Avatar billede jcr18 Professor
08. juni 2021 - 19:52 Der er 15 kommentarer og
2 løsninger

sælger ansvar ved bilsalg?

Jeg ønsker at sælge min gamle firmabil privat. Har lige et par ting jeg er usikker på så håber I kan hjælpe med en afklaring.
Firmaet er lukket ned. Ingen CVR nummer længere.
Kassebilen har været afmeldt i over 3½ år.
Når der er lavet en slutseddel på bilen hvor køber accepterer vilkårene i denne går jeg, efter fælles underskrift på slutsedlen ud fra, at jeg ikke længere har noget som helst ansvar i relation til bilen længere?
Jeg vil downloade en formular til slutseddel fra nettet.
Vil I be/afkræfte overstående.
Avatar billede poko1 Ekspert
08. juni 2021 - 20:10 #1
Hvis der tydeligt gøres opmærksom på at den er købt som beset.
Avatar billede jcr18 Professor
08. juni 2021 - 20:21 #2
Hej og tak for indlæg.
Det vil der komme til at stå. Vil du give mig ret i at det alene er den nye købers ansvar at sørge for at omregistrere og få nysynet bilen inden den forlader min grund?
Avatar billede poko1 Ekspert
08. juni 2021 - 20:23 #3
Det er jo alt noget der kan fremgå af slutseddel og kan Accepteres med underskrift fra køber!
Avatar billede Erik K Ekspert
08. juni 2021 - 20:51 #4
Da bilen har været afmeldt i flere år kan køber ikke omregistrere den uden at den synes først, så det kan ikke lade sig gøre inden bilen forlader din grund.
Omregistrering på stedet kan kun lade sig gøre, hvis bilen har nummerplader på.

Selv om du skriver købt som beset, er du ikke helt fritaget for ansvar, hvis du kender til fejl og mangler - se her:

"Hvis sælger handler i såkaldt ond tro, hvor personen godt kender til en fejl på bilen, men undlader at fortælle dig om den, kan du godt gå rettens gang for at få handlen tilbage, men det er ikke særlig let"
Avatar billede milter Ekspert
08. juni 2021 - 20:57 #5
For et par år siden ville jeg selv sælge en bil uden nummerplader. Køberen dukkede op uden prøveplader og ville køre den fra mit hjem til et andet sted, før omregistrering, forsikring og andet var i orden. Hvis han var blevet stoppet af politiet eller blev involveret i et uheld på den tur, havde jeg fået hele hele skylden.

Jeg behøver nok ikke fortælle, at han ikke fik bilen med, selv om jeg fik en masse forbandelser slynget i hovedet :-)
Avatar billede Erik K Ekspert
08. juni 2021 - 21:07 #6
Det er selvfølgelig ikke i orden, at køre i en bil uden nummerplade og jeg kan godt forstå, at du afslog handelen, når du nu var opmærksom på hans hensigter.

Jeg tvivler dog på, at du ville kunne få skylden for en ulovlig handling med et køretøj, der ikke længere er dit.
Når salgskontrakten er underskrevet af begge parter, overgår ansvaret for køretøjet helt og holdent til køber, uanset hvad han foretager sig med det.
Avatar billede jcr18 Professor
08. juni 2021 - 21:14 #7
Se det var lige i den retning jeg tænkte. Om det er mig der har ansvaret for syn og omregistrering.
Jeg mener jo bare at i det øjeblik slutsedlen er underskrevet og der er afregnet, så er bilen ikke længere min og jeg burde ikke have noget som helst at gøre med den. Jeg vil mene at det herfra må være sælgers ansvar at få den synet inden den kommer ud på vejene at køre.
Fejl og mangler er nævnt og vil blive påført slutsedlen. Jeg ved ikke om det hjælper, i forhold til mit ansvar, at notere, at det er købers ansvar at få bilen synet og omregistret fremadrettet?
Avatar billede Erik K Ekspert
08. juni 2021 - 21:27 #8
jcr18
Hvis du skriver: "købt som beset og forefundet" og du påfører slutsedlen de fejl og mangler du kender til, så kan køber ikke rejse krav senere.

Du behøver ikke, men kan tilføje, at det er købers ansvar, at få bilen synet, såfremt den skal indregistreres.

Sætningen er ikke nødvendig, når der ikke er nummerplader på den. Det er en selvfølge og du pådrager dig ikke noget ansvar ved at undlade teksten.

Da der ikke er tale om omregistrering - det kan kun ske, hvis bilen har nummerplader - men om en nyregistrering, så vil du heller ikke få problemer med, at bilen ikke er (ansvars-) forsikret.
Avatar billede jcr18 Professor
08. juni 2021 - 21:27 #9
Har lige snakket med politiet som bekræfter min tanke, nemlig at det alene, ud fra overstående indlæg, alene er købers ansvar.
Bilen er ude af mine hænder.
Avatar billede jcr18 Professor
08. juni 2021 - 21:30 #10
I får mange tak for jeres indlæg og fortsat god aften:)
Avatar billede Erik K Ekspert
08. juni 2021 - 21:33 #11
Netop, hvis du skriver som jeg nævner i #8, så har du ikke længere noget ansvar for bilen, hverken overfor køber, politi eller anden myndighed.
Du er ikke længere ejer af bilen og det er alene ejer, der bærer ansvaret og omkostninger ved evt. reparationer, syn og lignende.
Avatar billede jcr18 Professor
08. juni 2021 - 21:38 #12
Erik K: Må jeg spørge ind til hvad ordet "forefundet" betyder i denne her situation?
Avatar billede Erik K Ekspert
08. juni 2021 - 21:40 #13
Velbekomme - det var så lidt.

For en helgardering kunne du måske indføje, at køretøjet har været afmeldt og stået stille i 3 et halvt år.
Avatar billede Erik K Ekspert
08. juni 2021 - 21:45 #14
Det er måske en lidt gammeldags vending, som før i tiden altid blev brugt.
Det var og er en juridisk gældende formulering.

Forefundet = noget i retning af "at bilens stand er besigtiget og accepteret"
Avatar billede jcr18 Professor
08. juni 2021 - 22:06 #15
Når køber går ind på internetsiden "tjek bilen" og andre vil han fint kunne se alle oplysningerne, også at den er afmeldt, sidste synsdato o.m.m.
Avatar billede Erik K Ekspert
08. juni 2021 - 22:24 #16
Så burde køber jo heller ikke have indvendinger imod, at det står i slutsedlen.

Det er ikke nødvendigt at skrive, men jo mere man som sælger dækker sig ind, desto mindre kan sælger gøre bagefter.
Avatar billede Erik K Ekspert
09. juni 2021 - 21:10 #17
Skulle selvfølgelig være  ........desto mindre kan køber gøre bagefter.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester