I 1950'erne stod finans- og senere statsminister Viggo Kampmann på bredden af Roskilde Fjord.
Tæt på og lidt ude i fjorden stod nationalfysiker Niels Bohr i sine gummistøvler og pegede på det sted, hvor forskningscentret Risø skulle ligge.
Sådan blev velfærdssamfundet bygget i årtier. Politikerne så et behov og oprettede en institution, der fik et budget og en klar opgave. Og så leverede institutionen efter bedste evne.
Det virkede ret godt. Men i den nye bog "Mobilisering af fremtidens velfærd" peger forfatterne på flere problemer ved opskriften i dag.
Der er ikke meget bar mark tilbage at bygge på, problemerne holder sig sjældent inden for én institutions mure, og det er ikke altid nok bare at kaste flere penge og ressourcer efter en opgave (hvis man da ellers kan finde dem).
Bogen begynder med en kvinde, der sidder med tre breve fra kommunen, hospitalet og den praktiserende læge.
Kommunen henviser til lægen, og lægen henviser til hospitalet, som sender hende tilbage til kommunen.
Alle følger sikkert reglerne og passer deres arbejde. Men ingen har ansvaret for helheden, og kvinden bliver mere og mere træt og magtesløs.
Det er bogens diagnose. Institutionerne under den offentlige sektor er hver især rimeligt gode til at levere ved skranken.
Men værdien opstår i stigende grad i rummet mellem organisationerne – dvs. hvor kommuner, regioner, borgere, virksomheder og civilsamfund møder hinanden.
Samtidig bliver vi flere ældre og relativt færre i den arbejdsdygtige alder, og så er vi tilbage ved udfordringen med de begrænsede ressourcer.
Begge forfattere kender maskinrummet. Søren Barlebo Rasmussen er ph.d. og partner i Mobilize Strategy Consulting og har tidligere været institutleder og dekan på CBS.
Jan Juul Christensen er i dag direktør for Greater Copenhagen, men har tidligere bl.a. været partisekretær i Socialdemokratiet og kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavne.
Bogen er delt i tre. Første del forklarer, hvorfor den offentlige værdiskabelse må gentænkes.
Den introducerer økosystemer og missionstænkning med inspiration fra blandt andre økonomen Mariana Mazzucato. En mission skal ikke diktere løsningen. Den skal samle mange aktører om et fælles "hvorfor".
Anden del handler om organisationens strategi, ambition og transformation. En af pointerne er, at det, der virker i dag, ofte er det, der står mest i vejen for det nye.
Mange læsere, der har 20-30 år gamle legacy-systemer stående og brumme i kælderen vil nok nikke genkendende.
Tredje del henvender sig direkte til lederen med kapitler om innovation, koordination, læring, mobilisering og politisk lederskab. Spørgsmålene er, hvad lederen skal kunne, og hvad hun eller han skal turde.
Bogen er bygget som en praktisk ledelsesbog med modeller, figurer og refleksionsbokse, der kan bruges i ledergrupper, bestyrelser og politiske udvalg.
"Mobilisering af fremtidens velfærd" udkom 10. november på Akademisk Forlag og er først og fremmest skrevet til offentlige ledere, men også til politikere og til private aktører og civilsamfundet, der arbejder sammen med det offentlige.