Hvis du vil ha' en perfekt kopi af selve filmen inklusiv eventuelle kapitler, ekstra undertekster og lydspor er MakeMKV (hentes fra
http://www.makemkv.com) det optimale valg, som Blueeyez siger.
Programmet er meget enkelt at betjene, og det går lynhurtigt, fordi video- og lydsporene kun kopieres. Der ændres ikke på indholdet. Inden kopieringen vælger du selv, hvor meget du vil kopiere med over, f.eks. kun danske og engelske undertekster.
Når du har kopieret filmen til din harddisk, ligger den som en MKV (Matroska) fil. Alle undertekstspor og lydspor liger inde i filen. Enhver god medieafspiller (f.eks. VLC) giver dig mulighed for at skifte mellem underteksterne/lydsporene/kapitlerne.
Du har groft sagt alt indholdet fra DVD'en som en fil på din harddisk (dog ikke menuen) i præcis samme kvalitet som på DVD'en.
Hvis du vil spare plads eller har brug for en version i et andet filformat (MP4), kan du altid konvertere filen til en mindre størrelse med et program som Handbrake (handbrake.fr) eller XMedia Recode. Overvej dog at beholde original-MKV'en, hvis det er en film, du holder meget af.
Jeg har skrevet en guide hér:
http://www.eksperten.dk/guide/1607