Du har købt filmen helt lovligt - og indtil andet er bevist, er der aldrig nogen, der har gøet af, at nogen her til lands har tilgængeliggjort den til personligt brug på de medieafspillere, man råder over, så længe man ikke videredistribuerer den.
I modsætning til et program som Handbrake (
http://handbrake.fr) kan MakeMKV godt bryde kopispærringer (programmet opdateres af samme grund jævnligt). Programmet findes til både Windows og MacOS(X). Bemærk, noten om, at du muligvis skal justere de såkaldte Gatekeeper indstillinger på din Mac for at installere programmet (som er ganske og aldeles sikkert at installere):
http://www.makemkv.com/download/Det lagrer outputtet (en 1:1 kopi af den originale DVD video) som MKV-fil(er) på din harddisk. Du styrer selv, hvor mange ekstra lydspor og undertekster, du vil kopiere med over. Det tager typisk kun 5-15 minutter at kopiere alt indholdet.
iOS er et MEGET lukket styresystem, og Apple bryder sig IKKE om open source medieformater, selv om andre giganter som Microsoft er begyndt at understøtte det. Så du er nødt til at konvertere videoen til et mere konservativt format end MKV - og du vil nok alligevel gerne spare lidt plads, hvis konverteringen kan gøres uden synligt kvalitetstab.
Indlæs MKV-videoen i Handbrake. Angiv output som MP4 og vælg destinationsmappen. Vælg "iPad" som preset fra topmenuen. Gå til Subtitles-fanen og sikr dig, at underteksterne kopieres over som ønsket. Klik på "Add to queue" og Start konverteringen.
Nu skulle du gerne ha' en kopi af din film, du nemt kan afspille på din Apple-tablet.
Havde du haft en normal tablet, havde det sidste trin ikke været nødvendigt. ;)