Avatar billede ErikHg Ekspert
09. juni 2020 - 20:20 Der er 6 kommentarer og
4 løsninger

Lange filnavne

I forbindelse med at jeg skriver titler og numre ned på mine DVD´er er jeg stødt på et irriterende problem, nemlig at der lige pludselig ikke kan var plads til flere tegn på linjen. Der er tale om omkring firs tegn, før problemet viser sig.

Maskinen kører med Windows 10 Pro 64 bit opgraderet fra Windows 7 Ultimate 64 bit retail versionen.
Jeg havde i omkring ti år Windows 7 installeret på maskinen, og kan ikke mindes, at jeg dengang oplevede at navnet/teksten ikke kunne være der.
Drevet der er tale om er D-drevet.
Hvis der er nogen måde at få dette problem løst på vil det gøre mig glad.

På forhånd tak.

Mvh.
ErikHg
Avatar billede milter Ekspert
09. juni 2020 - 20:30 #1
I linket herunder taler de godt nok om 260 tegn, men måske det alligevel kan hjælpe:

https://www.howtogeek.com/266621/how-to-make-windows-10-accept-file-paths-over-260-characters/
Avatar billede milter Ekspert
09. juni 2020 - 21:18 #2
Avatar billede ole_madsen Ekspert
09. juni 2020 - 21:22 #3
De 260 tegn inkluderer formentlig filstien - et godt kendt problem, altså eks:

D:\data\musik\blabla\mere_blabla\meget-langt-filnavn.txt

Og når nu pludselig den fulde fil-sti indgår, er der faktisk ikke så mange tegn til rådighed.

Og skyldes formentlig problemet og løsningen som milter linker til.

Virker det ikke, så prøv i første omgang at danne filnavnet længere ude mod roden af D: - altså at korte noget af fil-stien. Så får du i hvert fald en fornemmelse for om det er filstilængden der er problemet.

Jeg har haft en del kunder der har haft problemer med lange stier de havde på OneDrive - som så blev synkroniseret ned på PC´en, og nu pludselig fik C:\users\brugernavn\onedrive\ som "prefix" til navnet, og dermed blev for langt...
Avatar billede ErikHg Ekspert
09. juni 2020 - 21:54 #4
Jeg har for hver DVD jeg har optaget fra TV, lavet omslag og etiketter, lavet en mappe med DVD´en titel og nummer. I denne mappe ligger så filen til DVD-etiketten og til omslaget.
Programmet jeg anvender er Avery Dennison Design Pro 5. Dette er alletiders nemme program at arbejde med. Filtypen hedder .zdl

Jeg har anvendt det i mange år - også forgængeren der hedder Design Pro 2000, men anvendte filtypen zdp. Dette kan også køre under Windows 10, selv om det er omkring 20 år gammelt.

Der er altså ikke tale om en Word-fil .docx men om zdl.

#1 Vedr. linket prøvede jeg dette, og fik da også ordnet det - troede jeg - man da jeg så skulle ind på filen med det lange navn, så var problemet der igen, med andre ord var det stadig ikke muligt at gøre navnet længere.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
09. juni 2020 - 22:11 #5
Det var .txt jeg skrev - det er ren tekstfil, men det er også underordnet. Det er ALLE filformater det gælder.

Prøv at kopiere filen længere ud mod roden af d: drevet, og se om du kan gøre det den ønskede længde. Så har vi da en diagnose...
Avatar billede claes57 Ekspert
10. juni 2020 - 08:48 #6
eller - brug kortere filnavne, og på filen i stifinder: højreklik, vælg egenskaber, fanebladet detaljer, og skriv titel og evt kommentarer om film der. Disse data ses i stifinder, når du har mus over. Jeg ved ikke, om man kan søge i stifinder på disse felter.
Avatar billede ErikHg Ekspert
10. juni 2020 - 13:14 #7
Jeg fik det til at lykkes - Jeg klikkede på D-drevet. Derefter åbnede mappen med filen hvor der var for mange tegn, og flyttede den til D. Derefter klikkede jeg på filen og indsatte de manglende tegn (der var kun tale om 4-5 tegn) uden problemer. Bagefter flyttede jeg den tilbage til mappen. Nu var der så to ens filer, men med (næsten) samme navn. Jeg slettede derefter filen med de manglende tegn, og nu fungerer det som det skal :-)
Takker for alle bidragene.
Avatar billede kurtba Ekspert
10. juni 2020 - 20:21 #8
Det lyder som om, at du  nu ved et kunstgreb har fået forlænget filstien ud over det tilladte.
Det vil jeg gerne advare i mod, for selv om det umiddelbart virker nu, kan du risikere at det vil give andre problemer.
Det er noget, som jeg tidligere har set give problemer, men da det er en del år siden, at jeg rodede med det, kan jeg ikke helt huske, hvad problemet var. Men så vidt jeg husker gav det  bl.a. problemer for pgl. idet filer som lå i en sti, som var for lang, ikke blev kopieret med ved backup og i det hele taget gav det problemer med kopiering.
Så vidt jeg husker skulle jeg også på et tidspunkt hjælpe pgl. med noget filredning af filer, som var blevet slettet/forsvundet, og her drillede de filer som lå i en for lang filsti også.
Det er altid farligt, når man gør noget, som er i strid med de regler/begrænsninger, som der er inden for IT verdenen, idet problemerne/straffen for det, ofte vil komme når man mindst venter det.
Så jeg vil råde dig til, at få tilrettet din filsti, så den overholder de regler, som nu en gang gælder, også selv om man kan omgå dem ved kunstgreb.
Så få flyttet mapperne tættere på roden, hvis ikke du vil omdøbe dem, eller sørg for på anden måde, at du får overholdt regelsættet, så du ikke på et tidspunkt pludselig har en masse filer liggende, som pludselig ikke kan tilgåes/flyttes.
Avatar billede ErikHg Ekspert
10. juni 2020 - 20:43 #9
Jeg har beholdt både den ændrede og den oprindelige fil, netop i tilfælde af at der skulle opstå problemer, men det er godt du advarer om risikoen.
Jeg har yderligere et eksternt drev (drev G) der indeholder en kopi af D-drevet. Jeg benytter til tider programmet Diskbackupper, hvor indholdet på D-drevet klones på G-drevet. Det er det man kan kalde at gå med livrem og seler.....!
Avatar billede ole_madsen Ekspert
10. juni 2020 - 23:10 #10
Arh, skal vi nu ikke lige... - råbe bål og brand for et problem der måske var der for en del år siden, og som vist nok......

Jeg tror Windows NTFS er det sidste filsystem med begrænsning i lange sti-navne. Og det er jo netop indført som en ny mulighed - så det er vel ikke i strid med regler/begrænsninger...

Ret skal være ret - det er rigtig fint lige at rejse flaget og nævne, at man KAN komme ud for programmer der ikke vil spise de lange filstier/navne... - men vent med at reorganisere det hele, indtil der faktisk opstår problemer.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester