Avatar billede nu_igen Professor
22. oktober 2020 - 19:11 Der er 3 kommentarer

sikre gamle videoer

Til vores diamantbryllup ville jeg gerne vise 15 - 20 år gamle videoer , som ligger på min stationære Pc. Men videoerne har forskellige filnavne. Det er Hpmi053.avi,og MVI filer.
Jeg ville lægge dem på en ekstern HD eller på USB stick for at vise dem på et TV apparat. TV apparatet var ukendt for mig, så jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle håndtere det. HDMI kabel eller?
Nu er festen overstået, men jeg vil gerne lægge filerne på et stick til hvert af børnebørnene. Jeg ved ikke, hvilket program jeg kan gøre det med og om filerne skal konverteres først.  Må jeg bede om et godt råd?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
22. oktober 2020 - 21:10 #1
Hvis du ellers er i stand til at afspille alle videoer, og ikke har nogen speciel grund, så lad endelig være med at konvertere dem. De fleste konverteringer medfører tab af kvalitet.

Og at kopiere dem - hvis du har dem som filer, skal de blot kopieres over på en harddisk eller usb-stick som du skriver, helt som du ville kopiere andre filer.

Modtageren vil kunne afspille filerne på en PC. Og så kan det være nødvendigt at konvertere filerne, hvis de skal afspilles på helt specielle enheder - men det er altså ikke dit problem, da du ikke aner hvad for apperater de skal afspilles på, og i øvrigt derfor heller ikke ved hvilket format de skal konverteres til. Men sandsynligvis vil det slet ikke være nødvendigt...
Avatar billede J. Nielsen Ekspert
22. oktober 2020 - 21:48 #2
"MVI" er det ikke bare filer der starter med navnet "MVI_"  fra Canon kamaeraer? Det burde være alm. AVI filer. Det gratis program VLC player kan afspilled det meste.
https://www.videolan.org/vlc/index.da.html
Mange videoer bør deinterlaces ved afspilning på computer, ellers striber om ting, der bevæger sig. Vælg Video, deinterlace, automatisk.
Som #1 skriver skal du passe på med at konvertere hvis du ikke er helt klar over hvad du gør.
Avatar billede eurositi Ekspert
22. oktober 2020 - 21:54 #3
Hvis du gerne vil ha' videoerne flyttet til mere moderne videofiltyper (de kaldes også "containere", fordi deres funktion er at sammenholde videosporet og lydsporet inden i), bør du først tjekke, hvilken videotype, som hhv. AVI'erne og MVI'erne benytter.

Start VLC medieafspilleren. Indlæs en AVI-fil og tryk Ctrl+J. I vinduet som åbnes, vil Stream 0 Codec vise videotypen (Stream 1 Codec er lydtypen).
Gentag øvelsen for en af MVI-filerne.

Hvis videotypen hedder noget i retning af MPEG4 AVC H.264 eller "mp4v" eller lignende, skal du ikke omkode det. Egentlig er det heller ikke nødvendigt, hvis det er MPEG2 (det samme som DVD video).

Du behøver kun at undersøge én af hver, da man må antage, at optageformatet er det samme i resten af hver type.

Når du har undersøgt dét, kan du lige vende tilbage med svaret. For det korrekte svar afhænger af videotypen inden i filerne.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester



IT-JOB