle Nybegynder
04. februar 2016 - 00:15 #5
Ja, jeg har koblet en fugtstyret ventilator til den ventilationskanal, der oprindeligt hørte til københavner toilettet.

Begrundelsen for, at jeg ikke må forlænge ventilationskanalen til køkkenet er ikke blevet begrundet med en lov. Jeg er blot blevet orienteret om, at jeg ikke må forlænge, vinkle eller noget andet i fht. ventilationskanalen, der oprindeligt befandt sig i køkkenet. Det låser mig jo stort set på alle fronter.
Avatar billede milter Ekspert
04. februar 2016 - 17:35 #6
Har Byg & Miljø Kbh foreslået dig nogle løsningsmuligheder?

Er det slet ikke en mulighed at ombygge/fjerne noget af det sænkede loft, så der bliver skabt passage til den gamle ventilationskanal fra køkkenet?
Avatar billede kallekalle Nybegynder
04. marts 2016 - 09:53 #7
Sagen sorterer under BR10.

Jeg må ikke vinkle eller forlænge en naturlig ventilationskanal i flg Byg & Miljø. Jeg har foreslået dem at åbne loftet og indsætte en rist eller lignende, men den løsning er blevet afvist. De kommer ikke med løsningsforslag fra Byg & Miljø - ikke, at jeg ikke har spurgt. Umiddelbart er mekanisk udsugning den eneste farbare vej. Besværligt og ikke mindst meget dyrt.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester



IT-JOB