Avatar billede Ragout Praktikant
05. januar 2017 - 23:39 Der er 10 kommentarer

Kan slet ikke se Wifi-tab'en under 'Netværk og Internet' (Windows 10)

Jeg har for nyligt fået meget hurtigere internet end det som min stationære er forbundet til med ethernetkabel på mit hjemmekontor. Men da konen ikke er meget for at jeg trækker et langt kabel hele vejen ind i stuen, hvor vores nye router er sat op, ville jeg logge på dennes trådløse netværk.

Det er imidlertid lettere sagt end gjort, for når jeg går ind under 'Netværk og Internet' kan jeg slet ikke se nogen tab med titlen 'Wifi', og dermed komme videre i processen med at lokalisere netværket.

Se screenshot her: http://imgur.com/a/cUnPg

Kan i fortælle mig hvad der er galt?

Mvh
Mikkel
Avatar billede Slettet bruger
06. januar 2017 - 08:03 #1
Du kan klikke på "Vis tilgængelige netværk (lige under "Du har forbindelse til internettet"
Ellers er dit trådløse netværkskort slukket:
Tryk på "Skift Adapterindstillinger - der bør du kunne se noget "Wi-Fi" -> hvis den er grå, bare dobbelklik på den for at aktivere den.
Hvis der er ikke er noget Wi-Fi så har du måske ikke noget wifi-kort i din pc?
Avatar billede INK Ekspert
06. januar 2017 - 08:40 #2
Hvis du ikke har wifi på en ældre stationær, så kan du anvende en powerline forbindelse med eller uden wifi-del.
Sættes i stikkontakt nær routeren og forbindes med kort kabel. I din pc ende af huset sættes anden del i en stikkontakt og forbindes med kabel til PC. (Nok mere acceptabelt for fruen i huset)
Findes eksempelvis her, men led gerne efter andre.
http://www.elgiganten.dk/product/pc-tablets/netvark-router/NGPLW1000/netgear-powerline-wifi-ac-plw1000-2-stk
Avatar billede Slettet bruger
06. januar 2017 - 09:23 #3
Ad #2 - bemærk, at de skal sidde på sammen fase - ellers dur det ikke
Avatar billede Uvanga Ekspert
06. januar 2017 - 09:43 #4
Ad#3 Ikke nødvendig på nyere powerline forbindelser.
I dag findes der flere producenter af Powerline-produkter, som ud over D-Link og Linksys tæller blandt andre Belkin, Zyxel samt Netgear.

Men Linksys PLWK400 skiller sig alligevel ud, og det skyldes, at bokssættet - ud over at sende internet rundt i hjemmet via stikkontakterne - kan forbedre et eksisterende trådløst netværk, hvis signalet er svagt.
Avatar billede Ragout Praktikant
06. januar 2017 - 10:10 #5
Tak for alle jeres svar.

@Thomas, når jeg går ind under "Skift Adapterindstillinger", kan jeg ikke se andet end mit Ethernetnetværk. (Ingen grå Wi-fi eller lignende).

Min stationære er dog kun 2-3 år gammel så virker underligt, hvis der ikke skulle være wi-fi i netværkskortet.

I enhedshåndteringen kan jeg dog ikke se noget Wireless/WLAN eller lignende (se screenshot: http://imgur.com/a/HtN3f ).

Har som i kan se Realtek PCIe GBE Family controller.

Jeg opdaterede dog mit windows fra 8.1 til 10 for et års tid siden. Ved ikke om det kan have forstyrret nogle settings?

@Ink & Uvanga - tak for foreslaget. Rart med et alternativ, selvom jeg nu helst ville have mit Wi-Fi til at fungere. :)
Avatar billede INK Ekspert
06. januar 2017 - 11:23 #6
Hvilken PC er der tale om? Kan jo checkes i specifikationen.
Avatar billede Ragout Praktikant
06. januar 2017 - 11:46 #7
Her er det overordnede: http://imgur.com/a/GeO0A
Avatar billede INK Ekspert
06. januar 2017 - 11:54 #8
Vision Computere findes åbenbart i mange versioner. Som standard er nogle af dem uden wifi, med mindre du specielt har tilkøbt dette!
Hvilket netkort sidder helt præcist i din PC?
Avatar billede Ragout Praktikant
06. januar 2017 - 12:11 #9
Er det ikke mit netværkskort: Realtek PCIe GBE Family controller?

http://imgur.com/a/HtN3f
Avatar billede INK Ekspert
06. januar 2017 - 14:12 #10
Jeg mente rent fysisk i PC´en. Formoder du kan åbne og aflæse kortet eller kikke i specifikationen på din faktura.
Hvis der ikke sidder et ASUS trådløst netværkskort eller tilsvarende, så har du det nok ikke. Så er der kun den kablede mulighed. Du kan formentlig købe et løst netkort til 3-500 kr, som kan gøre din pc wifi kapabel. Kik på Vision Computers hjemmeside og kik på mulighederne.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester