Avatar billede jcr18 Professor
14. oktober 2017 - 10:28 Der er 11 kommentarer

forkert parameter - igen!

Igen oplever jeg desværre denne fejlmelding og jeg har sat mit HDD regenerator program i gang med at finde bad sectors og forhåbentlig reparerer programmet disken uden datatab.
Jeg er rigtig meget træt af dette problem som jeg engang i mellem oplever, endda på nye seagate diske m.v., så jeg har helt mistet tilliden til harddiske og muligheden for at gemme backup data. Jeg er ikke meget for at sende fortrolige data ud i skyen så der er vel kun dvd`er tilbage eller hvad mener I?
Avatar billede jcr18 Professor
14. oktober 2017 - 10:30 #1
Harddisken denne gang er en: Seagate Expansion Desktop Drive - 3TB
Avatar billede jcr18 Professor
14. oktober 2017 - 10:32 #2
Kan se, efter 10% scanning, har den fundet 3 af 4 sectorer som er bad. Tyder ikke godt.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
14. oktober 2017 - 10:48 #3
Bad sectors er typisk tegn på beskadigelse af overfladen. Det må der ikke være på en ny disk, så det burde kunne dækkes på garantien.

Og helt generelt skal man ikke stole på sådan en disk, for sandsynligheden for at der vil komme flere "bad sectors" er næsten lig 100%.

De opstår normalt på to måder:
1. Hvis harddisken får et stød eller slag mens den kører, så læsearmen fysisk kommer til at røre ved overfladen på disken. Dette kaldes et headcrash og er som regel lig med at disken er dødsdømt.
2. Hvis der slukkes for strømmen til harddisken, mens den er i gang med at skrive (eks. at du hiver et USB stik ud, før den har tømt skrivecachen - det er her "Sikker fjernelse af enheder" spiller en væsentlig rolle). Her er der en pæn chance for at dårlige sektor ikke er skadelig - andet end for det data der ikke nåede at blive skrevet.

Hele verdens data opbevares fortsat på harddiske - de er trods alt både billige og pålidelige, men der hvor data er vigtig, gemmes det på en "spejlet harddisk" - to harddiske der gemmes identisk data på. Eller en anden form for "RAID", hvor data gemmes flere steder. På den måde er man ikke sårbar for at én harddisk bliver beskadiget, så længe den skiftes ud med en ny.

Det kan du også gøre med en NAS - en netværksopkoblet harddisk. Synology og Qnap er to store mærker, mens Buffalo og Western Digital producerer nogle mere simple, der er lette at gå til.

Måske er det sådan en løsning du leder efter? - med de to førstnævnte mærker kan du oven i købet bygge din egen "cloud" løsning op, så du kan tilgå data overalt i verden.

De koster mere end en enkelt ekstern harddisk, men hvis man finder ud af at udnytte mulighederne, er pengene rigtig godt givet ud. (her kan jeg fortsætte med at skrive - det gør jeg kun hvis du er interesseret ;-)
Avatar billede jcr18 Professor
14. oktober 2017 - 11:05 #4
Tak for info. https://ufile.io/kd5t2 - ser rigtig træls ud det her.
Avatar billede jcr18 Professor
14. oktober 2017 - 11:11 #5
Raid løsningen har jeg tidligere kikket på men er ikke ligefrem expert i det her så jeg hoppede fra tanken igen.
Avatar billede jcr18 Professor
14. oktober 2017 - 11:13 #6
Og disken har ikke været udsat for noget i nattens løb. I går virkede tingene uden problemer, i dag er den bare helt umulig. Den står tændt om natten sammen med pc`en, men som nævnt, der har ikke været strømafbrydelse eller noget der ligner det.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
14. oktober 2017 - 11:38 #7
Nu kender jeg ikke "HDD Regenerator", og er altid skeptisk når jeg møder ny produkter.
Hvad siger windows indbyggede chkdsk? - siger den det samme?

Hvis det er tilfældet, så slet data på den, og returner den til butikken.
Avatar billede jcr18 Professor
14. oktober 2017 - 11:42 #8
Programmet: http://www.dposoft.net/hdd.html - skulle efter sigende være et meget kraftig stykke værktøj der hører til blandt eliten og kan mere end de fleste. Nu får vi at se.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
15. oktober 2017 - 12:44 #9
Tjo - jeg stejler bare allerede ved udtrykket "Repair bad sectors... without loosing existing data".

Pr. definition er en bad-sector et stykke mistet data. Du kan rede noget data ud af sectoren, men ikke af det beskadigede område, så det er lidt noget vrøvl de reklamerer med.
Og er der tale om et headcrash, vil et forsøg på fejlrettelser kun resulterer i yderlige "bad sectors"...
Avatar billede jcr18 Professor
15. oktober 2017 - 14:11 #10
Hej Ole. Lige en tilbagemelding på mit indlæg. Programmet beviste sin pro-værdi og reparerede samtlige ca. 3300 sektorer. Disken virker igen og ingen data ser ud til at være mistet. Tak for dine forslag.
Avatar billede jcr18 Professor
15. oktober 2017 - 14:21 #11
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester