Avatar billede Larsen785 Juniormester
11. oktober 2020 - 10:24 Der er 24 kommentarer og
1 løsning

Blå skærm, driver stopkode - nu kan min PC ikke starte op

Hej med jer

Min PC lukkede ned og genstartede i går efter blå skærm med fejlkoden DRIVER_IRQL_NOT_LESS_OR_EQUAL. Efter en genstart var den umiddelbart normal igen, og jeg brugte den stort set hele aftenen.

Her til morgen skete det samme så igen, men denne gang lukkede den ned flere gange efter første genstart, og kan nu ikke holde sig tændt i mere end 2 sekunder ad gangen. Hvis jeg forsøger at tænde den, starter den op, går ud efter et par sekunder, forsørger at starte op igen i én uendelighed.

I løbet af måske de sidste 10 dage er den begyndt at lave en snurrelyd her og der, som typisk går lidt væk af sig selv. Jeg gik ud fra, at en af blæserne måske var ved at gå i stykker, men har selvfølgelig ikke fået gjort mere ved det.

Hvad tænker I, jeg kan gøre? Andre med problemet fortæller umiddelbart typisk om, at de ikke kan komme ind i Windows uden at bruge fejlsikret tilstand. Men indtil videre kan min altså ikke engang komme frem til at loade Windows. Har I evt. nogen bud på, hvordan jeg kan forsøge at fejldiagnosticere, eller er det bare direkte til en reparatør?

På forhånd tak for hjælpen. Virkelig fedt at have et sted, hvor man kan spørge om de her ting i øvrigt.
Avatar billede ErikHg Ekspert
11. oktober 2020 - 11:30 #1
Jeg har fundet noget her der måske kan hjælpe dig med at løse problemet:

https://www.pcerror-fix.com/solved-driver_irql_not_less_or_equal-windows-10-error
Avatar billede Larsen785 Juniormester
11. oktober 2020 - 12:35 #2
Tak for forslaget, var faktisk den samme tråd, jeg havde tænkt mig at følge, da jeg oplevede problemet første gang. Opgav den lidt, da jeg ikke engang kunne starte computeren op.

Nu vil den af en eller anden grund gerne starte op igen, så jeg er pænt forvirret. Den har fundet nogle opdateringer, som jeg prøver at installere nu, men ellers må jeg i gang med den der guide fra begyndelsen af.

Der er ikke nogen, der tror, at det kan være hardwaren, der er noget galt med?
Avatar billede 220661 Ekspert
11. oktober 2020 - 13:26 #3
Du skal tjekke din pc for støv så dine blæsere har frit spil med at køle. Kan de ikke dreje rundt pga skidt kører hardwaren varm og fejlkoder kan fremkomme samt pludselig pc nedluk.
Avatar billede Larsen785 Juniormester
11. oktober 2020 - 13:40 #4
Ok, det prøver jeg. Kom til at tænke på, er der en eller anden måde, man kan tjekke løsningernes effektivitet på, andet end bare at lade computeren køre? Nogle tests/indikatorer etc. man kan bruge til at se, om de ting man har prøvet rent faktisk har virket? Tænker det er en utopi, men spørger alligevel.

Nogle af de her guides vil have mig til at afbryde nogle drivere, hvilket jeg ikke har prøvet før. Er det et uskyldigt tiltag, eller skal man passe på med det?
Avatar billede 220661 Ekspert
11. oktober 2020 - 13:45 #5
Windows kan over update hente drivere der i det opsæt computeren kører med virke uhensigsmæssigt og kan i tilfælde give fejl koder. Jeg har selv en bærbar hvor jeg har været nødt til at deaktivere at Windows må hente driveropdateringer da en driver lægger computeren ned. Så det kan i sjældne tilfælde forekomme.
Avatar billede Larsen785 Juniormester
11. oktober 2020 - 16:43 #6
Windows har lavet en opdatering, og jeg har renset computeren for støv. Der sad helt sikkert noget ved to af blæserne, men vil måske ikke sige, at det var store mængder.

Ser lige, hvordan den reagerer, inden jeg lukker tråden. Hvis der evt. er noget, jeg kan gøre for at fremprovokere en blå skærm, så sig gerne til.
Avatar billede Larsen785 Juniormester
11. oktober 2020 - 16:46 #7
Hov ja, jeg har også forsøgt at tjekke, om min harddisk er ved at fejle via kommandopromt. Men det var ikke umiddelbart tilfældet.

Jeg har også i lang tid haft problemer med, at jeg har 100 procent disk forbrug, så snart jeg sætter noget af substans i gang. Jeg har vænnet mig til det, men overvejer nu, om det kan være en del af forklaringen. Jeg har prøvet 117 ting for at ændre det, men overvejer, om jeg simpelthen er nødt til at geninstallere Windows.
Avatar billede ErikHg Ekspert
11. oktober 2020 - 17:10 #8
Jeg tror at du mener CPU forbrug, for hvis diskforbruget er 100 %, så er den fyldt.
Det kunne godt tyde på at der er noget der går ind og bruger en masse CPU kraft.
Prøv at installere Speccy. Dette program giver mange vigtige oplysninger om computeren.

https://www.ccleaner.com/speccy/download
Avatar billede kurt54 Ekspert
11. oktober 2020 - 18:33 #9
Jeg tror det er de 100% disk som her der menes - det betyder ikke disken er fuld

https://ibb.co/3cVzrpC

Dette viser en problematik disk.
Avatar billede Larsen785 Juniormester
11. oktober 2020 - 18:47 #10
Ja, præcis Kurt. Det har som sagt været et problem længe, især når PC'en starter op. Men jeg får ikke nogen fejlmeldinger, når jeg kører en SMART analyse på den, eller hvad det hedder. Jeg prøvede at bruge Crystaldiskinfo, men kunne ikke rigtig få det til at give mening (interfacet så helt anderledes ud, end den guide jeg fulgte).4
Avatar billede kurt54 Ekspert
11. oktober 2020 - 18:51 #11
samme disk i crystalinfo

https://ibb.co/7VzMxD0https://ibb.co/7VzMxD0

jeg er ved at redde data på den - skal du redde data er det nok bedst der ikke er bootet på den.
Avatar billede kurt54 Ekspert
11. oktober 2020 - 19:05 #12
Prøver lige en gang mere

https://ibb.co/YdKtq5R

Har du data på disken du vil redde ?
- den er nokmoden til udskiftning
Avatar billede ErikHg Ekspert
11. oktober 2020 - 19:28 #13
#9 Du har ret..... det ser ikke ligefrem ud som om disk er rask.

Jeg skal ikke gøre mig klog, men vil foreslå at afløseren for den defekte disk bliver en SSD.

Herunder er nogle eksempler:

https://www.proshop.dk/SSD?b=samsung&f~harddisk-ssd_form-faktor=25&pre=0&f~harddisk-ssd_ssd-type=intern-harddisk

Der er masser af forhandlere af både SSD og HDD. Dette er bare et eksempel. Jeg har valgt Samsung fordi jeg selv har gode erfaringer med dette mæske, men udbuddet er stort. Husk at den helst ikke skal være mindre end den nuværende, men gerne større.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
11. oktober 2020 - 22:16 #14
At en disk er 100% belastet, har intet at gøre med at den er ved at stå af. Det er bare et udtryk for at en process laver I/O kontinuerligt til diske, og tyder snarere på et softwareproblem.

Ang. de blå skærme, så er det altid en famlen i blinde at forsøge at opklare, hvad årsagen skyldes.

Af en eller anden grund springer folk altid det åbenlyse over - fejlloggen fra den blå skærm ligger som c:\windows\memory.dmp og/eller i c:\windows\minidump\[data].dmp

Kopier filerne ud på OneDrive eller Google Drive, eller hvad du har adgang til, og del dem med os - så kan vi undersøge om der skulle være noget fingerpeg i logfilen. Det er desværre langt fra altid, men hvis der er et fingerpeg, er det langt mere præcis end at prøve det ene efter det andet.
Avatar billede kurt54 Ekspert
11. oktober 2020 - 22:33 #15
Ole hvis du ser på billedet #9 er den 100% belastet uden at lave skrivninger eller læsninger og med en uhyrlig gennemsnitlig svartid . Disken fungerer dårligt modsat de andre diske i maskinen (og på vej til skrotning).

hdsentinel siger om disken:(anslået restlevetid 123 dage)

Harddisken fandt 18 dårlig sektor(er) gennem dens selv-test.
Der er fundet 1311 svag sektor(er) på harddiskens overflade. De kan omplaceres ved senere brug af harddisken.
Mere information: https://www.hdsentinel.com/hard_disk_case_weak_sectors.php
Ved dette punkt er ombytning af harddisken under garanti endnu ikke muligt,
medmindre sundheden forværres yderligere.
Det anbefales at gennemgå harddiskens log regelmæssigt. Alle nye problemer der bliver registreret vil blive gemt der.

Det anbefales at lave backup ofte for at undgå datatab.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
11. oktober 2020 - 22:47 #16
...Og i det tilfælde er det en hjælp til at finde en sløv disk. Men det er jo ikke et billede fra Larsen785´s maskine - så har jeg i hvert fald misset noget.

Og generelt siger en 100% belastet disk intet om standen på disken - det kræves der, som du er inde på, andre værktøjer til. Men i de tilfælde jeg har oplevet, har det altså været software der har været synderen... (herunder drivere og OS)
Avatar billede kurt54 Ekspert
11. oktober 2020 - 23:17 #17
Ja ofte er det software/driverproblemer - Kender ikke spørgers opsætning men der er muligvis kun 1 disk i maskinen - eller det er disken med styresystemet der er problemer omkring.

Jeg har for iøvrigt fået de fleste filer ud af min disk - mange filer kunne ikke kopieres - fejlede på cyclisk redundance check - men ikke nødvendigvis i næste eller efterfølgende forsøg - her var microsoft synctoy i contribute mode og roadkills unstopable copier (settings kopiere ikke nyere filer) til hjælp - 14 filer har jeg ikke fået ud heraf 7 i papirkurven - har navnene på de manglende filer.

Tilbage til trådens problem - larsen785 - prøv at starte op på eksternt medie - Linux live- Hirens boot DVD - eler en windowstogo USB harddisk eller usb- stik. - Se på diskens tilstand og kopiere dine data ud hvis det kan lade sig gøre.
Avatar billede Larsen785 Juniormester
14. oktober 2020 - 18:08 #18
Hej igen

Beklager den sene svartid. Et par travle dage på arbejdet.

Jeg har faktisk ikke oplevet flere BSOD'er siden d. 11, så måske det har løst problemet, at jeg fik renset støvet i blæserne, eller evt. har den opdatering, som Windows hentede, løst problemet.

Men jeg har stadig disk problemer, så jeg har forsøgt at dele fejlloggen fra min Onedrive nedenfor, som Ole foreslog. Hvis en af jer har mulighed for at kigge på den igennem ville det væres super. Vil rigtig gerne undgå problemet fremover.


https://1drv.ms/u/s!ArBDawnARg1lu2Xd_LQjZpXQMjVj?e=jdORaL
Avatar billede ole_madsen Ekspert
15. oktober 2020 - 00:28 #19
Beklager - jeg kan ikke se entydige fingerpeg i logfilen på, hvad der er galt. Men nogle få ting kan jeg da konkludere:

Dumpfilen er komplet - d.v.s. PC´en er IKKE genstartet brutalt ved strømsvigt. Derved er det også usandsynligt at fejlen skyldes overophedning.

Det er en "generisk" fejl - som du selv har skrevet (dog her med lidt yderligere info):


Det antyder en driverfejl - men det kan være svært at påvise hvilken driver, uden yderligere logging - driverloggeren hedder "Verifier", men normalt bruger man kun hvis man virkelig VIL finde en fejl, og ikke vil/kan bruge tiden på reinstallation m.m. - vi tager den hvis vi kommer dertil.

Min personlige erfaring siger, at det sjældent er selve hardware-driverne der fejler - det er som regel "Soft" driverne der fejler. Logfilen synes at antyde at du eks. kører med VPN software - som lægger en "driverkrog" ned om netkortene. Det er et klasseeksempel på et stykke soft-driver, og netop disse har jeg mødt ikke så få af, der har været årsag til BSOD.

Min anbefaling vil derfor i første omgang være at opdatere denne VPN software til nyeste, eller helt afinstallere den.
I anden omgang - hvis du ikke kan komme på andre lignende installationer, simpelthen at reinstallere PC´en, og begynde helt forfra.

Insisterer du på at fortsætte fejlsøgning, skal vi så ud i Verifier... - med risiko for at driveren er så fejlbehæftet, at du risikerer ikke at få PC´en til at boote igen...
Avatar billede ole_madsen Ekspert
15. oktober 2020 - 00:29 #20
Ah - så fik jeg alligevel ikke kopieret ind... - den blanke linje ovenfor skulle indeholde:

IRQL_NOT_LESS_OR_EQUAL (a)
An attempt was made to access a pageable (or completely invalid) address at an interrupt request level (IRQL) that is too high.  This is usually caused by drivers using improper addresses.
Avatar billede Larsen785 Juniormester
15. oktober 2020 - 11:22 #21
Hej igen

Tusind tak for hjælpen, det er værdsat. Så vidt jeg ved, har jeg ikke nogen VPN installeret, så nu bliver jeg nysgerrig på, hvad det kunne være for et program, der giver dig det indtryk i fejlloggen. Er der nogen måde, jeg kan undersøge det på?

Som nævnt er BSOD'erne stoppet for nu, men reinstallation er måske ikke nogen dårlig ide på sigt. Eller måske skulle jeg investere i en SSD, hvis det kan løse problemet med 100 disk brug.

Det lyder som om, at det er risikabelt at gå videre analytisk med den her, så det vil jeg nok undlade for nu. Har ferie, så vil helst have min PC så tilgængelig som muligt :-)
Avatar billede ole_madsen Ekspert
15. oktober 2020 - 11:54 #22
Beklager - det var et fejlskud. Det var baseret på processen AgileVpn, der er knyttet til driverfilen AgileVpn.sys - men ved en hurtig søgning kan jeg se, at det er en Windows systemfil, altså hører den til.

Du kan i Windows Store hente programmet Windbg prewiev, der kan bruges til at debugge dumpfilen - men det er lidt tungt at sætte sig ind i, og jeg er selv kun kommet 2% af vejen på 10 år :-) (Jeg mangler baggrundsviden op Windows opbygning for at kunne dykke længere ned i analysemulighederne).

Ang. 100% diskforbrug - har du i joblisten prøvet at gå i fanen "Processer" og sorteret på kolonnen "Disk"? - det burde give dig et fingerpeg om hvilken process der er flippet ud på din disk.
Avatar billede Larsen785 Juniormester
15. oktober 2020 - 13:38 #23
Ok, jeg tror, at jeg melder pas på den med at dykke dybere så ;-)

I forhold til disk problemet, så er der faktisk alle programmer og processer, der kan gøre det. Ved opstart er det værst, da der jo i sagens natur er en masse ting, der er ved at starte op. Men når stormen fra opstarten har lagt sig igen så at sige, så sker det samme igen, hvis jeg fx starter et spil op. Den skyder i vejret til 100 procent, og falder igen, når det "er kommet op at køre".
Avatar billede Larsen785 Juniormester
20. oktober 2020 - 19:55 #24
Har ikke oplevet problemet med stopkoden i en længere periode nu, så jeg konkluderer, at det har hjulpet at rengøre computeren for støv og evt. den opdatering, som Windows lavede.

Tak for hjælpen!
Avatar billede ErikHg Ekspert
20. oktober 2020 - 20:42 #25
Vi andre kan jo også blive overophedede, ved hårdt arbejde, og det samme gælder en pc. Ordentlig varmeafledning er meget vigtig, og er pc´en så støvet at varmen ikke kan ledes væk, så lukker den ganske simpelt ned. Så en rengøring af den indre med jævne mellemrum er vigtig.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester