Avatar billede Morten Vestergaard Praktikant
26. maj 2018 - 07:12 Der er 5 kommentarer

Er det sikkert at installere denne browser udvidelse?

Kære eksperter,

Jeg kunne godt tænke mig at vide om det er sikkert at installere denne Google Chrome browser udvidelse. Den siger nemlig at den kan "Læse og redigere alle dine data på de websites, du besøger". Der er tale om en udvidelse fra en hjemmeside der hedder Couponix, som kan vise mig rabatkoder og tilbud hos selve butikken, så jeg ikke længere behøver at sidde og søge rundt efter dem når jeg handler varer på nettet.. Synes at det lyder smart, men er det sikkert at installere den? Den kan findes her: https://couponix.dk/udvidelse

Takker på forhånd for svar.
/ Morten
Avatar billede claes57 Ekspert
26. maj 2018 - 08:01 #1
Den er nødt til at 'læse med' ellers ved den ikke, hvad du ser på, og kan ikke indhente tilbud.
Den er nødt til at redigere data, da den ellers ikke kan vise dig, hvad den finder til bedre priser.
Så det er et spg om du vil have den service - noget andet, om den ligger i eu og har styr på GDPR eller bare høster og gemme data om dine søgninger.
Avatar billede Slettet bruger
26. maj 2018 - 08:52 #2
det er yderst farligt at køre med, og du kan sagtens selv undersøge priserne med pricerunner o.l.
Avatar billede Morten Vestergaard Praktikant
26. maj 2018 - 09:22 #3
Tak @claes57 - det giver vel god nok mening så.

@sidwave - kan du være lidt mere præcis om hvorfor det er "farligt at køre med" ?
Avatar billede ErikHg Ekspert
26. maj 2018 - 11:35 #4
#2 Jeg ville også være tilbageholdende med dette.
De gør det garanteret ikke for kundernes skyld, men for deres egen.
Avatar billede Anders B. Hansen Praktikant
29. maj 2018 - 04:15 #5
Hej Morten,

Vores analyseværktøj gjorde mig lige opmærksom på dit indlæg, som faktisk også gjorde mig lidt klogere, på hvad vi kan gøre bedre, så mange tak! :)

Jeg er grundlæggeren af Couponix, og vil gerne lige besvare dine bekymringer personligt. Claes57 besvarer egentlig spørgsmålet til hvorfor denne "Læse og redigere" tilladelse er nødvendig, men jeg vil gerne lige fortælle dig om hvad vi helt konkret læser, for at browser tilføjelsen kan fungere.

Vi tager vores brugeres sikkerhed yderst alvorligt, hvilket også er derfor at vi kun læser meget få oplysninger.

Browser tilføjelsen læser kun webadressen (URL'et) på den fane du besøger, for at kunne konstatere om det er en butik du kan få tilbud hos. Disse oplysninger bliver *ikke* sendt til, eller gemt på vores servere! Dette URL bliver matchet op imod en Javascript Array (tabel) i selve tilføjelsen, som gemmer et ID på de tilgængelige butikker, på den måde bliver de hjemmesider du besøger aldrig transmitteret til nogle hjemmesider, som kan opsnappe og gemme dine oplysninger.

Jeg håber at det gav dig svar nok, ellers er du altid velkommen til at vende tilbage, enten via vores kontaktformular på vores hjemmeside eller lignende.

Du kan derudover også læse meget mere om hvad vi gør for at beskytte vores brugeres oplysninger på vores hjemmeside.

Med venlig hilsen,
Anders B. Hansen
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester