Avatar billede 1Dorte Guru
27. september 2017 - 19:16 Der er 8 kommentarer og
1 løsning

Valg af pc - jeg har 4 forslag

Hej
Jeg skal have fundet en ny bærbar pc.
Målet var egentlig maks. 5.000, men jeg kan godt gå over.
Jeg bruger den rigtig meget taget i betragtning af at det næsten kun privat.
Min tungeste programmer er Adobe photoshop Elements og dernæst et regnskabsprogram.
Jeg har tit gang i mange ting på en gang – flere hjemmesider, mailprogram, excel, word osv.
På den nu døde pc’er havde jeg 1.000 HDD, hvilket var brugt det meste af. Film, musik/lydbøger og billeder fylder godt. Jeg tænker, at jeg gerne vil have 256 GB SSD, og så lægger jeg film, musik/lydbøger og billeder på en ekstern harddisk. Mit bibliotek ”dokumenter” fylder i dag 11 GB inkl. min søns spil på 5 GB. Dvs. jeg skal bruge en USB 3.0 eller USB c til film, musik/lydbøger og billeder – biblioteker. Der udover tager jeg jævnligt backup. Hvor meget skal jeg satse på USB c?

Krav
Numerisk tastetur integreret – dvs. min. 15,6”
HDMI udgang, som jeg kan bruge til at koble pc’eren til tv
SD-hukommelseskortlæser (til kamera)
Min. 1 USB 3,0

Er i tvivl om – kompromis-muligheder
Intel Core i5 eller i7 (min gammel pc var i7 5. generation) – kompromis kan være A8, A10 eller A12
4 kerner
256 SSD harddisk
8 GB Ram
USB gerne 3.1/usb-c. Især hvis kun SSD harddisk.
Kan godt lide tanken om Windows Signature – men har ikke fundet det i en pc’er, jeg gerne vil have.

Evt. bonus
Gerne Full HD (1920 x 1080)
Bluetooth
Bagbelyst tastetur
Gode højtaler, da vi streamer en del

Jeg har set på disse 4 pc’er – den øverste er nok min favorit:
https://www.dustinhome.dk/product/5011008187/probook-655-g3?ssel=false&utm_source=edbpriser&utm_term=HP+Probook+655+G3+A10+serie+8GB+256GB+SSD+15.6%26quot%3B&utm_medium=pricecompare&utm_campaign=HP
5.499 kr.
Kun 2 MB Cache – har ingen anelse, om det er noget, jeg skal gå op i.
Det er en AMD processor – jeg er vant til i7 5.generation. Jeg har lavet en sammenligning af denne processor og computersalgs processor, og her vinder AMD:
http://www.cpu-world.com/Compare/836/AMD_A10-Series_for_Notebooks_PRO_A10-8730B_vs_Intel_Core_i5_Mobile_i5-6300HQ.html
Den har endda DVD-afspiller, men jeg ved ikke, om den også har en dvd brænder. Nå, men det er jo sjældent man har brug for det.

Nr. 2 på min favoritliste
https://www.fcomputer.dk/lenovo-700-15isk-80ru-8gb-core-i5-256gb-ssd-gtx-950-4gb-15-6-full-hd-gamer-baerbar-1
5.695 kr.
Ingen USB-c.
6 MB Cache
Jeg kan ikke se, om den har kortlæser

https://www.elgiganten.dk/product/pc-tablets/barbar-computer/ACNXGPCED007/acer-aspire-5-15-6-barbar-computer-sort
Jeg kan købe den til 5.000 kr.
Den næst billigste af mine forslag.
Den har USB c
Det er en Acer – er det ok mærke?
Jeg kan ikke se, om den har kortlæser

https://www.computersalg.dk/i/3275203/acer-extensa-15-2540-52du-core-i5
4.527 kr.
Den billigste
Den har ikke USBc
Det er en Acer – er det ok mærke?
Jeg kan ikke se, om den har kortlæser

Vil du hjælpe mig med at vælge?
Dorte
Avatar billede Carnac Forsker
27. september 2017 - 19:45 #1
Avatar billede jalved Ekspert
27. september 2017 - 20:14 #2
Jeg kan ikke vælge for dig.

Men vil tilføje, at fx Acer og Lenovo har forskellige typer tastaturer, som føles lidt forskellige at skrive på. Måske betyder det ikke noget for dig. Måske betyder det meget.

Jeg har selv en Acer bærbar, som jeg er fuldt tilfreds med.
Avatar billede 1Dorte Guru
27. september 2017 - 21:37 #3
Hej Carnac
Jeg har ikke lyst til selv at sætte SSD harddisk i, men ellers tak for forslaget.
Avatar billede 1Dorte Guru
27. september 2017 - 21:38 #4
Hej Jalved
Nyttig info. Det værste tastatur, jeg har haft, har været på en Lenovo i den billig ende. Der sad højre Shift knap til højre for pil op. Det lærte, jeg aldrig at leve med.
Mvh.
Dorte
Avatar billede jalved Ekspert
28. september 2017 - 11:30 #5
Hvis du jævnligt skal lave backup af dine eksterne filer, så kan det måske i længden være rart med USB C - men det skal dine harddiske så jo også være.

Jeg tror sagtens, du kan nøjes med USB 3, hvis du fortrinsvis skal tage backup af disken i din laptop på 256 GB. Ingen tvivl om at USB C kunne være godt, men synes ikke, det behøver være dét, der afgør dit valg.

Man får nogenlunde det, man betaler for, tror jeg. Så alle de computere, du peger på, vil du sikkert være fint tilfreds med, når de ligger på samme pris. Selvfølgelig kan du være heldig, at der lige er et godt tilbud og spare 1000 kr.

Men når du ligger omkring de 5000 i pris, så synes jeg bare, du skal fokusere på det rigtige antal ram, processor og så måske grafikkortet. Og så gå efter udseende og din feeling for det. Tag den du har mest lyst til at købe, så bliver du gladest i længden - jeg ved godt, det ofte ikke tæller, hvordan den ser ud - men det er ikke uden grund design har så stor betydning for mennesker. Kan du lide udseendet, så glæder du dig, hver gang du kigger på den.

Jeg tænker på din skærm måske er lidt stor ift. hvis du skal transportere den rundt, men er den nærmest som stationær i hjemmet, så er det jo fint. Og den er jo heller ikke umulig at få med rundt.

Du kan altid have en usb-hub sat til den og en ekstra stor skærm i hjemmet - fx når din søn skal spille. Det er dog kun en mulighed, jeg vil gøre opmærksom på - også hvis du arbejder meget i photoshop.

Tastaturerne må du kunne se enten hos forhandleren eller producentes hjemmeside. Når jeg talte om dets betydning var det mest fornemmelsen, jeg tænkte på - selvom jeg godt kender det med taster der sidder dumt ift. hvad man er vant til.

Det er som om Lenovos er mere "elastiske" ift. Acer og giver en dyrere følelse. Jeg kunne godt forestille mig, mange finder det lækkert.Tastaturernes konstruktion har nok et navn, men jeg er ikke lige inde i det.

Du kan i øvrigt finde mange tråde med folk der leder efter computer på Eksperten. Hvis du kigger på nogle af de nyeste, kan du måske finde lidt mere inspiration, hvis du ikke allerede et eller andet sted allerede har valgt en computer ubevidst :-)
Avatar billede jalved Ekspert
28. september 2017 - 12:55 #6
Jeg tror i øvrigt alle dem, du linker til, har kortlæser. Men du kan jo spørge, før du køber den.

En ekstern kortlæser koster ikke ret meget. Og et eksternt dvd-drev kan fås for under 200 kr. På den måde er du ikke så afhængig af at din laptop har alt, du leder efter i første omgang.
Avatar billede 1Dorte Guru
28. september 2017 - 13:31 #7
hej jalvad
jeg har set på det. Mit førstevalg er dumpet, da den ikke har en HDMI-udgang. Jeg bruger en del at sætte min pc til tv-skærmen.

Jeg tror det bliver elgigangens til 5.000 kr. Største minus er kun 2 kerner. Den har dog også kun 3 MB cache mod fcomputer,dk's 6 mb.
Tilgengæld har elgigantens hele 4 usb-udgange (2 x 2.0, 1 x 3.0, 1 x 3.1). Også god grafikkort (nvidia). Ram hastigheden er 2.400 MHz mod 2.133 MHz. Og så er den 700 kr. billigere end fcomputer.dk.

Dog venter jeg nok til i morgen, for at se om Elgiganten har et godt weekendtilbud.

Tak for hjælpen.
Avatar billede jalved Ekspert
28. september 2017 - 13:42 #8
Altid god strategi at vente på et godt tilbud :-)

Nu tror jeg ikke, du bliver skuffet, når du først har dit nye husdyr hjemme. Men hvis du nu oplever, det er helt skævt - så for en sikkerheds skyld - undersøg returreglerne.

Der kan være forskel i rettighederne hos Elgiganten - alt efter om du køber på net eller direkte i butikken. Du er typisk lidt bedre stillet, hvis du køber via net.

Du ved sikkert disse ting i forvejen, men det er altid godt at huske på.
Avatar billede 1Dorte Guru
28. september 2017 - 13:57 #9
Tak, Jalvad. Jeg foretrækker at købe på nettet i Elgiganten, netop pga. de lidt bedre rettigheder.

Dorte
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester