Avatar billede marrix Juniormester
28. december 2018 - 23:35 Der er 8 kommentarer og
1 løsning

Generelt spørgsmål om port forwarding

Jeg forsøger at oprette en port forwarding på vores router. Det skal bruges til en game server, men lige nu tester jeg egentlig bare, om der er "hul igennem" (næste step vil være at tjekke om andre kan joine serveren). Jeg har testet med lidt forskellige porte - bl.a. 27003 og 26333 (ret tilfældigt valgt), og har (så vidt jeg ved - og også godkendt af min internetudbyder) gjort alt det rigtige. Routeren har fået tildelt en fast ip-adresse, der er lavet port-forward til LAN-ip'en (også tildelt en static ip) til den rigtige pc, der er valgt TCP/UDP, firewalls på pc'en har fået de nødvendige indgående regler osv. Alt ser ud til at være ok. Bortset fra at det ikke virker! Jeg har testet om min port forwarding virker via et par forskellige tools til netop det formål (bl.a. canyouseeme.org), men får hver gang at vide, porten er closed/error/timed out.

Nu er mit spørgsmål så, om jeg overhovedet kan teste om porten er åben uden at der er et program eller en service bagved, som benytter porten? Lige nu tester jeg jo bare på en tilfældig port og om der er "hul igennem", men uden at jeg har et game eller andet koblet på. Måske er en port kun "rigtigt åben", når den er knyttet til en service/et program/et spil? Eller burde jeg kunne teste portens "åbenhed", selvom port-åbningen ikke er knyttet til noget specifikt (ud over min pc på netværket)?

Undskyld, hvis det er et hamrende dumt spørgsmål, men jeg aner intet om, hvordan den slags fungerer.

Mvh Marrix
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
28. december 2018 - 23:44 #1
Du skal have en tjeneste kørende førend du ved om det virker.
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
28. december 2018 - 23:47 #2
Men du kan måske få en idé om du har gjort det korrekt ved hjælp fra canyouseeme.org

Den her 2 fejlreaktioner:

Reason: No route to host
Reason: Connection refused

Prøv hvad 27003 siger, og derefter hvad en tilfældig port, som du ikke har lavet portforward på, siger. Og så også på 26333.  Kan du se en forskel på "dine porte", og andre, så er du i hvert fald noget af vejen.
Avatar billede marrix Juniormester
29. december 2018 - 00:34 #3
Tak for hurtig respons :-)

Betyder det, at jeg KAN teste om porte er åbne - selvom de (endnu) ikke er knyttet til et program, game eller andet? Det er nemlig det, jeg først og fremmest er i tvivl om - det jeg tester lige nu, nytter jo ikke noget, hvis jeg tester om porte åbne, hvis det kræver, at de er koblet på et eller andet, som lytter og reagerer ... for endnu har jeg ikke et program eller andet knyttet til portene, som jeg tester.

Jeg har testet det med canyouseeme.org og samme svar ved alle tre test:

Error: I could not see your service on xxxxx on port (26333)
Reason: Connection timed out

min ip er xxxx'et :-)
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
29. december 2018 - 00:51 #4
#3: Det lader til du ikke kan med din opsætning (ISP, Router, osv).

Så du må nok se at få en tjeneste kørende. Det er Windows?
Avatar billede Slettet bruger
29. december 2018 - 05:31 #5
du skal også åbne tingene i windows firewall, eller give spillet tilladelse
Avatar billede Slettet bruger
29. december 2018 - 05:31 #6
routere er ikke lavet til windows, men til alle computere, derfor
Avatar billede marrix Juniormester
29. december 2018 - 10:11 #7
Tak for tippene.
sidewave, hvad mener du med "routere er ikke lavet til windows, men til alle computere, derfor"? Kan jeg dermed ikke tjekke om porten er åben - uden at have en tjeneste kørende, som benytter porten?

Mht. firewall på windows - jeg har lavet to indgående regler for den testede port for hhv. TCP og UDP. Burde det ikke være nok?

ISP - Hiper - siger, at alt er OK opsat. Og jeg har fået en ipv4-adresse, så det burde kunne lade sig gøre.

Kan det tænkes, at en port forwarding kan virke for et game/en tjeneste - selvom canyouseeme melder, at porten er lukket? Den del er jeg ret ivrig efter at forstå, da jeg hidtil er gået ud fra, at første step måtte være, at se det virke på canyouseeme.
Avatar billede marrix Juniormester
29. december 2018 - 10:24 #8
... og er det i øvrigt uden betydning, om forbindelsen fra den pc, som der testes porte på, er connected til routeren med wifi eller ethernet?
Avatar billede marrix Juniormester
29. december 2018 - 10:41 #9
Måske er det her svaret (forudsat at det er korrekt):  Standard port-forwarding preface: In my experience, people who talk about ports being "open" often don't understand the problem.  A port looks "closed" when there's no server program (or device) listening at that port.  All the port forwarding in the world won't help you if, at the end of the line, no one is listening at that port number.

... hvis det er korrekt, så vil jeg jo netop opleve det, som jeg efterhånden har fået en mistanke om (uden at have en disse forstand på det): Jeg kan ikke bruge canyouseeme til at tjekke om en port er åben, medmindre der er knyttet en program eller en tjeneste til. En regel på windows firewall er vel ikke nok - den lytter vel ikke?

Kan man installere et lille testprogram, som lytter (mens jeg tester med canyouseeme)? Eller kan jeg bruge CMD til at lytte løs, mens jeg tester?
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester